onsdag, august 19, 2009

Husmoderlige pligter


Så blev det onsdag og jeg er i gang med min første kop kaffe og en ristet franskbrød, der blev mere en godt ristet, fordi jeg liiige skulle læse blogs, hmmm.
Vaskemaskinen er i gang med første vask, men ikke den sidste. Ældste rejser til London på fredag, så der skal snart pakkes kuffert.
Han skal også have en stor madpakke med til fredag og lørdag formiddag, så der skal lige bages noget godt brød og nogen pizzasnegle, som jeg ved vil blive et hit.
I går var vi til en kombineret fællesspisning/forældremøde i hans klasse, hvor vi fik styr på de sidste formaliteter.
På mødet blev vi også introduceret for skoleintra, hvilket jeg synes er den bedste opfindelse der endnu er blevet gjort. Det har sikkert været brugt på mange andre skoler længe, men nu er det også nået herop. Jeg glæder mig helt ustyrligt til at være fri for alle de sedler ungerne har med hjem med beskeder og nogen af sedlerne ser man alligevel aldrig, fordi de har glemt dem eller de lægger krøllet sammen i bunden af tasken.
Udover vasketøj og bagning, så trænger der vist også til en omgang støvsugning, men det må vente til bageriet er overstået.
Ha´ en god dag derude.

1 kommentar:

  1. God tur til ældste! Heldigt at have en mor der sørger så godt for en!. Vi har også lige fået Skoleintra, og som mor til verdens måske mest distræte dreng synes jeg det er vildt smart! Jeg kan i øvrigt anbefale brødrister med timer og pop-up funktion. Er selv helt ude af stand til at huske brød på risteren, så det er nok ikke fra fremmede at sønnen er distræt!

    SvarSlet