Viser opslag med etiketten tænder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tænder. Vis alle opslag

fredag, november 09, 2012

En ægte hausfrau

Eller ihvertfald noget der ligner! Det er hvad jeg har været i dag.

Jeg startede i morges med at bage helt almindelige boller til at komme i fryseren.

hausfrau 001

I formiddags har jeg lavet kartoffelsuppe, som vi skal ha´ til aften. Jeg har aldrig lavet det før, så jeg ved ikke hvad familien siger til den slags mad, men det er sådan det bliver i aften og vil de ikke ha´ det, så må de nøjes med rugbrød.

Da suppen var færdig, fortsatte jeg i køkkenregionen og lavede en portion romkugler til eftermiddagskaffen og måske også til aftenskaffen, når vi skal se finalen i Vild med dans.

hausfrau 005


Status på tandproblem: Onsdag eftermiddag startede jeg op med pencillinkur da jeg var meget hævet i venstre side, ja nærmest hele vejen fra underkæben og helt op til øjet, så min nye tandlæge Hanne valgte at gi´ mig pencillin og nu er jeg næsten normal at se på…..hvis man kan kalde mig normal he-he.

onsdag, november 07, 2012

Morgenrøde over Sindal

Morgenrøde 001
Himlen var rød til morgen.
Mine tandsmerter er væk, dog er jeg stadig meget hævet i den ene side.
I dag er der præcis 6 mdr. til vores sølvbryllup.
Jeg har ikke strikket i 4 dage, mon det bliver til lidt i dag?
Ha´ en skøn dag allesammen

tirsdag, november 06, 2012

AV


Tandpine
Siden lørdag har jeg været voldsomt plaget af tandpine. Så voldsomt at en cocktail af 600 mg ibumetin + 1000 mg pinex kun kunne tage smerterne i et par timer. Det har virkelig været et smertehelvede! I går ringede jeg til min tandlæge…..han var syg, men fik en tid til i dag kl 9. I morges ringede telefonen, han var stadig syg. Puha så var gode råd dyre for i løbet af natten har jeg udviklet en kæmpe tandbyld og er hævet i hele venstre side, dog er det som om smerterne har aftaget lidt.
Jeg har nu ringet til den tandlæge jeg var i praktik hos, da jeg i sin tid gik på Dental College i Aalborg og hun kan heldigvis tage mig i dag kl 13 og vil endda ringe hvis hun skulle få et afbud.
Så selvom jeg har lidt tandlægeskræk, så glæder jeg mig godt nok til at få gjort noget ved den her pine!