lørdag, november 24, 2012

Nordiske strømper

Råhvide strømper 004 pixl

Jeg har strikket et par knæstrømper med snoninger for min søde veninde, der er lidt strikke-handicappet i øjeblikket. Så hvis I synes de ser ud til at være med for lange fødder, så er det altså fordi de ikke er til mig.

Garnet jeg har brugt til sokkerne er nyt for mig. Viking Raggen hedder det og det vil jeg helt klart anbefale. Det er det blødeste strømpegarn jeg nogensinde har prøvet og det har mange anvendelsesmuligheder, f.eks til  huer, halstørklæder, vanter, trøjer, barnevognstæpper, ja mulighederne er mange og det er bestemt ikke sidste gang jeg strikker i det garn.

FAKTA

Opskriften:  Fra et Hendes Verden (ved desværre ikke hvilket)

Garn: Viking Raggen, forbrug ialt præcis 203 gram

Pindestørrelse: 4 mm strømpepinde

tirsdag, november 13, 2012

Heldig gris = jule gris

 

julegris 001

Jeg har atter været heldig gris her i blogland og derfor er en af Mariannes julegrise havnet her hos mig.

Tusind tak Marianne, den er rigtig sød og den står allerede på hylden og kigger på mig når jeg sidder i min yndlingsstol og strikker!

søndag, november 11, 2012

Romkugler


ROMKUGLER 25 - 30 stk

1 hindbærroulade
1 mazarintærte
2 spsk kakao
½ flaske romessens
Krymmel 

Smid hele molevitten op i køkkenmaskinen og ælt til dejen er blevet til en stor brun masse. Tril pænt store kugler af massen og tril dem i krymmel. Kom dem evt. i små papirsforme.
Hvis romkuglerne mod forventning ikke bliver spist med det samme, kan de opbevares i køleskab i et par dage.

Jeg synes det var lidt svært at bedømme hvor meget ½ flaske romessens er, men hvis man starter med 1 spsk. og så smager sig frem til hvor meget der skal i, så kan det ikke gå helt galt.


lørdag, november 10, 2012

Skumringstid

Modsætningen til billedet i dette indlæg

Forfald 001

I aftes var jeg lige en tur ude i haven og faldt over denne visne rose. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kom til at tænke på juledekorationer da jeg så den. Jeg pynter nu ikke mine dekorationer med visne roser, men det kunne man vel i grunden godt eller hvad mener du?

Forfald 002

fredag, november 09, 2012

En ægte hausfrau

Eller ihvertfald noget der ligner! Det er hvad jeg har været i dag.

Jeg startede i morges med at bage helt almindelige boller til at komme i fryseren.

hausfrau 001

I formiddags har jeg lavet kartoffelsuppe, som vi skal ha´ til aften. Jeg har aldrig lavet det før, så jeg ved ikke hvad familien siger til den slags mad, men det er sådan det bliver i aften og vil de ikke ha´ det, så må de nøjes med rugbrød.

Da suppen var færdig, fortsatte jeg i køkkenregionen og lavede en portion romkugler til eftermiddagskaffen og måske også til aftenskaffen, når vi skal se finalen i Vild med dans.

hausfrau 005


Status på tandproblem: Onsdag eftermiddag startede jeg op med pencillinkur da jeg var meget hævet i venstre side, ja nærmest hele vejen fra underkæben og helt op til øjet, så min nye tandlæge Hanne valgte at gi´ mig pencillin og nu er jeg næsten normal at se på…..hvis man kan kalde mig normal he-he.

onsdag, november 07, 2012

Morgenrøde over Sindal

Morgenrøde 001
Himlen var rød til morgen.
Mine tandsmerter er væk, dog er jeg stadig meget hævet i den ene side.
I dag er der præcis 6 mdr. til vores sølvbryllup.
Jeg har ikke strikket i 4 dage, mon det bliver til lidt i dag?
Ha´ en skøn dag allesammen

tirsdag, november 06, 2012

AV


Tandpine
Siden lørdag har jeg været voldsomt plaget af tandpine. Så voldsomt at en cocktail af 600 mg ibumetin + 1000 mg pinex kun kunne tage smerterne i et par timer. Det har virkelig været et smertehelvede! I går ringede jeg til min tandlæge…..han var syg, men fik en tid til i dag kl 9. I morges ringede telefonen, han var stadig syg. Puha så var gode råd dyre for i løbet af natten har jeg udviklet en kæmpe tandbyld og er hævet i hele venstre side, dog er det som om smerterne har aftaget lidt.
Jeg har nu ringet til den tandlæge jeg var i praktik hos, da jeg i sin tid gik på Dental College i Aalborg og hun kan heldigvis tage mig i dag kl 13 og vil endda ringe hvis hun skulle få et afbud.
Så selvom jeg har lidt tandlægeskræk, så glæder jeg mig godt nok til at få gjort noget ved den her pine!

