lørdag, oktober 03, 2015
Hindbær crumble med lakrids og hvid chokolade
tirsdag, juni 23, 2015
Midsommer
Nu er det lige før heksen ryger afsted til Bloksbjerg samtidig med vi står og synger (hver fugl med sit næb) midsommervisen "Vi elsker vort land" af Holger Drachmann.
Hjemme igen ventede kage til kaffen.......en nektarin-hindbærcrumble jeg lavede i formiddags, fordi jeg havde fået købt nogen nektariner som vi synes var lige lovlig hårde. Vi kunne selvfølgelig bare vente et par dage med at spise dem, men idéen til en kage dukkede op i mit hoved og der er ikke altid så langt fra tanke til handling :-D
Opskriften kan I se her eller I kan finde den på min FB side Et sundt - og bedre liv
Nektarinerne skæres i mindre stykker og blandes sammen med hindbær i en skål. Vendes derefter sammen med 1½ spsk hvedemel og 3 spsk sukker inden de fordeles i en smurt form. Jeg har brugt et ovnfast fad der måler ca 20 x 25 cm.
Crumblen har jeg lavet sådan her:
150 gram smeltet smør
125 gram sukker
125 gram havregryn
125 gram hvedemel
2 tsk vanillesukker
25 gram hakkede nødder
Bages ved 200 grader i ca 25 minutter.
Serveres lun med iskold flødeskum eller vanilleis til
tirsdag, april 07, 2015
Æble-kanel kage......diabetes venlig
Dog er der tilsat en anelse almindeligt sukker, da sødemidler ofte har en lidt træls bismag. Så for at "gemme" den lidt væk er der altså også sukker i. Dog ikke i større mængde end at en diabetiker sagtens kan spise et stykke kage :-)
50 gram rapsolie
25 gram sukker
2 æg
85 gram A-38 0,5%
125 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
65 gram Perfect Fit fra ISIS
25 gram hakkede mandler
Æbler i tern vendes i kanel.
Pisk olie og sukker sammen og tilsæt æggene et ad gangen. Tilsæt A-38.
Hvedemel, bagepulver og Perfect Fit blandes godt sammen og røres i.
Æblerne vendes forsigtigt i sammen med de hakkede mandler.
Dejen hældes i en smurt tærteform og kagen bages ved 200 grader i ca 20 minutter
Et stykke kage på 50 gram indeholder 111 kcal :-) så en gang imellem kan man godt tillade sig et stykke kage til eftermiddagskaffen selvom man gerne vil beholde den slanke linje :-D
torsdag, december 04, 2014
Køkkenskriverier
lørdag, oktober 05, 2013
Squash–boller og kage
En kollega har foræret mig en squash, så formiddagen er blevet brugt i køkkenet, hvor jeg bla. har bagt lækre madboller med squash, hvidløg, soltørrede tomater og persille.
Jeg har brugt opskriften på dette brød fra Arla, men lavet en del ændringer på baggrund af kommentarerne. Jeg har brugt 500 gram hvedemel og 300 gram hvid hvede + jeg har tilsæt hvidløg og soltørrede tomater og drysset rosmarin på toppen.
Imens bolledejen stod til hævning lavede jeg en sukkerfri squashkage. Jeg har brugt denne opskrift, men i stedet for sukker har jeg brugt 175 gram Perfect Fit fra ISIS og desuden har jeg halveret mængden af olien.
Vi har ikke smagt på kagen endnu, men jeg har flere gange bagt efter helt almindelige opskrifter, hvor jeg bare bruger sødemiddel i stedet for og det er gået godt hver gang, så mon ikke også det er tilfældet her.
tirsdag, marts 12, 2013
Valnøddeboller 24 stk
4 dl minimælk
2 dl kærnemælk
50 gram gær
2 tsk groft salt
200 gr valnøddekerner
700 - 800 g hvedemel
100 gram fuldkornshvedemel
1 æg til pensling
Smelt smørret i en gryde og tilsæt minimælken. Hæld det i en skål. Tilsæt herefter kærnemælken og rør gæren ud heri.
