
Øv, jeg har problemer inde på Ravelry. Når jeg lægger nye projekter ind kan jeg stort set kun navngive projektet og lægge foto ind. Jeg kan ikke skrive en dyt om hvilket garn jeg har brugt og pindestørrelse osv. Jeg kan heller ikke skrive kommentarer eller skrive i grupperne. Jeg har fået et spørgsmål til den første fiskehue jeg har lagt ind, men kan ikke svare. Det synes jeg er frustrerende. Nu ved jeg ikke om "anythingbutsocks" læser med her på bloggen, men hvis du gør, så er det ikke fordi jeg er uhøflig og ikke vil svare dig, jeg kan simpelthen ikke.
Men svaret er her: "Ja huen er virkelig virkelig nem at strikke"
Gad vide om det kun er mig her i lille DK der har problemer. Hvis jeg går ind og søger på fishhat er der omkring 835 der har lagt huen ind og på sidste side, vist nok side 60 kan jeg se at ihvertfald flere af dem der er lagt ind efter min heller ikke har skrevet noget som helst, så de må jo også have problemer.
Nå, men samtidig med ravleri-problemerne har jeg faktisk også fået en værre mas på Bloglines og jeg mistænker faktisk min opdatering til IE8 for at være synderen, men kan det virkelig passe?