torsdag, november 01, 2012

Pulsvanter x 3 og lidt sniksnak

Oktober måned var væk inden jeg fik set mig om! Jeg har været på efteruddannelse og har derfor siddet på skolebænken 37 timer om ugen…..så er det man pludselig finder ud af hvor forkælet man er, når man normalt arbejder 28 timer.

Min mor blev udskrevet fra sygehuset i fredags, efter knapt 2 mdr. som indlagt. Dog skal hun afsted igen til undersøgelse her i november, så de kan finde ud af hvad det de troede var lungebetændelse og som de har givet pencillin for i 2 mdr er. Vi har jo nok vores bange anelser, men nu må vi se hvad de finder frem til.

Oktober blev også måneden hvor manden blev fyret fra sit job p. gr. af sygdom. Ja han er stadig sygemeldt på grund af den diskusprolaps han blev hårdt ramt af i juni. Det har været en hård omgang for ham, ja for hele familien faktisk og nu går vi så en usikker fremtid i møde, nu hvor han heller ikke har noget job at vende tilbage til.

Nå, ikke mere ynk herfra, det hjælper jo ikke noget og vi må prøve at få det bedste ud af situationen, så nu til noget helt andet……nemlig strik

puls 003

Jeg har strikket pulsvanter til 3 af mine kollegaer. Farverne matcher vores hjemmepleje-jakker.

Opskriften jeg har brugt er den samme som jeg brugte til mine orange pulsvanter, nemlig Purlbee´s Long striped hand warmers.

Pulsvanterne er strikket i Bumbo strømpegarn på pinde nr 2½.

Jeg har fået endnu en bestilling på et par stribede knæstrømper i samme farver som de sidste jeg strikkede, så dem må jeg hellere snart gå i gang med. Jeg tror dog de skal være en lille smule kortere, så måske kan jeg “spare” en enkelt stribe på hver strømpe.

søndag, oktober 21, 2012

Laaaange strømper

Jeg har strikket et par knæstrømper til en kollega.

Knæstrømper stribede 009

Opskriften er min egen….ja det vil sige at jeg jo efterhånden har strikket så mange strømper, at jeg har mixet min egen basis opskrift sammen udfra forskellige opskrifter, hvor jeg har taget det bedste fra hver. Jeg har aldrig haft den skrevet ned….den sad ligesom bare i hovedet, men nu er den omhyggeligt skrevet ned og skulle gerne komme med i bogen der kommer i 2013.

Knæstrømper stribede 011

Måske undrer i jer over at jeg ikke skriver mere om den bog, men det kommer senere…..jeg har ikke fået grønt lys endnu til at skrive om projektet.

Knæstrømper stribede 013

Strømperne er strikket i Filcolanas Arwetta Classic og der er brugt 75 gram sort og 60 gram Sennepsgul.


lørdag, oktober 06, 2012

Morgen-bolle-dame

Inden du bliver rød i kinderne, så er det altså bare mig der har bagt en portion morgenboller…

Vissen 001

Der er ikke den helt store bage-kunst i at lave bollerne her, så skulle du få lyst kommer opskriften her.

MORGENBOLLER 18 STK

7 dl lunken vand

50 gram gær

1 spsk rapsolie

1 tsk salt

1 tsk sukker

1 dl fuldkornshvedemel

3 dl havregryn

900 gram hvedemel

Gæren opløses i det lunkne vand og de øvrige ingredienser tilsættes.

Dejen æltes sammen til den er blød og smidig og slipper fingrene. Formes til 18 boller, der stilles til hævning i 30 minutter.

Bollerne pensles med pisket æg og kan evt. drysses med birkes, sesamfrø eller hvad du nu har…..mine er uden drys i dag.

Bages midt i ovnen ved 200 grader i 15 – 20 minutter.

tirsdag, oktober 02, 2012

Jeg siger det bare….

….det er hårdt, men også godt at være på skolebænken igen.

Lige nu føler jeg mig som et vissent blad.

Vissen 002Egentlig er sådan en vissen orchidéblomst da meget fin!

