På vores ferie på Møn i år, var jeg så heldig, at der i Stege findes hele to garnforretninger og hos den ene, var Glade striber udstillet. Jeg var henne og se og mærke, men købte ikke kittet, selvom det var på tilbud til kun 180 kr.
Hjemme fra ferien blev den ved med at spøge i hovedet på mig og tilsidst overgav jeg mig og bestilte opskrift og garn hos Bettekun og det har jeg ikke fortrudt. Jeg er fuldstændig forelsket i min Glade striber og den er allerede i brug og har været flashet offentligt, hvad der ellers sjældent sker når jeg har strikket noget til mig selv......ja lige bortset fra mine sokker.
Jeg har valgt at ha´ en ensfarvet som bundfarve (Mørk Petrol RR4) og multifarvet EZ
Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, bortset fra at strikke den 5 cm længere for selvom jeg ikke er den højeste kvinde (nærmere en dværg) så synes jeg den virkede til at være lidt kort, men med 5 cm mere er den passende efter min mening og smag.