Kom salt i dejen. Hak valnøddekernerne groft og kom dem i. Tilsæt hvedemel og fuldkornshvedemel. Hold igen på hvedemelet, da det ikke er sikkert det hele skal i. Ælt dejen godt sammen, jeg bruger min Kenwood køkkenmaskine, men man kan også sagtens ælte i hånden, hvis man ingen maskine har.
Sæt dejen til hævning i 1 time.
Form til ca 24 boller og efterhæv i 45 min.
Pensl med æg og bag i forvarmet ovn 225 grader i ca 15 min
fredag, februar 15, 2013
Fastelavnsboller
2 dl lunkent vand
50 gr gær
150 gram flydende becel
50 gram sukker
1 tsk vaniljesukker
1 tsk salt
Gær opløses i lunkent vand. Tilsæt de øvrige ingredienser.
Hæves lunt i 30 min.
Imens laves cremen af:
½ liter mælk og 1 brev dr. oetker kagecreme....se anvisning på pakken.
Dejen trilles til en pølse og skæres i ca 16 stykker. Hver stykke trilles til en bolle der trykkes helt flad. På midten lægges 1 tsk kagecreme og hver spids foldes op og trykkes godt fast. Lægges med sammenføjningen nedad på en bageplade med bagepapir. Bollerne efterhæves i 45 minutter og bages herefter i 12 - 15 minutter ved 200 grader.
Pyntes med glasur og krymmel eller hvad man nu har lyst til.
lørdag, oktober 06, 2012
Morgen-bolle-dame
Inden du bliver rød i kinderne, så er det altså bare mig der har bagt en portion morgenboller…
Der er ikke den helt store bage-kunst i at lave bollerne her, så skulle du få lyst kommer opskriften her.
MORGENBOLLER 18 STK
7 dl lunken vand
50 gram gær
1 spsk rapsolie
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 dl fuldkornshvedemel
3 dl havregryn
900 gram hvedemel
Gæren opløses i det lunkne vand og de øvrige ingredienser tilsættes.
Dejen æltes sammen til den er blød og smidig og slipper fingrene. Formes til 18 boller, der stilles til hævning i 30 minutter.
Bollerne pensles med pisket æg og kan evt. drysses med birkes, sesamfrø eller hvad du nu har…..mine er uden drys i dag.
Bages midt i ovnen ved 200 grader i 15 – 20 minutter.
torsdag, juni 07, 2012
Boller uden mælk
Opskriften får I her:
Boller uden mælk 18 stk
onsdag, februar 08, 2012
Noget lidt andet
Nu drejer hele livet sig jo ikke om at strikke, så indimellem laver jeg også andre ting.
I dag f.eks har jeg begyndt dagen med at bage Liselottes kardemommeboller og jeg kan roligt love jer at de smager godt. Da jeg var i gang med at ælte dejen kunne jeg dufte de appelsiner der lå i frugtkurven på bordet og et kort øjeblik overvejede jeg om der skulle noget appelsinskal eller –saft i dejen, men blev så enig med mig selv om, at det ikke var hverken jul eller juleboller jeg var i gang med.
torsdag, november 17, 2011
Hindbær muffins
Jeg fik lige lyst til at bage muffins.
Opskrift 12 stk
- 150 g sukker
- 1 æg
- 50 gram oliemargarine
- 300 g hvedemel
- 2 spsk kokos
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk vanillesukker
- 2,25 dl minimælk
- 75 gram hvid chokolade
- 100 gram frosne hindbær
Hindbærrene tøes let op og “plukkes” i mindre stykker.
Chokoladen hakkes groft
Æg og sukker røres til det er hvidt. Oliemargarinen tilsættes og der røres godt. Hvedemel, kokos, bagepulver og vanillesukker blandes sammen og tilsættes skiftevis med mælken og der røres godt. Chokoladen vendes forsigtigt i dejen. Til sidst tilsættes hindbærrene og der røres meget forsigtigt.
Dejen fyldes i muffinsforme og bages ved 200 gr. i 20 min.
En klat glasur på toppen og de smager mums sammen med et krus varm kakao.
lørdag, juli 16, 2011
Uhmm…
Den er go´ nok…..det er absolut den bedste kringle jeg har smagt. Let og luftigt og helt wienerbrødsagtig.
