torsdag, december 27, 2007

Årets sidste færdige strik


Det er vel på tide med lidt færdigt strik her på bloggen
To kollegaer (M&K) har fået en lille søn, født 8 uger for tidligt, så jeg har brugt helligdagene på at strikke en bette Bette. Jeg har ændret lidt på den, så den er uden snoninger, men ellers er der ikke de store forandringer. Den er strikket i rester af Aldis bomuldsgarn, helt præcist 95 gram har jeg brugt. Nu håber jeg moderen kan li´ den. Jeg aner ikke hvordan hun har det med hjemmestrik, men nu får de den ihvertfald og hvad de så gør ved den må de selv om.

En lille julespøg

Annette har tagget mig
1.Fortæl om tre materielle ønsker: Led/links til Pandora-armbånd, Gulvlampe og Kenwood røremaskine
2. Hvilke tre personer kunne du tænke dig at holde jul sammen med : Det må blive manden, børnene og mine forældre.
3. Fortæl hvem der udover din familie, får en gave af dig: Det er der ikke nogen der gør.
4. Hvilke tre personer tagger du : Lise, Bodil og Helle det er måske nok lidt sent med julespøgen, men håber alligevel I har lyst til at være med.

fredag, december 21, 2007

Juleferie

Bloggen holder juleferie fra i dag.

I ønskes en rigtig glædelig jul


onsdag, december 19, 2007

Selvfølgelig er jeg en engel;-)






What Mythological Creature are you? (Cool Pics!)
created with QuizFarm.com
You scored as Angel

Angel: Angels are the guardians of all things, from the smallest ant to the tallest tree. They give inspiration, love, hope, and positive emotion. They live among humans without being seen. They are the good in all things, and if you feel alone, don't fear. They are always watching. Often times they merely stand by, whispering into the ears of those who feel lost. They would love nothing more then to reveal themselves, but in today's society, this would bring havoc and many unneeded questions. Give thanks to all things beautiful, for you are an Angel.


Angel


100%

Mermaid


83%

WereWolf


67%

Dragon


42%

Faerie


42%

Demon


25%


De sidste gaver fra fødselsdagsgruppen

I går kom de sidste gaver fra fødselsdagsgruppen. Stakkels postbud, han har virkelig slæbt til huse her hos mig, men nu har jeg lovet ham at der ikke kommer flere.
Af Lisbeth fik jeg 3 ngl Fox pelsgarn fra Mayflower og 250 g skønt velduftende kaffe. Det er lige noget der passer en kaffesøster som mig.

Af Maibritt fik jeg 100 g strømpegarn og et flot gæstehåndklæde med en maskinbroderet julemand på. Det er rigtig flot og jeg er meget glad for det, jeg har nemlig en svaghed for håndklæder. Og så var der sandelig osse en lille nisse til juletræet i gaven. Tusind tak til jer for gaverne.

mandag, december 17, 2007

Lidt sokkesnak

Svigermor er hjemme igen. det viste sig at være en virus. En helt almindelig virus med opkast og tynd mave:-( og som indtil videre også har ramt svigerfar og Andreas. Heldigvis blev Andreas først syg her til aften, så vi nåede at få købt julegaverne. Jeg mangler kun den til manden og han mangler den til mig, så skulle det ske at vi også får en omgang og ikke får købt gaver til hinanden, så overlever vi nok det. Det var værre hvis det var ungernes gaver det gik ud over.



I dag har jeg heller ikke fået strikket noget. Gad vide om jeg nogensinde kommer til at strikke igen?? Er der ikke det ene til hindre så er det noget andet, men jeg kan da vise jer et par sokker som egentlig har været færdige i et stykke tid, jeg har bare ikke lige fået hæftet de par tråde der var. Egentlig underligt, for havde der været en masse tråde at hæfte, så var det sikkert blevet gjort med det samme. Men nu er det gjort. Sokkerne er strikket i Aldi strømpegarn og mønsteret er Fawkes og jeg er atter blevet bekræftet i at jeg synes at selvstribende garn passer bedst til almindelige standard sokker, det her garn er ihvertfald for farvestrålende til mønstersokker. Havde det så bare været holdt i lidt enklere farver, men det er jo smag og behag.
Nå, men kaffekoppen er tom nu og jeg må hellere lulle i seng og så håbe på at natten den blir nogenlunde rolig.

søndag, december 16, 2007

Julemanden er kommet til byen


I eftermiddag ankom julemanden til byen. Gad vide om rensdyrene var til julefrokost i går, siden han kom i helikopter. Da han var landet gik turen ned gennem byen med nisseorkesteret i spidsen indtil vi kom til torvet.

