søndag, oktober 31, 2010

Halloween (u)hygge

I eftermiddags var vi til Halloween (u)hygge i Tversted Klitplantage sammen med 2.b (Jonas´ klasse)

Det var et par hyggelige timer med varm kakao over bål og hjemmebagte boller.

halloween tversted 029

halloween tversted 009

halloween tversted 015

halloween tversted 008

halloween tversted 006halloween tversted 012

halloween tversted 005halloween tversted 032

Og nu står den fineste græskar-lygtemand og lyser udenfor.

lørdag, oktober 30, 2010

Øv altså

Hr. gemalen har fødselsdag i dag og selvfølgelig har vi inviteret gæster og hvad sker så? Andreas er syg (knæk og bræk) så nu er gæsterne aflyst. Øv øv øv.

Nå, men tillykke du gamle, Smiley med åben mund gæsterne må vente til en anden dag og vi kan sagtens spise kage alligevel. Smiley, der blinker

 

Birthday CakeBilledet er fra http://www.freedigitalphotos.net

UPDATE: svigerforældrene lod sig ikke skræmme af smittefare, så lidt gæster har vi trods alt haft Smiley

fredag, oktober 29, 2010

“Mit livs novelle” og æbleshampoo

Det er bare nogen af de ting jeg husker fra 80´erne, jeg husker også Samantha Fox plakater, gulerodsbukser og rytmegymnastik iført hjemmestrikkede benvarmere. Det var også dengang vi ikke havde mobiltelefoner, til gengæld var der en telefonboks på hvert gadehjørne, som for det meste ikke virkede, fordi en eller anden kvajpande havde lavet hærværk. Det var dengang de fleste, stadig kun havde én eller højst to kanaler på tv, men skulle det gå vildt til, så lejede man en videobox i kuffert. I radioen lyttede vi til Tværs på P4 med Tine Bryld. Jow jow, det var skam tider dengang.

Når jeg fortæller husets teenager om den tid, så tror han mildest talt at jeg er opvokset i stenalderen. Smiley, der blinker

Sådan så jeg ud den gang Smiley

Jane 1983

Og et par år senere så jeg sådan ud Smiley

jane 1985

torsdag, oktober 28, 2010

Kongeligt sjal….igen!

Jeg er royalist, så selvfølgelig skal jeg da også selv have et kongeligt sjal. Det første jeg strikkede har min mor jo fået, så det her er til mig. Smiley med åben mund

Kongeligt sjal 010

Sjalet måler ca 150 x 60 cm

Kongeligt sjal 004

FAKTA

Opskrift: Sjal med kongelig kant fra rasmilla

Garn: Sjalsgarn, også fra rasmilla. Har brugt 87 gram  af  farven Ingelas rød

Pindestr: 6

Ændringer: Nixen

lørdag, oktober 23, 2010

Weekend

bagning 003

Efterårsferien er slut, men heldigvis er der stadig lidt weekend tilbage og den skal altså nydes!

Andreas har besøg af en klassekammerat, så jeg bagte lidt muffins til eftermiddagskaffen, ja faktisk bagte jeg så mange, at der nu ligger 14 muffins i fryseren.

 

Udenfor plaskregner det, men så er det da godt man kan sidde lunt og tørt indenfor og hygge sig med bloglæsning.

Det er ikke vildt meget jeg har strikket i ferien, men i aften, når jeg skal se min helt store krimihelt Barnaby, så skal pindene motioneres.

 

Billederne af orkidéerne er egentlig kun sat ind for at teste hvordan det dersens onlinealbum i Live writer fungerer.

Og så til et strikkerelateret problem. På Filcolanas hjemmeside er der lagt masser af nye opskrifter ind og jeg har selvfølgelig forelsket mig i en del af dem, bla. Rosa og Cecilie, men når jeg prøver at downloade kommer der sådan en boks frem…

fil 001

…og ligemeget hvad jeg foretager mig, så kan jeg altså ikke læse opskriften, kun en forfærdelig masse tal og tegn og det kan jeg sgi da ikke strikke efter. Er der nogen der har forstand på, hvad der lige sker her og hvordan jeg kan downloade en læsbar opskrift? Det er lidt underligt for alle de gamle opskrifter der har været på siden i flere år kan jeg sagtens downloade. Håber der sidder en eller flere derude med lidt mere pc-forstand end jeg har. Smiley

UPDATE:

Løsningen på problemet er fundet og det viste sig at være fordi jeg bruger Google Chrome som min standardbrowser. Efter mandens forslag om at prøve at skifte til Internet Explore, så kunne jeg downloade opskrifter, så det har jeg gjort og derefter skiftet til Chrome igen, da IE efter min mening, ikke fungerer særligt godt sammen med Windows Vista.

torsdag, oktober 21, 2010

Efterårsferie-hygge-tur

Vi har brugt et par dage af ferien på en hyggetur til grænsen. Juleslik og marcipan til fremstilling af konfekt er nu i hus. Godt gemt af vejen for diverse slikmunde.

Da grænsen igen var krydset satte vi kursen mod Kolding, hvor vi bla. stødte på denne sjove sten foran en brilleforretning.