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bager efter den opskrift.
fredag, juli 15, 2011
Danmarks bedste kringle
Jeg ved ikke om I så Søren Ryge på tv den anden aften. Han var i Hirtshals og besøge kogekonen Anne Margrethe. Hun skulle lære ham at bage kringle.
Nu har jeg jo altid været glad for at bage, så jeg har lige taget en pladefuld kringle ud af ovnen.
Jeg har ikke smagt den endnu, men det skal jeg nok få gjort inden jeg går i seng i aften, selvom jeg tæller kalorier he-he.
lørdag, november 28, 2009
Operation pebernødder
Det kræver stor koncentration at skære stænger i små stykker.
Bagefter trilles der til den store guldmedalje.
Og sættes på plade.
Endelig tid til en smagsprøve.
350 pebernødder klar til at komme i dåse.
Skulle andre ha´ fået lyst til at prøve, så kommer opskriften her.
PEBERNØDDER
500 g hvedemel
250 g smør
225 g sukker
1 tsk. hjortetaksalt
½ tsk. hvid peber
1 tsk. stødt kardemomme
½ tsk. stødt ingefær
1 spsk. reven citronskal
3 spsk vand
Hak mel og smør sammen og findel det til en grynet masse.
Bland sukker med hjortetaksalt, peber, kardemomme og ingefær og kom det i sammen med citronskal.
Hæld vandet i og ælt dejen sammen. Kom evt. lidt mere vand i hvis dejen er svær at samle.
Tril dejen til tynde stænger. Skær stængerne i små stykker og form dem til kugler og stil dem på en bageplade med bagepapir.
Bag pebernødderne i ovnen på 200 grader i ca. 12 minutter.
Stil de varme pebernødder på en bagerist, og læg dem i en kagedåse når de er kolde.
torsdag, oktober 15, 2009
Opskrift på brunsviger
Brunsviger også kaldet kagemand ;-)
40 g smør eller margarine
2 dl mælk
25 g gær
2 spsk sukker
½ tsk kardemomme
½ tsk salt
250 g hvedemel
Remonce
250 g brun farin
225 g smør eller margarine
Fedtstof og mælk lunes til ca. 35 grader.
Gæren smuldres i en skål og udrøres med mælkeblandingen.
De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes smidig og blank. tildækkes og hæver et lunt sted i ca. 25 minutter.
Dejen slås ned og udrulles til en tynd plade, der lægges på en bradepande beklædt med bagepapir.
Efterhæver i 20 min.
Smør og brun farin smeltes sammen i en gryde og afkøles helt (lav det når dejen hæver første gang)
Når dejen er færdig med at hæve 2. gang laves huller i dejen med fingrene og remoncen fordeles udover hele dejen.
Kagen sættes i en 225 grader varm ovn, hvor temperaturen straks dæmpes til 200 grader. Bages i ca 15 min. eller til den er gennembagt.
kagen kan pyntes med flødeskum, men kan sagtens spises uden.
Velbekomme
Advarsel: Kagen er ikke for tøsedrenge og fedtforskrækkede ;-))
Når I er færdige med at bage kan I lige tage et kig inde hos Mette B, der har en giveaway. Præmien er et eller andet hun køber i London.
tirsdag, juli 07, 2009
Guf Guf kage
400 g mel
4 æg
3 spsk kakao
3 tsk vanille
4 tsk bagepulver
2½ dl mælk
150 g oliemargarine
Glasur:
150 g oliemargarine
1 dl stærk kaffe
4 spsk kakao
3 tsk vanille
200 g flormelis
150 g kokosmel
Pisk æg og sukker sammen og kom alle tørre ingredienser i skiftevis med mælken. Tilsidst røres oliemargarinen i.
Dejen kommes i en bradepande ca 30 x 35 cm. Bages i en forvarmet ovn på 175 grader i ca 30 min. Mærk efter med en tandstik, hvis ikke der hænger dej fast er kagen færdig.
Glasuren: Bland alle ingredienser i en gryde og giv det et kort opkog, pas på det ikke brænder på. Kan også varmes i en mikroovn.
