Viser opslag med etiketten KAL 12 webstrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten KAL 12 webstrik. Vis alle opslag

torsdag, december 20, 2012

Hallooo

Jo jeg er her endnu, selvom jeg godt kan se at jeg ikke ligefrem har glimret med min tilstedeværelse på det sidste.

Det er ikke meget julehalløj jeg har vist på bloggen i år, men det er nu ikke fordi jeg ikke har lavet noget. Jeg er stort set færdig til at holde jul, men mit julehumør har ikke været til at blogge om liv og glade dage, så det har jeg så undladt.

Men sokker har jeg da fået strikket, ja faktisk flere end jeg har vist her, måske kommer de på bloggen på et senere tidspunkt. Jeg er nemlig ved at strikke 6 par til min far og de kan jo ligeså blive vist samlet.

Sokker gave 001

Her er imidlertid et par jeg har strikket til en kollega, ja jeg må nok hellere snart få dem lært at strikke, da jeg faktisk har endnu et par af de stribede, lange strømper på pindene, også til en kollega.

Jeg kan godt mærke at jeg har været kørt lidt træt i alle de bestillinger jeg er kommet til at tage ind, men man ligger som man reder, ikke sandt

søndag, oktober 21, 2012

Laaaange strømper

Jeg har strikket et par knæstrømper til en kollega.

Knæstrømper stribede 009

Opskriften er min egen….ja det vil sige at jeg jo efterhånden har strikket så mange strømper, at jeg har mixet min egen basis opskrift sammen udfra forskellige opskrifter, hvor jeg har taget det bedste fra hver. Jeg har aldrig haft den skrevet ned….den sad ligesom bare i hovedet, men nu er den omhyggeligt skrevet ned og skulle gerne komme med i bogen der kommer i 2013.

Knæstrømper stribede 011

Måske undrer i jer over at jeg ikke skriver mere om den bog, men det kommer senere…..jeg har ikke fået grønt lys endnu til at skrive om projektet.

Knæstrømper stribede 013

Strømperne er strikket i Filcolanas Arwetta Classic og der er brugt 75 gram sort og 60 gram Sennepsgul.


søndag, september 02, 2012

Lise-Lotte sokker

For nogen dage siden faldt jeg over en opskrift på babysokker på Ravelry og da jeg har en hel del rester til at ligge, var der ikke langt fra tanke til handling.

Resultatet ser i her….voila…to par babysokker.

Babysokker 001

De lyserøde er strikket i Arwetta classic og de lyseblå i bumbo babyuld.

mandag, juli 23, 2012

Flere strømper

Jeg er altså glad for at jeg elsker at strikke strømper! Lige for tiden kan jeg slet ikke finde ro til fordybelse, så det blir kun til strømper. Heldigvis har jeg snart ferie og så håber jeg at jeg kan få gjort lidt ved noget af det andet strik der ligger i mine kurve og evt til et nyt projekt også.

Det øverste billede er strømperne Venetian Blinds….det vil sige, jeg har ikke opskriften så de er bare strikket efter et billede, men jeg synes egentlig de ligner ret godt.

2 par 001

De næste er Little Misses Anklets (Miss spring) som Bitta har designet.

2 par 006

tirsdag, juli 03, 2012

26 ppiii

Så er Plungen startet og jeg er færdig med de 2 første par strømper. Nu er det jo også sådan at jeg tyvstartede med at strikke dem he-he.

26ppiii 004

De blå strømper her er til Preben, og halvdelen af den første strømpe er strikket mens jeg sad i bilen på en parkeringsplads ved Flyvestation Aalborg, imens ældste var session. Desværre blev han erklæret uegnet, da han er for tynd og hans bmi kun er 17, ak ja tænk engang var jeg også undervægtig og skolelægen gjorde et stort nummer ud af det, han skulle bare se mig nu! Nå tilbage til strømperne…..på billedet ser de små ud, men det er altså en str. 44.

