fredag, april 30, 2010

Kald mig bare doven

Jeg er igang med at strikke en oversized bolero fra Rasmilla og tror jeg sådan nogenlunde er ved at være halvvejs.

bolero 001

Den er utrolig nem at strikke og hulmønsteret synes jeg er rigtig fint og nemt at huske.

bolero 003

Så har jeg lige et spørgsmål til alle jer der ligesom mig strikker. Er man doven fordi man sætter sig og strikker? En, lidt fjernt bekendt af mig, er med i diverse bestyrelser og foreninger her i byen og har udtalt sig til et blad, at hun ikke er sådan en person der bare sætter sig i et hjørne af sofaen med et strikketøj. Måske er det ikke negativt ment, men jeg føler mig lidt stødt af det, netop fordi jeg før har hørt at nogen har den holdning. Hmm, jeg synes jo at jeg passer mit hjem og mine børn hver dag. Ok jeg er et rodeøre, men det er der da også så mange andre der er og vi har vel forskellige opfattelser af, hvad der er rod. Det jeg synes er rod, behøver du eller andre jo ikke at opfatte som rod eller omvendt. Og så er det vel en prioteringssag om man vil sætte sig med strikketøj eller man vil rende til bestyrelsesmøder i sin fritid, man kunne jo evt. også ha´ strikketøjet med til bestyrelsesmødet så man ikke bare sidder og dovner i sofaen. Okay det er nok bare mig, der har opfattet det forkert og uanset om jeg er doven eller ej, så strikker jeg videre, alt det jeg har lyst til……

tirsdag, april 27, 2010

Sundt/usundt

Efter arbejde var jeg en tur i Super Brugsen og selvfølgelig endte det med et impulskøb…..jordbær 2 kg for 45 kroner. Godt nok er de udenlandske, men det kunne jeg altså ikke stå for, så vi har sørme fået dessert i aften…..meget usædvanligt på en tirsdag, men godt det var det. Selvom vi er fem og vi sagtens kan konsumere en del, så var 2 kg jordbær lige i overkanten til os, så resten røg i fryseren til senere brug, enten grød eller marmelade.

Det var så det sunde…..

 jordbær kage 003

Her kommer det usunde ;-)

På jobbet fandt jeg en opskrift i en beboers blad og i middagsstunden blev den kradset ned på et stykke papir, så den skulle jeg straks prøve at bage da jeg kom hjem. Lige nu står den og dufter dejligt ude i køkkenet og mon ikke vi skal ha´ et lille stykke kage til kaffen i aften. Helt usund er den vel heller ikke, der er nemlig ananas i kagen og så snakker vi ikke om de dersens hakkede p-tærter der også er i. Forøvrigt vil jeg lige sige, at p-tærter slet ikke er nemme at hakke. De hænger uhjælpeligt fast i kniven, så det tog sin tid at få dem hakket ;-)

jordbær kage 004

søndag, april 25, 2010

Prøvelap

Jeg har længe tænkt på om det kunne lade sig gøre at afkode Annepaalandets grydelapper og nu har jeg så lavet en prøvelap. Ikke at den er blevet særlig køn, den er lavet i helt tilfældige farver af forskellige typer reste-bomuld. Det er jo som skrevet i overskriften, en prøvelap og det var i første omgang mønsteret jeg var mest interesseret i, om jeg kunne finde ud af, derfor har jeg ikke taget det så nøje om farverne passer sammen.

prøvelap 003

Nu skal jeg så lige ha´ finpudset opskriften (jeg skrev ned undervejs hvordan jeg gjorde) og købt noget bomuldsgarn i farver der matcher og så skal der godt nok hækles grydelapper.

Da det jo ikke er mig der er ophavskvinden til den slags grydelapper, vil jeg ikke offentliggøre opskriften, ej heller sende den videre til nogen. Jeg har afluret billeder fra Anne´s blog og det må I også gøre, hvis I vil hækle lapper af denne slags.                     prøvelap 002

lørdag, april 24, 2010

B for Bolcher

 

Næste bogstav i Petunias ordleg er B.

