…man ikke er vild med havearbejde kan man jo godt tage med til plantesalget og bestemme hvad der skal plantes i haven!
Men spørg mig ikke, hvad de forskellige blomster hedder, for det aner jeg ikke en hujende fis om, men det ser da pænt ud.
…man ikke er vild med havearbejde kan man jo godt tage med til plantesalget og bestemme hvad der skal plantes i haven!
Men spørg mig ikke, hvad de forskellige blomster hedder, for det aner jeg ikke en hujende fis om, men det ser da pænt ud.
Endelig kan jeg melde færdig på det her projekt. Det har virkelig trukket tænder ud og drillet så jeg har været en pestilens for familien. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har strikket forkert og ikke nok med det, så blev alle delene til trøjen skæve, sikkert på grund af det er perlestrik, ellers ved jeg ikke hvorfor. Det har lagt i skammekrogen i perioder, indtil min samvittighed bød mig at finde det frem igen. Det er nemlig bestillingsstrik, så det skulle jo gøres færdigt. Skævheden er det nogenlunde lykkes at få væk med vand og stræk, så jeg er endt med et resultat jeg kan leve med, men bestemt ikke det bedste jeg har lavet.
Sættet er strikket i Mandarin Petit fra Sandnes
Opskriften er fra hæfte nr 0305 barn 0-4 fra Sandnes
Tænk at man kan blive helt nostalgisk, bare fordi man har lavet citronfromage til gæsterne i aften.
Barndommens yndlingsdessert
Det kalder Eva farven på det håndfarvede garn jeg vandt for et stykke tid siden i en Give Away på hendes blog.
Og hun så sandelig ret i at de er kække. Denne gang gik jeg ud over mit princip, om at strømper helst skal være ens, for det er nok ikke så nemt når garnet er håndfarvet.
Men hov, se hvad der skete da jeg strikkede foden….pludselig er begge fødder så godt som ens.
Og det er vel mest foden, fremfor skaftet, man ser når strømperne er på, så det er endt med at blive et par totalt i orden strømper.
Endnu en gang tak for det fine garn Eva.
GOD PÅSKE ALLESAMMEN
..skal jeg nok få strikkelysten tilbage og jeg strikker sørme også stadigvæk, bare ikke så meget som før. I dag er jeg langt mere optimistisk end den anden dag, hvor jeg nok var lidt “nede”. Jeg har endda købt garn i dag. Aldi´s tilbud om strømpegarn kunne jeg altså ikke stå for, så der røg 4 pakker á 4 nøgler + strømpepinde med hjem. Så mange strømpepinde får jeg nok ikke brug for på én gang, har jo en del i forvejen, men det er da altid godt at ha´ et bette lager, hvis der skulle blive en pind væk
I formiddags var vi i Aalborg og hente min nye vogn. det er en skøn “bette spand” som jeg er sikker på, jeg bliver glad for.
Sandelig om ikke også jeg fik blomster af sælgeren, da jeg fik nøglerne til bilen. Det har jeg lige godt aldrig prøvet før. Må vist ha´ en snak med ham vi plejer at købe bil hos
God lørdag til jer derude!
Jonas sagde det højt i dag “ Mor du strikker næsten aldrig mere”.
Næh det bliver da ikke til meget lige for tiden. Spekulerer lidt på om det kapitel af mit liv er ved at være ovre. Kan man virkelig få nok af garn og strik?
Mens jeg har været i gang med uddannelse har jeg kørt i lånebil, men nu er det ved at være slut. Den har fået en overhaling både udenpå og indeni og er klar til aflevering.
Jeg har nemlig købt min helt egen lille dyt (og den er kun min!) En 1 år gammel Suzuki Alto, som forhandleren regnede med, han kunne nå at gøre klar til aflevering på fredag. Billedet er ikke af min bil, men en der er helt magen til.
Lige for tiden har jeg travlt med meget andet end strik, men huen til sættet med bierne er da blevet helt færdig og det varer nok heller ikke længe inden trøjen er klar.
…sidder jeg på skolebænken igen.
De næste 8 uger står den på diverse casearbejde, lektier osv. men det skal nok blive hyggeligt.
Weekenden har stået i familiens tegn. Sammen med hr. gemalens søskende og forældre har vi været på weekendtur. Vi havde lejet 3 sommerhuse i Arrild Ferieby. Vi samledes alle 15 til hygge i det største hus.
PÅ VEJ
“VORES” HUS
Lørdag morgen spiste vi alle morgenmad sammen og da vi alle var velforsynede tog vi på tur.
SØSTJERNE PÅ RØMØ STRAND
HAVNEBY RØMØ – FÆRGEN TIL SYLT/SILD
JONAS & ANDREAS VED HØJER SLUSE
SCHACKENBORG MØGELTØNDER
Fra Schackenborg kørte de unge til grænsen, mens vi “gamle” kørte hjem til eftermiddagshygge på terassen, hvor der var 21 grader.
AFTENSMAD PÅ RESTAURANT – KAN ANBEFALES!
Søndag morgen var der igen morgenmad i “samlingshuset” og efter oprydning og rengøring af alle 3 huse, var det tid til hjemrejse igen.
Vi blev så glade for “vores” hus, at vi har lejet det igen til vores sommerferie.