På torvet var der uddeling af slikposer og vi stod som sild i en tønde. Heldigvis var vi ikke så langt nede i køen, så vi kunne rimeligt hurtigt komme videre i programmet. Vi er lidt matte i koderne i dag efter fødselsdagsfesten i går.
Jeg ville egentlig gerne ha fremvist lidt strik, men sandheden er at der i de sidste 1½ uge ikke er blevet strikket ret meget. Sygdom og travlhed har taget det meste af min tid, men mon ikke det begynder at hjælpe på det nu.
I morgen skal jeg altså ha købt de sidste julegaver. Vi har aldrig før været så sent færdige med gaverne som i år, så nu skal det altså overståes.
Og så røg svigermor på sygehuset i nat. Hun fik pludselig frygtelig ondt i brystet og svigerfar var bange for om det var en blodprop. Det har de så heldigvis udelukket på sygehuset, men nu har de så taget en masse blodprøver for at finde ud af, hvad det så kan være. Hun fejlede ikke noget overhovedet, da de kørte herfra, men 4 timer senere lå hun på sygehus, så der kan sørme hurtigt ske noget. Jeg blev frygtelig nervøs for om det kunne være noget madforgiftning og har haft ringet rundt til gæsterne, men heldigvis er der ikke andre der fejler noget, så det har vi udelukket igen. Og med alle de virusser og bakterier der er i luften lige nu, så er det forhåbentligt bare noget harmløst af slagsen.

lørdag, december 15, 2007

Flere gaver

Allerførst vil jeg gerne sige tak for alle jeres hilsner, både her på bloggen og på mail. Jeg håber jeg har fået svaret på alle mails selvom yahoo var noget bøvlet i går.
Af Githa fra fødselsdagsgruppen har jeg fået 2 nøgler Fonty Ombelle og 1 nøgle effektgarn der hedder Up 21 fra Hjertegarn. Jeg har planer om at det skal blive til et sjal. Tusind tak Githa, for den flotte gave.


Og så til dagens store overraskelse. Tænk sig, to søde piger ude i blogland har tænkt på mig og syntes at jeg skulle ha´ en gave. Jeg er målløs! Hvordan har jeg gjort mig fortjent til det? Annette og Mona tusind tusind tak til jer for at være med til at gøre min dag endnu bedre. I er da for dejlige;-)
Se her hvad pakken indeholdt, 2 ngl lækkert Bamboo strømpegarn fra Hjertegarn og 2 ngl Létt-Lopi fra Istex. Jeg er meget meget glad for gaven, så endnu en gang tak til jer.

fredag, december 14, 2007

Hip Hip Hurra

Så blev det fruens fødselsdag og dagen er jo startet rigtig godt. Jeg har fået nogen af gaverne fra fødselsdagsgruppen, resten satser jeg på kommer i dag, eller i morgen. Eller måske mandag. Her i den travle juletid må man jo gi´ Post Danmark en chance, de har jo travlt.
Den første gave jeg pakkede op er fra Hanne i Fredensborg. Den indeholdt en masse lækre sager, lige efter min smag. Lækkert strømpegarn, som jeg jo er vild med, Cappuchino og chokolade nam nam. Flotte flotte maskemarkører og målebånd. Tusind tak for gaven Hanne.

Den næste jeg pakkede op er fra Merete og den indeholdt sørme osse strømpegarn. Endda noget af regia´s Kaffe Fassett strømpegarn og Regia Bamboo, som jeg aldrig har strikket i før, så det er jeg spændt på. Derudover var der Drops strømpepinde og chokolade og hjemmelavet (tror jeg) konfekt. Osse tusind tak til dig Merete.
I har begge to virkelig ramt min smag, og jeg er meget meget glad for gaverne.

Og så vil jeg osse gerne sige tak til alle der har skrevet mail til mig på min yahoo mail. Jeg har prøvet at svare jer, men yahoo har vist problemer lige nu for jeg får en fejlmeddelse hver gang jeg trykker på send, så jeg ved ikke om i har modtaget mit svar. Jeg prøver at sende igen senere.

