lørdag, juni 28, 2008
Striber til Jonas
Så fik jeg mig taget sammen til at få Jonas´ stribede trøje færdigmonteret.
Det har været en travl uge med det ene arrangement efter det andet på diverse skoler, SFO og børnehave, så strikketid har der ikke været meget af og så kom montering jo ligesom bagerst i køen.
Fakta
Opskrift: Ingelise nr 6/2007
Garn: Hjerte Blend
Forbrug: 125 g marineblå nr 0685 og 100 g limegrøn nr 7070
Størrelse: 6 år
Pinde 2½ og 3
Ændringer: Ærmerne er lavet kortere ved at jeg har taget ud på hver 6. pind istedet for på hver 8. pind. Mine børn har åbenbart korte arme, ligesom deres mor:-))
Hot or not: Hot
tirsdag, juni 24, 2008
Cruise Frederikshavn - Oslo og retur
Vi har bestilt billetter til Peter Pedal Cruise.
Ungerne glæder sig helt vildt til de skal sejle sammen med Peter Pedal og så er det jo også spændende at skulle sove ombord på en færge.
mandag, juni 23, 2008
Klar til bålet
Hexia de Trick er klar til at blive sendt til Bloksbjerg i aften.
Hendes fine buksedragt er fra byens lokale genbrugsbutik.
Sjalet er venligst doneret af undertegnede.
Ansigtet er malet af Andreas.
lørdag, juni 21, 2008
Nyt strikketøj
Jeg er begyndt på February Lady Sweater, men har læst flere steder om for store ærmer og for små forstykker osv. Jeg håber virkelig ikke at jeg skal til at trævle skidtet op igen og regulere maskernes fordeling. Hvis der er noget jeg er usikker på, så er det sådan noget. På den anden side, så får jeg jo dobbelt glæde af garnet hvis jeg skal starte forfra;-)
Tusind tak til alle jer der har kommenteret min top i forrige indlæg. Det er skønt med respons på det man har lavet og jeg har virkelig glædet mig over hver eneste kommentar.
torsdag, juni 19, 2008
Feminine flæser
Så fik jeg syet knapperne i og tunikaen er færdig. Det endte med perlemorsknapper, som de fleste af jer synes der skulle i.
Jeg havde godt nok fundet 6 knapper i forskellige farver, men det blev for vildt. Det ødelagde det der lidt nostalgiske udtryk som jeg synes tunikaen har. Jeg ved ikke om jeg er lidt småskør, men er der ikke et eller andet oldemors underkjole over den? Nå, men uanset hvad, så er jeg vild med den og så er det IGEN lykkedes mig at strikke noget jeg rent faktisk også kan bruge. Ja ja, det ender nok med jeg blir helt god til det der med at finde strikkeopskrifter i store størrelser;-)
Fakta:
Opskrift og design: Lene Holme Samsøe. Fundet i et tillæg til Hendes Verden nr 13/2008
Garn og forbrug: Hjerte Blend/Tendens 400gram farve nr 201
Pinde: Rundpinde nr 2½ og 3
Størrelse: xl
Ændringer: Ingen
Hot or not. Hot
tirsdag, juni 17, 2008
Rul Rul Rullemarie
De "feminine flæser" er færdigstrikket, men ak, kanten ruller rigtig meget. Jeg håber en omgang vask og strygning er nok til at klare problemet.
Et andet problem er, hvilke knapper jeg skal sy i den. På en måde har jeg lyst til knapper i 6 forskellige farver, ligesom på billedet i opskriften. På den anden side, vil den vel være mere stilren med råhvide knapper. Ja, jeg ved snart ikke, men hvis I har et bud så skal i ikke holde jer tilbage, selvom det ikke er sikkert jeg retter mig efter jer alligevel;-)
Når kanten og knapper er ordnet så skal der nok komme et billede af "flæserne"
Snart ryger der et nyt strikketøj på pindene her. Det drejer sig om February lady sweater. Jeg så den første gang hos Liselotte, siden har jeg også set den her, og jeg er altså vild med den. Garnet er bestilt og hvis jeg er heldig lander det her på matriklen i dag. Jeg vil lige sige at Marianne Svit har ydet superservice. Jeg var i tvivl om garnet nu også kunne bruges til modellen og skrev derfor en mail til Marianne. Allerede næste dag lå der lidt garn i min postkasse og jeg kunne lave strikkeprøve. Strikkefastheden holder nogenlunde. 19m/10cm mod opskriftens 18m/10cm så mon ikke det går. Og sandelig om ikke også jeg har bestilt en Addi turbo rundpind. Den er jeg godt nok spændt på. Alle mine strikkepinde er bare sådan nogen der er købt i et supermarked, så jeg er da spændt på om der er forskel.
torsdag, juni 12, 2008
Der bor en bager...
...her i huset. Jonas har bagt pølsehorn i dag. Det vil sige at vi sprang let og elegant over dejen og købte en færdiglavet pizzadej som jeg delte i 12 stykker. Jonas pakkede pølserne ind i dejen og derefter blev de smidt i ovnen ved 175 grader i 15 min.
Jeg synes nu han klarede det helt fint.
I får lige et billede af "flæserne". Jeg er kommet lidt længere end på billedet, som er taget i tirsdags. Jeg mangler ca 13 cm inden jeg er færdig med strikkeriet og derefter kommer jo så hæklingen af flæserne.
tirsdag, juni 10, 2008
Lidt småtterier
Jeg har rigtig hygget mig med noget rigtig nemt og hyggeligt strik. nemlig hagesmækker. Manden spurgte godt nok, hvorfor jeg strikker hagesmækker og jeg svarede, fordi jeg er gravid. Øjnene blev kuglerunde og jeg måtte skynde mig at berolige ham. Hagesmækkerne er til et krisecenter som Rokken strikker til.
