søndag, december 30, 2012

Alting har en ende…..

Jeg har skrevet det her indlæg tusind gange i mit hoved og alligevel så aner jeg ikke hvordan jeg skal skrive det!

Det korte af det lange er at jeg har brug for at trække stikket ud og derfor forlader blogland.

Bloggen bliver dog stående i tilfælde af jeg får lysten tilbage på et tidspunkt.

Jeg strikker stadig og I er velkomne til følge mig på Ravelry under navnet nielsenstrik og på facebook hvor jeg er i div. strikkegrupper.

Helt at forlade blogland gør jeg selvfølgelig ikke, for jeg fortsætter med at følge jer derude og efterlade en kommentar i ny og næ det vil jeg også fortsat gøre.

Kan I allesammen ha´ det godt derude og pas på jer selv.

Med ønsket om et rigtigt godt nytår til jer allesammen.

torsdag, december 20, 2012

Hallooo

Jo jeg er her endnu, selvom jeg godt kan se at jeg ikke ligefrem har glimret med min tilstedeværelse på det sidste.

Det er ikke meget julehalløj jeg har vist på bloggen i år, men det er nu ikke fordi jeg ikke har lavet noget. Jeg er stort set færdig til at holde jul, men mit julehumør har ikke været til at blogge om liv og glade dage, så det har jeg så undladt.

Men sokker har jeg da fået strikket, ja faktisk flere end jeg har vist her, måske kommer de på bloggen på et senere tidspunkt. Jeg er nemlig ved at strikke 6 par til min far og de kan jo ligeså blive vist samlet.

Sokker gave 001

Her er imidlertid et par jeg har strikket til en kollega, ja jeg må nok hellere snart få dem lært at strikke, da jeg faktisk har endnu et par af de stribede, lange strømper på pindene, også til en kollega.

Jeg kan godt mærke at jeg har været kørt lidt træt i alle de bestillinger jeg er kommet til at tage ind, men man ligger som man reder, ikke sandt