En uges ferie lakker mod enden. Hele familien har haft vinterferie, men vi har nu ikke lavet det helt vilde, bare slappet af og så har vi været en enkelt dag på Læsø. Desværre ikke for at besøge Uldstuen eller Garnspinderiet, men udelukkende for at besøge den del af min familie der stadig bor på øen. Vi havde ikke bilen med for på Læsø kører man gratis i bus.
Næste gang skal bilen dog med for så VIL jeg altså besøge de før omtalte butikker.
Strikketøjet har ikke bare én ende, men mange, så det håber jeg at få ordnet i løbet af weekenden. Jeg har hæftet alle enderne på benene, men mangler dem foroven og så skal der strikkes kanter på langs ærmegab og halskant + skuldrene. Jeg er desværre plaget af en dårlig arm/skulder så det går ikke så hurtigt som jeg havde håbet, men helbreddet må komme først.
I morges vågnede vi op til isslag….smukt, men farligt!