onsdag, december 12, 2007

Oppe igen


Helbredet er ved at være bedre nu så jeg er så småt i gang med forberedelserne til fødselsdagen. I går fik jeg handlet, og det var ikke småting der kom med hjem. Tror seriøst at dankortet var ved at brænde sammen. Det var så meningen at jeg skulle bage i dag, men jeg kunne ikke vente og tyvstartede i går aftes. Jeg bagte 48 stk af den slags som i ser på billedet. Billedet er altså ikke mine kager, men et billede jeg har taget af et billede i opskriftshæftet. I dag skal jeg bage boller og banankager. Egentlig var det osse meningen at jeg ville servere rugbrødslagkage, men der må jeg altså kapitulere. Jeg kan ikke lige overskue hvornår jeg skal få bagt bundene til det, hvis jeg osse skal nå at gøre ordentligt rent, så de må "nøjes" med lagkage lavet af købebunde.
Jeg får gæster både fredag og lørdag så jeg krydser fingre for at jeg når at blive helt tiptop rask og at ingen af de andre i huset blir syge.
Den første gave fra min fødselsdagsgruppe er ankommet og ligger og frister, men jeg har ikke åbnet. Nej nej ikke noget snyd her, men jeg har mærket på den og den er dejlig blød, såeh det blir spændende. Uhh hvor jeg glæder mig til på fredag.

mandag, december 10, 2007

Øm og mørbanket

Efter 3 dage på langs med influenza, føler jeg mig godt nok øm og mørbanket. Jeg har stadig ondt i alle led og muskler, hovedpine og svimmel, men er indtil videre oppe. Ungerne skulle jo sendes i skole og børnehave og så må mor jo op uanset hvordan man end har det. Alle weekendens mange planer gik totalt i vasken. Havde ellers kilometerlange lister med alle forberedelserne til den store dag på fredag, men intet af det er lavet, så resten af ugen blir vist travl. Det er utroligt som der kan komme til at se ud bare fordi man har været fraværende i nogen dage. Selv om manden da har været her, så er det altså ikke det samme og man kan tydeligt se at hvis ikke mor hele tiden er her og samler op fra gulvet, ordner opvask og vasketøj og lige tørrer af hist og her, ja så ligner her altså jeg ved ikke hvad. Gad vide hvor meget jeg får lavet i dag? Med den hovedpine og svimmelhed så blir det vist ikke alverden, men det vigtigste er osse at jeg blir ordentlig rask igen inden det blir fredag. Øv øv og atter øv, jeg gider ikke være syg!

torsdag, december 06, 2007

Julekalenderstrik


Johanna har lavet en strikkejulekalender, som jeg følger hver dag på hendes blog. Efter 6 dage har vi strikket en lille pose, og nu er jeg godt nok spændt på hvad vi skal lave i de sidste 18 dage.

onsdag, december 05, 2007

Starten på Plissé


Endelig fik jeg startet på Plisse. Jeg er så spændt på at strikke den. Spændt på om den er nemmere for mig at strikke end Japansk rib var i sin tid. Hanne Falkenberg har heldigvis ry for at hendes opskrifter er gennemarbejdede, så det tror jeg på. Når jeg læser opskriften så lyder noget af det godt nok som det rene volapyk, men det synes jeg faktisk tit at strikkeopskrifter gør. Det er bedre bare at gå i gang og så løser problemerne sig henad vejen, det er altså nemmere når man sidder med strikketøjet end når man bare læser opskriften. Eller er det bare mig der har det sådan?

mandag, december 03, 2007

Cherry

Allerførst vil jeg gerne sige tak til alle de søde kommentarer angående min alder. I har virkelig opmuntret mig og selvfølgelig betyder alder da ikke noget. Og endnu mere tak til Githa der mindede mig på at jeg jo er med i en fødselsdagsgruppe, pinligt, men det havde jeg skisme da helt glemt, så nu er der endnu mere at glæde sig til. Og bare rolig, jeg har ikke glemt at sende gaver til min gruppe, men det er faktisk et halvt år siden den sidste havde fødselsdag og så har jeg ikke tænkt mere på det.

"Hold fast hvor er det grimt" var Jonas´ kommentar til mit Cherry halstørklæde. Selv vil jeg hellere sige "Hold fast, hvor var det kedeligt at strikke". Grimt synes jeg ikke det er og det ser da osse rimeligt smart ud når jeg får det på, hvis jeg selv skal sige det. Min udgave er strikket i noget rigtig billigt garn, Bumbo Uld hedder det. Uld er nu så meget sagt for det er faktisk 70% acryl og 30% uld, men blødt det er det, og så kan det vaskes i maskine, jubii, og det kradser ikke det mindste, så det er fint til mig.
Jeg havde regnet med at gå i gang med Plisse her i weekenden, men i stedet har jeg bagt småkager og haft gæster og et stk sygt barn med bræksyge, som vi kalder det her i området, så strik er det ikke rigtig blevet til.