26ppiii 003

De rødbrune strømper tror jeg nok er til mig, ellers går de til Hanne Marie Hjemmet i Roskilde via Kreativsiden, det har jeg ikke rigtig bestemt endnu, men der er trods alt en grænse for hvor mange par strømper jeg kan bruge.

FAKTA

Garn: De blå = Jacquard magic fra Hjertegarn 75 gram

          De røde = Jacquard Print fra Hjertegarn 55 gram

Pinde: Strømpepinde nr 2.5 mm

Opskrift: den sædvanlige grundopskrift som er inde i mit hoved.


Tak for jeres kommentarer til forrige indlæg. Manden er heldigvis i bedring og det går stærkt fremad, så der er håb forude om at han snart er hjemme. Som Jonas siger så er det ikke sjovt med en far der ligger på sygehus.

torsdag, juni 07, 2012

Par nr 26

Det sidste par strømper i 26 ppii er røget af pindene.

lyseblå strømper 002

De er strikket efter samme opskrift som de gule, jeg har bare lavet ribben 2 r, 2 vr, i stedet og så har jeg lavet snoningen hele vejen ned, i stedet for kun på skaftet. Strømperne er strikket i strømpegarn fra Aldi og vejer kun 60 gram.

lyseblå strømper 004

P.S. Jeg har forresten lige tilmeldt mig 26 ppiii 2012 – 2013 så der vil fortsat blive strikket strømper her på matriklen.

tirsdag, maj 22, 2012

Strømper nr 25

Andet sidste par i 26ppii er strikket i Arwetta strømpegarn. Farven på det øverste billede er slet ikke rigtig, men på billed nr. 2 er den korrekt.

gule 001

gule 006

Opskriften er fra et gammelt hæfte “Alt det der luner” som jeg for længe siden fik af Manna der desværre har fjernet sin blog.

gule 004

tirsdag, maj 01, 2012

Monsteragtige eller festlige??

Døm selv…..

Festogfarversokker 004

Jeg er med i en gruppe af sokkestrikkere på FB og et par stykker af pigerne derinde har strikket de flotteste og sjoveste sokker jeg længe har set, så det ville jeg også prøve. Faktisk tror jeg at vi er rigtig mange derinde der er gået i gang med at strikke sokker af alle vores strømpegarnsrester.

Jeg har gjort det på den måde at jeg kommet alle mine rester i en kasse og lukket øjnene og taget en rest. Slået masker op som jeg plejer….i det her tilfælde 56 og strikket først 10 omgange rib 2 r, 2 vr. Lukket øjnene og taget en ny farve og strikket endnu 10 omgange rib. Ny farve og derefter strikket 10 omgange ret (glatstrik) osv. Altså skiftet farve for hver 10 omgange. Jeg har lavet skaftet 60 omgange ialt. Ny farve til hæl og derefter igen ny farve for hver 10 omgange. Når jeg strikker til mig selv strikker jeg altid foden 54 omgange, så her har jeg strikket de sidste 4 omgange med samme farve som tåen.

Flere steder ser det ud som om jeg har skiftet farve efter færre omgange, men det er fordi garnet selv skifter farve.

Festogfarversokker 010

Man kan jo strikke så mange sokker som man har lyst til og uanset om en strømpe bliver væk så kan man altid finde en der passer til den anden, hvis altså man har strikket mere en to, vel at mærke.

Alle farver er altså tilfældt valgt og jeg har ikke skævet til farver der matcher eller ej. Som sagt har jeg lukket øjnene og dykket ned i kassen, men er man mere til noget der matcher kan man jo sagtens farvesortere sine rester.

Så sokkestrikkere….til kamp mod garnresterne…fat pindene og strik! Det er sjovt og ingen andre har et par magen til.

Nu skal jeg så bare lige overvinde mig selv til også at bruge dem…..jeg har jo et eller andet med at de helst skal være ens, men jeg vil øve mig i at bruge dem hi-hi.


I anledning af det er 1. maj og en rigtig dejlig forårsdag skal der da lige et par billeder på bloggen fra haven.