Helt uden skam har jeg overladt opvasken til gemalen, alt imens jeg slapper fuldstændig af!

søndag, september 30, 2012

Så´n en tidlig søndag morgen

Jeg stod op kl 05.40 her til morgen…kunne simpelthen ikke sove længere.

Indtil videre har jeg nået at få vasket tøj, hængt det op og fået sat endnu en maskine i gang.

Tømt opvaskemaskine.

Hæftet ender på 2 par strømper…til mig og til Jonas.

tidlig morgen 003

tidlig morgen 002

Strikket på en pulsvarmer.

Lavet morgenboller (er til hævning nu) så de er sikkert nået at blive bagt inden resten af familien står op.

tidlig morgen 001

Uhh hvor jeg elsker den slags morgener, hvor jeg bare har fred og ro til at lave alt det jeg elsker.

Fra i morgen og de næste 4 uger skal jeg på skolebænken til efteruddannelse om hvordan vi i hjemmeplejen håndterer misbrugere og psykisk syge og det glæder jeg mig rigtig meget til, selvom det da nok bliver lidt svært at vænne sig til at skulle afsted hver dag. Man bliver hurtigt forvænnet med mange fridage når man er aftenvagt, men hvis bare kurset er spændende nok, hvilket jeg tror det er, så går 4 uger jo hurtigt.

onsdag, september 26, 2012

Hanne-Marie

MIT 001
“Hanne Mariehjemmet er et livgivende fristed for hårdt belastede kvinder fra misbrugs- og prostitutions-miljøet i Danmark. Hanne Mariehjemmet er Danmarks eneste krisecenter af sin slags. Vi tilbyder beskyttelse og ophold af 14 dages varighed til kvinder fra hele landet”. Citatet er taget direkte fra Hanne Marie hjemmets hjemmeside
På KS strikker vi bla. sjaler til Hanne Marie, men da kvinderne sandsynligvis ikke har plads, tid og overskud til at blokke sjalerne efter vask, har jeg lavet en opskrift på et sjal der ikke behøver blokkes.
Opskriften er gratis og kan downloades på Ravelry eller lige her
Håber I tager godt imod Hanne-Marie sjalet og at I fristes til at strikke det.
I princippet kan det strikkes i hvilket som helst garn, men jeg har brugt strømpegarn, af hensyn til at det skal kunne vaskes i maskine.
Garnet jeg har brugt er Drops Fabel longprint fv 623 Rose Mist….i alt knapt 3 nøgler. Sjalet er strikket på p 3,5
Sjalet er ret simpelt, strikket i retstrik med et enkelt hulmønster
MIT 004
og afsluttet med en I – Cord kant forneden.
MIT 010

tirsdag, september 18, 2012

En pose garn og et nyt projekt

 

Satsning 001

En pose garn….nok til 3 projekter…..i bunden ligger der noget Arwetta.

Satsning 002

Det første projekt er sat i gang….jeg kan desværre ikke fortælle så meget om det da det er et design der gerne skal ende med at komme i en håndarbejdsbog i 2013.

Det er et stort projekt at udvikle opskrifter, så der bliver nok lidt stille her på kanalen i den kommende tid, da det kræver arbejdsro at regne, gange og dividere…..åhh som jeg håber det vil lykkes for mig….én ting er at have idéen i hovedet, noget andet er at få den ned på papir og rent faktisk også få det strikket så det er brugbart. Projektet på billedet skulle gerne blive til en bluse i plus size….og så er resten ellers tys-tys indtil engang i 2013.

På pindene lige nu er også flere par sokker og pulsvarmere som jeg har fået bestillinger på af flere kollegaer i sort, hvid og grå så de matcher vores hjemmepleje-jakker. Så jeg har egentlig nok at give mig til, jeg mangler bare så frygtelig meget TID…..men det kan jeg jo læse mig frem til, at andre bloggere/strikkere også gør.

søndag, september 02, 2012

Lise-Lotte sokker

For nogen dage siden faldt jeg over en opskrift på babysokker på Ravelry og da jeg har en hel del rester til at ligge, var der ikke langt fra tanke til handling.

Resultatet ser i her….voila…to par babysokker.

Babysokker 001

De lyserøde er strikket i Arwetta classic og de lyseblå i bumbo babyuld.

fredag, august 31, 2012

Forberedelser til efteråret

I følge kalenderen er sommeren meget snart slut, men mon ikke vi trods alt får nogen gode solskinstimer i september?  I tilfælde af at der skulle blive koldt, så kan Andreas ihvertfald få varmet tæerne nu.

strømper andreas 002

lørdag, august 25, 2012

Jeg vandt….

For ganske få dage siden, vandt jeg en bog i en give-away hos norske Cathrine og allerede i dag er den ankommet til min adresse.

Tusind tak til Cathrine for lige netop at trække mit navn op af hatten.

Bogen er vidunderlig og der er superflotte billeder og opskrifterne er godt forklaret, så selvom den er på norsk vil det ikke være noget problem at følge opskrifterne….heller ikke hvis man ikke er vant til at læse norsk.

Her er en lille smagsprøve fra bogen, men jeg lover der er mange flere flotte grydelapper, håndklæder osv. end det jeg viser her.

bog 006

bog 010

bog 011

bog 012

lørdag, august 18, 2012

Tiden flyver

Ferien er slut for mig og ungerne.

Jonas og Andreas er startet i henholdsvis 4. og 5. klasse og lektie-tyraniet er allerede begyndt.

skoledag 001

Nicolaj er også begyndt igen efter ferien, på produktionsskolen i Hjørring. Hans store drøm om en karriere i militæret er midlertidig sat på stand-by, da han blev erklæret uegnet fordi han er for tynd……ja det kan man også være. Et bmi-tal på 17 er for lidt til militæret…..det skal være mindst 18,5, så nu træner han og spiser proteinpulver beregnet til undervægtige, ja jeg ved ikke om det virker, men det er sådan han vil ha´ det og så må vi se…..

Manden er stadig sygemeldt på grund af diskusprolaps og desværre er der ikke meget bedring, så det har sat mange tanker i gang om fremtiden…..

Jeg har fået en ny hobby…..jeg samler på retro Pyrex. Indtil videre er det lykkes mig at få fat på 5 stk ildfasta fade/skåle og 3 låg dertil. Jeg husker fadene/skålene så tydeligt fra min barndom og har altid ønsket at ha´ sådan nogen, så fra nu af køber jeg alt hvad jeg finder. Det ser dog ud til at det mest er de runde fade/skåle der er at finde. jeg har set på internettet at de kan fåes både firkantet, ovale, trekantet og som sovseskåle, mælkekander, kopper og tallerkener osv, men det er jeg endnu ikke stødt på i genbrugsen.

Her ser I  min fangst fra genbrugsen…..

Genbrugsguld 008

Genbrugsguld 009

Mere pyrex 001

pyrex rustic 001

Jeg strikker selvfølgelig og lige nu er det et sjal….hjemmelavet opskrift….der får mest opmærksomhed, men selvfølgelig er der strømper på pindene som altid.

tirsdag, august 14, 2012

Purlbee´s lange halv-handsker

Jeg sprang over hvor gærdet var lavest og valgte selvstribende strømpegarn til halvvanterne, i stedet for selv at strikke striberne….sikkert derfor jeg synes opskriften er nem og lige til at gå til. Billederne i opskriften illustrerer rigtig fint, hvordan man laver tommelfinger kilen og her har jeg endda lært noget nyt. Jeg har altid bare troet at M1 betyder at lave en ny maske, altså at tage ud, men pludselig stødte jeg på M1L og M1R og så måtte jeg på youtube for at se hvad det nu var for noget. Tænk jeg har aldrig før spekuleret på at det kunne ha´ nogen betydning for hvordan det færdige resultat kommer til at se ud.

Purlbee 006

Nu melder de godt nok hedebølge til den kommende weekend (selvfølgelig kommer der sommer nu hvor min ferie er slut…..sidste dag i dag), men lige pludselig er det efterår og så er det skønt med noget der kan varme kolde arme og hænder.

Purl Bee 003

Fakta:

Opskrift: Long Striped Hand Warmers

Garn: 15 gram Sisu og 45 gram Bumbo strømpegarn

Pinde: Strømpepinde  nr 2½

Purlbee 002

søndag, august 12, 2012

Vesten Viggo

Tak for hjælpen til mit lille knappe-problem. Alle var enige om at jeg kan bruge forskellige knapper, på den ene eller anden måde.

Løsningen blev 2 knapper af hver farve…..blå yderst på skulderen og gule imod halsen.

stribet vest 002

FAKTA:

Opskrift: Viggo fra Drops Design

Garn: Gul Arwetta fra Filcolana. Det lyseblå er strømpegarn fra Aldi. 30 gram blå og 25 gr gul

Størrelse: 6 – 9 mdr.

Pindenr. 2,5 og 3 mm

stribet vest 009