Den hurtige start (den får ihvertfald skylden) gør så at omkring 11 km inde i løbet begynder mine ben så småt at syre til og det bliver værre endnu. Mine fingre og fødder hæver rigtig meget og det føles som om mine fødder ikke kan være i skoene og som om det er et par gummipropper jeg løber på Humørikonet grin De sidste 8 km er bare så meget krise og da jeg når væskedepotet er jeg nærmest grædefærdig og SÅ tæt på at opgive, men heldigvis får jeg en kæmpe peptalk af en af løbsarrangørerne og løber videre........i luntetempo.....ja stærkt går det ikke med de sidste km, men jeg kom da over målstregen i rimelig tid. Jeg havde sagt til mine kollegaer at jeg ville blive skuffet hvis det tog længere tid end 2½ time og jeg kom i mål på 2 timer og 26 minutter så nej jeg blev ikke skuffet og 21 km er jo trods alt 21 km uanset hvilken tid.
Da jeg kom over målstregen stod samme løbsarrangør og satte medalje om halsen på mig. Og fotograf fra avisen......hmmm håber jeg bliver sorteret fra i de billeder der skal deri, for jeg ligner mildest talt noget der er mere dødt end levende på det tidspunkt.....man sætter vel ikke billeder af en død kamel i avisen? Humørikonet gasp
Min første tanke da jeg kom over målstregen var - fuck, det her gør jeg aldrig mere, men så kom jeg til at tænke på at jeg er tilmeldt Aarhus City Halvmarathon, så på den igen moster!!! Målet må så være at klare det bedre i Aarhus!!
1. omgang ved væskedepot......mens jeg stadig er frisk :-D |
21.1 km senere ......En død kamel lige før hun krydser målstregen |
Beviset på at det kunne lade sig gøre :-) |