Festogfarversokker 001

Festogfarversokker 003

tirsdag, april 24, 2012

Stars and stripes

Ja okay, mine seneste knæstrømper ligner måske ikke USA´s flag, men jeg synes nu alligevel der er sådan lidt stjerner og striber over dem ha-ha (undskyld, men gider ikke de der smileys ikoner writer har)

stars´n stripes 004

Jeg er ikke helt tilfreds med det mønster der bliver på strømpen, der hvor jeg begynder indtagningerne, men sådan er det jo når maskeantallet bliver ændret og garnet er selvmønstret og ikke selvstribende.

Nu skulle man efterhånden tro at min vintergarderobe er ved at være klar, men jeg fortsætter trofast med strømper lidt endnu, dog ikke knæstrømper!

Jeg mangler kun 3 par i at være færdig med 26ppii – fristen er den 30. juni, så det er jeg helt sikker på at nå.

mandag, april 16, 2012

Pippi

For snart længe siden så jeg et billede af et par Pippi strømper og forelskede mig selvfølgelig i dem. Nu er jeg så blevet færdige med et par….ikke magen til, men næsten da.Pippi 002

Fakta:

Opskrift: Min grundopskrift og et billede

Garn: 75 gram Lane Cervinia fra Coop Hvid/rød/marineblå

Strømpepinde nr: 2½

tirsdag, april 10, 2012

Knæhøj karse

Lige før påske fik jeg som bekendt foræret 100 gram strømpegarn. Det er der nu kommet et par knæstrømper ud af.

knæstrømper 005

FAKTA

Opskrift: Stribede knæstrømper str. 38/39

Garn: Strømpegarn fra Stof2000…en gave fra Anni + en rest Sandnes Sisu

Forbrug: 90 gram fra Stof2000 og 15 gram Sisu

Pinde nr: 2½

Ændringer: Ikke andet end jeg har brugt selvstribende garn istedet for selv at lave striberne + jeg har udeladt kvasterne. Stjernetåen jeg har lavet er også lidt anderledes end den i opskriften, men det er ikke noget af større betydning.

Tusind tak for alle kommentarerne til mit nye køkken

lørdag, marts 17, 2012

Strømper til manden

Ja for han blev nemlig noget så misundelig da jeg strikkede strømper til min far.

Nu har jeg så strikket et par til ham også, han skal da ikke føle sig snydt Smiley

blandet 009

Fakta

Opskrift. Min sædvanlige basisopskrift

Garn: Super Soxx Color fra Lang Yarns ca 80 gram til str. 44

Pinde nr: 2½

Jeg er ikke særlig kreativ lige for tiden, så der kommer nok ikke så meget strik på bloggen i resten af måneden, men muligvis kommer der billeder af køkkenrenoveringen Smiley

nedrivning 001

køkken 001køkken 003

Jeg glæder mig selvfølgelig især til at vise billeder af mit nye køkken, men det må vente lidt endnu. Efter planen skal det sættes op i ugen før påske. Nu skal vi først ha´ nyt loft og gulv lagt og tapetseret og malet, så der er nok at gi´ sig til.

onsdag, februar 29, 2012

Endnu et par til ham bedstefar

På månedens sidste dag fik jeg taget mig sammen til at få hæftet garnenderne i endnu et par strømper til min far.

bedstefar 002

Endnu engang er de strikket i Hjertegarns Sock 4, men denne gang i farve nr 8099.

Hvad skal man mon finde på at bruge dagen til i dag? Den 29. februar….det er jo sådan set en ekstra dag man har fået serveret, så mon ikke den er beregnet til afslapning og strik???

bedstefar 003

I morgen begynder jeg på mit nye arbejde og jeg lover jer der er kriller i maven allerede….

søndag, februar 05, 2012

Endnu et par sokker/strømper

Mon jeg er ved at blive en sokke-strikkeblogger? Jeg ved det ikke, men jeg ved at lige nu er jeg bidt af at strikke sokker og der er nok modtagere til dem, hvis jeg ikke selv kan bruge dem.

Jeg plejer at strikke sokker til min far til hans fødselsdag, men han er vist blevet snydt de sidste par gange og sidst jeg var hjemme gik han i sokker med hul i og det er altså strengt forbudt, hvis jeg skal bestemme, så nu har jeg strikket et par til ham og jeg har planer om endnu et par, men der er lige et par andre ting jeg vil lave først. F.eks skal jeg være færdig med et par vanter som er februars opgave i Top til tå-alongen på Hobbyboden.

blå strømper   vrangside 006

Fakta

Opskrift: Fra min sokkebibel

Garn: Hjerte 4 sock farvenr. 7899

Forbrug: 70 gram til str 43

Pindestr.: 2,5 mm

tirsdag, januar 31, 2012

Uldne fibre og C-vitaminer

Hvad har de to ting nu tilfælles? Helt ærligt, ikke ret meget, men når jeg ser på mine sidst strikkede strømper, kan jeg ikke helt la´ være med at tænke på appelsiner, mandariner og clementiner…kort sagt C-vitaminer. Og så er uldne fibre og C-vitaminer vel begge godt at ha´ her i vinterkulden.

orange 004

Rigtig nemme strømper at strikke, men efter min mening alt for lange….men smagen er jo som bagen, forskellig! Derfor har jeg strikket dem en mønsterrapport kortere i skaftet og jeg har også startet på hælen før end beskrevet i opskriften, så foden er også blevet en mønsterrapport kortere. Strømpe nr 1 er nemlig strikket to gange og den første blev monster stor, selvom jeg havde lavet den efter str 38 i opskriften. Af skade bliver man klog og derfor måtte jeg lave lidt fiksfakserier ang. størrelsen, men det er bestemt alle anstrengelser værd. Jow jow jeg elsker skam mine uldne C-vitaminer!

Fakta

Opskrift: Paraphernalia

Garn: 85 g Sisu fra Sandnes fv. nr. 3308

Pinde: Strømpepinde nr 2½

 

torsdag, januar 19, 2012

De grønne hoser

“Det at gøre sine hoser eller strømper grønne er et specielt dansk udtryk. Det bygger på en gammel skik med at en heldig frier fik en grøn strømpe, mens en forsmået frier fik en sort”. Hentet fra Middelalderinfo

Grøn 005

Endnu et par strømper er færdige, nr 16 i rækken til 26ppii.

Denne gang strikket i Sisu fra Sandnes. Det er ikke første gang jeg strikker i det garn, men vist nok første gang jeg strikker strømper af det. Det bliver  absolut ikke sidste gang. Jeg kan rigtig godt li´ at strikke af det og det findes i masser af flotte farver. Og så synes jeg snoningen kommer rigtig flot frem.

Grøn 007

FAKTA

Opskrift: Basic cabled socks

Garn: 75 gram Sisu farvenr. 8514

Pinde: Strømpepinde nr 2½ mm

Ændringer: Jeg har strikket 20 omg rib 2 r, 2 vr inden jeg begyndte på snoningen. 6 snoninger inden hæl, hvor jeg har strikket hælflap istedet for timeglashæl.

For en god ordens skyld, så er strømperne til mig og ikke til en eventuel frier…..jeg er allerede i gang med planlægning af sølvbryllup i 2013.

lørdag, januar 14, 2012

Pink og stribet

Sådan ser årets første færdige strik ud. Og som sædvanlig, havde jeg nær sagt er det et par strømper.

sokker 003

Strømperne er strikket i Sockenwolle fra Four Seasons Gründl og der er brugt 85 gram til en størrelse 42.

Hælen og kilen er lavet ligesom i opskriften på Smaug…..jeg synes altså den kile er lidt smart, eller man kan også sige at den er anderledes end det man ellers ser.

sokker 002

Strømperne er mit første bidrag i Topp til Tå alongen på det norske forum Hobbyboden og til sokke-KAL 12 på Webstrik…..jow jow 2 fluer med et smæk Smiley

Og nu vil jeg tilbage til sofaen og strikkepindende OG det næste par strømper i en superflot og fræk grøn nuance…rigtig forårsagtig og frisk!