Opskriften er Elisabeths
Hjulene snurrer
Cyklen blir flittigt brugt og det er da den bedste investering jeg har gjort længe.Andreas skulle til tandlæge i dag og skulle hentes på skolen kl 9, så jeg havde lovet Jonas at vi skulle cykle derover. Det er første gang han har fået lov til at cykle på offentlig vej, udover altså her hvor vi bor, så han var stolt og glædede sig helt vildt. Han klarede det sandelig også flot, kun et par gange skulle han mindes om at man cykler altså i siden af vejen og ikke midt på vejen.
Nu håber vi at pædagogerne snart går i arbejde igen. Jonas er ved at kede sig nu og savner sine venner. Han snakker om det, hver dag, at han savner Malikul og Mathias. I morgen skulle de have været afsted på koloni og det kom vi til at nævne den anden dag. Uha, som mundvigene blev vendt nedad, for det er noget han har set frem til lige siden Andreas var afsted sidste år. Ærgerligt er det ihvertfald, for det er jo ikke lige noget han ellers får muligheden for, jeg tror ihvertfald ikke, de kan nå at arrangere en ny tur, selv om de måske snart går i arbejde. Det er jo lige før ferien står for døren og de mange af de kommende skolebørn er udmeldt fra 1. juli.
Nu håber vi at pædagogerne snart går i arbejde igen. Jonas er ved at kede sig nu og savner sine venner. Han snakker om det, hver dag, at han savner Malikul og Mathias. I morgen skulle de have været afsted på koloni og det kom vi til at nævne den anden dag. Uha, som mundvigene blev vendt nedad, for det er noget han har set frem til lige siden Andreas var afsted sidste år. Ærgerligt er det ihvertfald, for det er jo ikke lige noget han ellers får muligheden for, jeg tror ihvertfald ikke, de kan nå at arrangere en ny tur, selv om de måske snart går i arbejde. Det er jo lige før ferien står for døren og de mange af de kommende skolebørn er udmeldt fra 1. juli.
mandag, juni 09, 2008
Ny cykel til mig
I lørdags fik jeg en helt ny cykel. Jeg må med skam tilstå, at det ikke er meget jeg har cyklet, siden jeg fik mit kørekort. Så I kan tro jeg var nervøs og helt sikker på at jeg ihvertfald ikke kunne cykle. Jeg var også sikker på, at jeg slet ikke kunne komme op på den. Ja jeg havde mange bekymringer og jeg skulle ihvertfald ikke ud og prøve nogen cykel, før jeg var sikker på at de fleste på vejen, var gået indenfor. Endelig da kl var 21 tog jeg mig sammen og prøvede og herregud, alle de bekymringer uden grund. Har man først lært at cykle en gang, ja så kan man altså bare.
Og cyklen har skam alufælge ligesom bilen;-) og indbygget aircondition - jo hurtigere jeg cykler, jo mere frisk luft;-))
fredag, juni 06, 2008
Endelig fredag...
...men Enajs SFO og børnehave holder ikke helt lukket endnu. Tværtimod har jeg udvidet til også at være vuggestue, og det endda helt til i morgen. Lillebror og svigerinde skal til bryllup så jeg passer prinsessen imens. Lige nu soves der middagslur i skyggen, på det eneste grønne græs der er tilbage i haven. Ude i solen er græsset helt svedent og gul. Det er forfærdeligt grimt at se på.
Strikkeriet går en lille smule trægt lige for tiden, jeg synes simpelthen det er for varmt til at strikke. Jeg har haft de feminine flæser med ude, men ligemeget hvad, så hopper garnet ud af kurven og blir sådan lidt smånusset så det er da godt den kan kommes i vaskemaskinen når den er færdig. Det er efterhånden nogen lange seje omgange. Knapt 400 masker rundt og rundt og rundt. Meget meget nemt, men også lidt småkedeligt.
God weekend til jer allesammen, og nyd det gode vejr.
mandag, juni 02, 2008
Striber til Andreas
Trøjen til Andreas er færdig og den er helt sikkert en succes. Seriøst er det første gang jeg har lavet noget til ham, som han vil bruge, bortset fra sokker. Nu venter vi så bare på lidt køligere temperaturer, så den rent faktisk også kan komme i brug. Selv synes jeg den klæder ham fantastisk, men jeg er jo nok inhabil i den sag;-)
Den brune farve er perfekt til hans flotte brune øjne, som altid er det første folk lægger mærke til. Dem har han godt nok fået mange kommentarer til.
Jeg fik ikke brug for at købe mere garn, faktisk er der 35 gram brunt tilbage og 25 g blåt.
Fakta
Opskrift: Ingelise nr 6/2007
Garn: Hjerte Blend
Forbrug: 125 g lyseblå farvenr 603, 115 g brun farvenr 9283
Størrelse: 8 år
Pinde: Nr 2½ og 3
Ændringer: Ærmerne er lavet ca 5 cm kortere end det opskriften foreskriver.
Hot or not: For sulen den er hot.
The sweater for my son Andreas is finished, and it´s for sure a great succes. Seriously it´s the first time I actually made something , besides socks, that he wants to wear. Now we wait for the temperatur to cool down a little bit, because it´s too hot to wear it right now.
The brown color match his eye color so well. My son has very beautiful brown eyes and people allways comment them.
Abonner på:
Opslag (Atom)