søndag, marts 27, 2011

Strikkede vaskeklude….

er et stærkt undervurderet fænomen he-he og så er det et overkommeligt strikketøj om morgenen, når man lige har 10 minutters strikketid, inden man skal ud af døren og ikke har tid til at sidde med næsen i strikkeopskriften.

vaskeklude 025

Kludene er strikket efter opskriften fra Markno, jeg har bare undladt stroppen, da mine vaskeklude bliver brugt efter princippet “brug og smid til vask”.

Altså jeg tror ikke det varer mere end højst 1½ time med at strikke én vaskeklud, men da jeg kun har strikket på dem om morgenen, hvis jeg lige havde lidt tid, så har det varet et par måneder med at strikke dem her.

vaskeklude 032vaskeklude 033vaskeklude 034

Billeder med diverse cremer i matchende farver. Skal jo ha´ afprøvet mit kamera hi-hi.

Den blå er strikket i økologisk bomuld fra Mayflower, de andre i Ideas Daily fra Coop.

onsdag, marts 23, 2011

Mere forår

haven 003

Nu er det ikke fordi jeg er vil til at blogge en hel masse om blomster, men i mangel af bedre kan alting bruges!

Nej jeg har fået et nyt lille fikst digitalt lommekamera som er nemmere at have med rundt og det skulle jo lige afprøves.

Jeg er nu ikke sikker på at kvaliteten af billederne er bedre end med det gamle kamera og så er der vist et par funktioner jeg skal ha´ læst lidt om i brugsforvirringen!

Og så strikker jeg forøvrigt stadig, selvom det godt kunne se ud som om jeg er gået i stå. Bare vent og se, pludselig er der strik på kanalen igen.

mandag, marts 21, 2011

Forårsfornemmelser

forår 009

Der er kommet forårsstemning ind i mit køkken. Jeg har virkelig nydt de sidste dages dejlige vejr og humøret er blevet bedre. Jeg synes vinteren har været uendelig lang så nu må det gerne fortsætte med det gode vejr.

Da jeg var barn fik vi altid to retter mad, nemlig hovedret og eftermad. Eftermaden bestod tit af f.eks frugtgrød når det var den sæson eller f.eks kærnemælkssuppe. Om søndagen fik vi dessert og det var altid enten budding eller citronfromage og ved særlige lejligheder is.

Kærnemælkssuppe har jeg ikke fået siden jeg var barn, men i aften skal vi altså ha´ eftermad og det bliver kærnemælkssuppe med store lækre rosiner i.

forår 005

Jeg er godt nok spændt på om børnene kan li´ det. Hvis ikke de kan bli´r der mere til mig he-he

mandag, marts 14, 2011

Jubii fridag

Jeg har arbejdet i weekenden og derfor har jeg fri i dag. Det var i øvrigt sidste arbejdsweekend inden skolebænken kalder igen den 4. april. Det bli´r mærkeligt at skulle til at sidde på sin flade hele dagen igen, men også dejligt at møde klassekammeraterne igen.

I aftes var jeg på blog-rundtur og hos Britta blev jeg noget fristet af hendes bagværk og fik lyst til at bage. Nu var det ikke så smart at gå i gang med bageprojekt kl 22.30, så jeg ventede til i morges.

Det blev nu ikke til rugbrød, da jeg ikke havde ingredienserne hjemme, så i stedet har jeg bagt en portion rundstykker. Og nej det er ikke glasur der er smurt på dem, men A-38 jeg har brugt til at pensle dem med Smiley

bagværk 001

Nu sidder jeg så og hygger mig med bloglæsning, den sidste opgave inden praktikken er slut om væske og dehydrering og kaffe og rundstykke…..ahhh.

bagværk 004

fredag, marts 11, 2011

Slidt op…

Ja ikke mig, men betrækkene på vores stole.

stole 001

Vi kørte en tur ud til EC Møbler i Hørmested og købte noget stof og nu har manden fået stolene til at se sådan ud.

6 “nye” stole for 372 kr Smiley

stole 006

tirsdag, marts 08, 2011

Heldiggrisen…

Det er mig Smiley

Jamen det er helt pinligt at sige det, men jeg har vundet igen i en give-away. Denne gang hos Eva, der har sendt mig håndfarvet strømpegarn og en sød og farvestrålende flettet pung/taske og indeni tasken var der sørme chokolade.

give-away 005

Tusind tak Eva, jeg glæder mig rigtig meget til at strikke af garnet.

Det er ellers ikke fordi strikkeriet går alt for godt for tiden. Den perlestrikkede cardigan der skal passe til sparkebukserne driller, så jeg er ved at rive håret af mig selv. Var det ikke fordi det er bestillingsstrik, så var den røget af pindene forlængst og smidt ad H til. Og så kan jeg måske snart lære at bestillingsstrik slet ikke er noget for mig!

fredag, marts 04, 2011

Fejl 40

fejl 005

Fejl i perlestrikken, det er hvad jeg lige har opdaget, så nu kan jeg trævle de sidste 3 – 4 cm op. Øv øv øv.

Noget helt andet er, at jeg synes det perlestrikkede trækker skævt! Er der nogen der har en logisk forklaring på det?

torsdag, marts 03, 2011

Endelig nogen der forstår…

Kl 21.30 i aftes bankede det på døren…hvem søren kunne det være?

Sørme om ikke det var pakkeposten fra Post Danmark med pakke fra Rasmilla. Det har jeg alligevel aldrig oplevet før, at få pakkepost så sent, men jeg er godt nok glad for at Post Danmark er klar over at en strikker ikke må gå tør for garn.

garn rasmilla 001