lørdag, oktober 03, 2015

Hindbær crumble med lakrids og hvid chokolade

Som nogen af jer sikkert ved, så eksperimenterer jeg indimellem med at bikse opskrifter sammen. I de sidste par år er det dog mest blevet til sunde og fedtfattige retter. Det kan man ikke ligefrem kalde den her opskrift, men der skal nu også være plads til lidt luksus indimellem. 

Jeg har en stor svaghed for lakrids og drysser gerne pulver og granulat på diverse frugter når jeg spiser mine mellemmåltider. I fryseren havde jeg hindbær og i køleskabet lå en rest hvid chokolade.....altså det måtte da kunne bruges sammen, så det forsøgte jeg og resultatet blev virkelig godt, ihvertfald hvis jeg selv og mine smagsdommere skal sige det. Smagsdommere var mand og børn, så de var måske ikke helt uvildige......de har vel respekt :D Èn sagde kagen var vildt god, de andre var lidt mere forbeholdne og noget i retning af at den kan da godt spises. Prøv og døm selv! 

Hindbær crumble med lakrids og hvid chokolade


350 gram frosne hindbær
2 spsk hvedemel                                    


4 spsk sukker
1 spsk lime- eller citronsaft
1 knivspids salt

Crumble
75 gram smør (blødt)
50 gram brun farin
Korn fra ½ stang vanilje
1 tsk lakridsgranulat
75 gram hvedemel
50 gram havregryn
25 gram hakket hvid chokolade
25 gram hakkede hasselnøddekerner

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 grader
Bland hindbær, mel, sukker, saft og salt og kom blandingen i et smurt ovnfast fad eller en tærteform
Pisk smør og sukker til det er luftigt. Tilsæt vaniljekorn og lakridsgranulat, hvedemel og havregryn og rør det godt sammen. Vend chokolade og hasselnøddekerner i.
Fordel blandingen over hindbærrene og bag midt i ovnen i ca. 30 minutter

Serveres f.eks med creme fraiche smagt til med vanilje eller vaniljeis.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar