Jo jeg er her endnu, selvom jeg godt kan se at jeg ikke ligefrem har glimret med min tilstedeværelse på det sidste.
Det er ikke meget julehalløj jeg har vist på bloggen i år, men det er nu ikke fordi jeg ikke har lavet noget. Jeg er stort set færdig til at holde jul, men mit julehumør har ikke været til at blogge om liv og glade dage, så det har jeg så undladt.
Men sokker har jeg da fået strikket, ja faktisk flere end jeg har vist her, måske kommer de på bloggen på et senere tidspunkt. Jeg er nemlig ved at strikke 6 par til min far og de kan jo ligeså blive vist samlet.
Her er imidlertid et par jeg har strikket til en kollega, ja jeg må nok hellere snart få dem lært at strikke, da jeg faktisk har endnu et par af de stribede, lange strømper på pindene, også til en kollega.
Jeg kan godt mærke at jeg har været kørt lidt træt i alle de bestillinger jeg er kommet til at tage ind, men man ligger som man reder, ikke sandt
Det gør man jo, men du kan jo begynde det nye år med at lukke munden tæt i, ryste på hovedet og finde et andet samtaleemne, så må du jo kunne finde bunden og komme op til overfladen og trække vejret igen. Alt med måde ved du nok.
SvarSletGlædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår ønsker jeg dig.
Kh. Lis
Sådan kan årene være forskellige, men jeg håber, du alligevel vil finde dit julehumør.
SvarSletOg måske er det en god idé at sige nej til alle bestillingerne, for det skulle jo helst være sjovt at strikke. Så det bliver man simpelthen nødt til.
En glædelig jul og et lykkeligt nytår til dig.
Knus
Det gør man desværre. Jeg er holdt op med at strikke for andre på bestilling, men kan godt give en strikket gave i ny og næ. Jeg sad også og strikkede på bestilling hele tiden og det holdt op med at være sjovt, så jeg besluttede at sige nej.
SvarSletJo det gør man desværre. Jeg har lært at holde munden lukket. Jeg strikker kun for andre hvis jeg selv tilbyder det, så ved jeg at der er overskud, tiden og energien til det. Rigtig glædelig jul.
SvarSlet