Når kagen er kølet af, prikkes en hel masse huller deri med en gaffel og glasuren fordeles ud over kagen.
torsdag, oktober 16, 2008
Uhmm....
I dag er det store bagedag, men jeg har andre planer for i dag, så jeg bagte i går.
Manden holder rund fødselsdag på lørdag og i den anledning har jeg bagt nogen forskellige småkager. Blandt andet bagte jeg Chocolate Chip Cookies. Uhm, de er en himmerigsmundfuld.
Chocolate Chip Cookies
ca 90 stk
275 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
225 g blødt smør
175 g sukker
100 g brun farin
1 tsk vanillesukker
2 æg
200 g mørk chokolade
125 g hasselnødder
1. Chokolade og nødder hakkes groft.
2. Bland hvedemel med bagepulver og salt.
3. Rør smør, sukker, farin og vanillesukker let og luftigt.
4. Rør æggene i, derefter melblandingen og tilsidst chokolade og nødder.
5. Læg bagepapir på bagepladen og sæt dejen derpå i små toppe, med god afstand da de flyder meget ud.
6. Bages ved 175 grader i 12-15 min. midt i ovnen. Afkøles på rist.
lørdag, marts 08, 2008
Rundstykker og en god historie
I kan roligt bage rundstykkerne, her i huset forsvinder de som dug for solen og jeg skal snart til at bage dem for 3. gang.
torsdag, februar 21, 2008
Opskrifter på rundstykker
ANJAS RUNDSTYKKER 16-18 stk
50 g gær
7 dl lunken vand
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 spsk rapsolie
4 dl havregryn (160 g)
ca 900 g mel
Til pensling ½ dl surmælksprodukt
birkes, solsikkekerner mv..
1. Kom gær og vand i en stor skål og rør rundt så gæren opløses.
2. Tilsæt salt, sukker, olie, havregryn og det meste af melet og ælt dejen. Tilsæt løbende mere mel (måske det hele) til du har en blød og smidig dej, der lige akkurat slipper fingrene.
3. del dejen i 16-18 stykker.
4. Form dejstykkerne til morgenbrød efter eget ønske (horn, håndværker, knuder mv...)
5 Sæt morgenbrødene på bageplader beklædt med bagepapir, pensl dem med surmælksprodukt og kom birkes mv på.
6. Lad morgenbrødene hæve 30 min og bag dem derefter midt i ovnen 15-20 min ved 200 gr (180 gr ved varmluft)
Horn: Tril dejen til pølser, der er spidse i enderne og krum pølsen til horn.
Håndværker: Du kan lave 4 håndværkere ved at rulle en fjerdedel af dejen ud til en firkant på ca 15x20 cm, dejpladen delen i 4 stk.
Kranse: Tril dejen til pølser og fold disse sammen til kranse.
Knuder: Tril dejen til pølser og slå en knude på disse.
VIGTIGT: Hvis I vil langtidshæve dejen, skal I kun bruge det halve gær.
TOVES SMØRBIRKES 9 stk
40 g gær
1 dl kold mælk
1 æg
100 g smør
325-350 g mel
½ tsk salt
Endvidere: Sammenpisket æg og birkes
Rør gæren ud i den kolde mælk, tilsæt ægget, smørret skåret i små stykker, 300 g af melet og salt. Rør det hele sammen og ælt det så med det resterende mel til en glat dej.
Lad dejen hvile 2-3 min og rul den ud til en lang rektangulær plade (ca 22x60 cm)
Pensl hele dejfladen med sammenpisket æg. Fold nu den ene langside ind mod midten og tryk den fast og fold den anden langside hen over den, så den slutter 2-3 mm fra kanten.
Skær den sammenfoldede dejplade i stykker (ca 6 cm lange) og læg dem omvendt på bagepapir på pladen - således at sammenføjningen er nederst. Pensl stykkerne med æg og drys med birkes og lad dem - for så blir de bedst - hvile lunt i 15 - 20 min, mens ovnen varmes op til 225 grader.
Sæt pladen i den hede ovn og bag brødene i ca 17 min.
Opskriften på Pia´s rundstykker kan I finde her.