Kolding 019

Natten tilbragte vi på Hotel Scandic, hvor ungerne synes det var vildt sjovt at sove i et skab.Smiley

Kolding 026

tyskland 001

Da vi havde sovet, vendte vi snuden mod Randbøl, hvor vi blev beværtet efter alle kunstens regler med en lækker frokost og senere kaffe med hjemmebag. Og som om det ikke var nok, så havde Annette også en gave til mig, nemlig denne smukke webstriknål.

webstriknål 001

Annette er den mest gavmilde person jeg kender! Tusind tusind tak du skjønne quinde Smiley

søndag, oktober 17, 2010

Afslappende søndag

Efter de sidste ugers travlhed er det bare super at have efterårsferie nu. Søndagen er brugt på ren og skær afslapning med strikketøj i hænderne.

neonatal 003 TÆPPET MANGLER STADIG KANT PÅ DE 2 SIDSTE SIDER

Det jeg har valgt at strikke på i dag, er et tæppe til neonatal-afd. på Hvidovre hospital. Et projekt som I kan læse mere om ovre hos Christunte. Jeg regner med at strikke 3 – 4 tæpper inden jeg sender dem afsted, men ved så ikke om jeg når det inden konkurrencens deadline (1. dec.), men det er også ligemeget, da jeg ikke gør det for konkurrencens skyld, men fordi jeg selv har født børn for tidligt og ved, hvor stort et arbejde læger og sygeplejersker gør for at redde liv. Og så er det jo også en god måde til at komme af med sine rester af bomuldsgarn.

Opskriften på tæppet kan downloades ovre hos Pernille

Nu vil jeg fortsætte med at slappe af, mens manden kokkererer i køkkenet. Vi skal ha´ gammeldags grydestegt kylling og jeg lover jer det dufter himmelsk derudefra.

tirsdag, oktober 12, 2010

Vest med ærmer på

Kan man mon kalde den det? Uanset hvad den kan kaldes, så har jeg strikket efter en veste-opskrift og så tilsat et par ærmer og wupti, så har man en cardigan.

Cardi 001 På billedet er den ikke vasket eller noget som helst, så derfor ser den lidt krøllet ud, men jeg er i underskud af overskud lige for tiden, så jeg sprang over det laveste gærde.

FAKTA

Opskrift: Fra et gammelt hæfte der var med Familie Journalen i 2006. Kan se opskriften stammer fra Sandnes, men jeg kan ikke finde den på deres hjemmeside.

Garn: 650 gram tyk Geilsk Uld, købt for en rund 10´er pr nøgle.

Pind: Nr 6

Ændringer: Strikket cardigan, istedet for vest.

Cardi 004Enhver strikker ved, hvornår man sidder med lækkert garn i hænderne og under hele strikningen af den her, har jeg aldrig været i tvivl om, at her sad jeg virkelig med noget guf :-)

tirsdag, oktober 05, 2010

Så var der gevinst….

 

øreringe 003

I dag lå der en lille bitte pakke til mig i postkassen. Nemlig de søde øreringe, som jeg vandt i Gowrys give away. Tusind tak Gowry :-)

Lidt kongelig har man vel lov at være….

Den børnefri weekend rykkede virkelig ved skolearbejdet og jeg mangler kun 6 sølle spørgsmål i at naturfagsopgaven er færdig. Novellen er helt færdig, case-arbejdet er mest gruppearbejde og der er vi også godt med, så pludselig ser det hele lyst ud igen. Sådan kan tingene åbenbart hurtigt ændre sig og denne gang heldigvis i en positiv retning.

kongelig 001

Jeg har også haft tid til at strikke det kongelige sjal færdigt. Spidserne er det, der tager længst tid at strikke, men efter ca 10 spidser sad mønsteret i fingrene og det gik derudaf.

det kongelige 001

Sjalet er en gave til min mor, der igen er indlagt på sygehuset.

kongeligt sjal 009

FAKTA

Opskrift: Kongeligt sjal fra Rasmilla

Garn og forbrug: 60 g Rasmillas yndlingsgarn

Størrelse: 145 x 60 cm

Pinde: Rundpind nr 5

Godt eller skidt: Rigtig lækkert

Bemærkninger: Garnet er virkelig blødt og lækkert og fuldstændigt klø/kradsefrit.

fredag, oktober 01, 2010

Stilhed…måske

stille

Hvis der bliver lidt stille herinde, de næste par uger, så er det fordi vi har rigtig mange opgaver i skolen. Vi har en stor naturfagsopgave, novelleskrivning og en case. Alle tre opgaver skal være færdig til aflevering og fremlæggelse i ugen op til efterårsferien, så der er drøn på lige nu. Ikke at det gør noget, for det er faktisk rigtig spændende og især naturfag har fanget mig. Endda så meget at jeg har valgt ekstra naturfag istedet for engelsk som jeg har fravalgt.

Jeg håber nu alligevel der bliver lidt tid til strik og andet sjovt, ihvertfald her i weekenden, hvor vi har sendt ungerne på deres første spejderlejr. Uha, hvor bliver der stille i det lille hjem :-)

Vi “ses” lige pludselig :-)