Jeg har valgt at vise jer lidt billeder fra sidste sommer , da vi besøgte Bolcheriet i Skagen.

240  Hvis nogen skulle komme en tur enten til Løkken eller Skagen til sommer, så kan det anbefales at besøge Bolcheriet, der har kogeri i begge byer.

239

bolscher

Har du selv lyst til at prøve dig udi bolchekogekunsten er der opskrifter og gode råd at hente her.

abc

Hr. mandens sokker

 

hrmandens sokker 001

Et par sokker er ikke nok til manden, så der måtte strikkes endnu et par (og forhåbentlig endnu flere).

De har egentlig været færdig længe, jeg har bare glemt alt om at få dem lagt på bloggen.

 

 

 

hrmandens sokker 002

Sokkerne er strikket i Austerman Step, farve 0069 Serengeti.

Opskriften er min sædvanlige standardopskrift.

Størrelse sådan ca 44.

Pindenr 2½ og forbrug ca 80 gram.

søndag, april 18, 2010

A for Andreas

Andreas bader med tøj på 049

IMG_0559

Jeg vil forsøge at deltage i Petunia´s lille ordleg “ABC i ord og bilder” hvor man hver uge skal lave et indlæg med billeder og tekst om et bogstav i alfabetet. I denne uge er det bogstavet A.

A kan stå for Andreas, vores mellemste dreng, som er en herlig knægt (man er vel hans mor) der er fuld af spilopper og til tider driver hans forældre til vanvid. Måske burde han hedde Emil, da der indimellem er en vis lighed mellem Andreas og den svenske Emil fra Lönneberg.

A kan også stå for afslapning og det er lige hvad denne søndag skal bruges til.

abc

torsdag, april 15, 2010

Ugler i mosen

uglekjole 004

uglekjole 006

Både ryg og skulder er i bedring og jeg har fået strikket uglekjolen færdig. Kjolen er strikket i optrævlet garn, så man kan vel nærmest sige at det er en genbrugskjole. Først var det en trøje som jeg trævlede op og så begyndte jeg på et halsrør som jeg heller ikke rigtig kunne li´ alligevel og så røg det også af pinden.

Jeg ved ikke om man vasker optrævlet garn inden man strikker af det igen. Jeg gjorde det ikke og jeg syntes uglekjolen så forfærdelig ud, den var meget ujævn, men det har heldigvis rettet sig til et rimeligt resultat.

Jeg har ikke syet perler på til øjne, for det første er jeg for doven til det og for det andet er det måske ikke det smarteste til et barn på ca 1 - 1½ år.

uglekjole 007

FAKTA

Opskrift: Uglekjolen fra Designclub.dk

Design: Else Schjellerup

Størrelse: 1 - 1½ år

Pind nr: 3

Garn og forbrug: Ciao Trunte fra Hjertegarn, 140 gram

Hot or not: Tror nok den er hot, især når jeg får købt et fint bånd til den :-)

lørdag, april 10, 2010

Lørdag formiddag

Dagen startede med nybagte rundstykker og kaffe. Derefter en tur ned i byen efter forskellige ting. Matas har lige nu tilbud på den deo-creme som jeg altid bruger (den med de lyserøde striber og Aloe-Vera), 2 for 1 stk´s pris. Oveni handlen var jeg heldig og få en duftprøve på Caroline Flemmings  parfume Eau de Vie. Jeg skal hilse og sige, at den dufter rigtig rigtig dejligt.

Jeg var også lige en tur henne og ose i skotøjsforretningen. Hun har tit nogen rigtig flotte tasker til rimelige penge, men akkurat i dag var der ingen som fristede.

I Super-Brugsen købte jeg blomster til mig selv. Mon ikke resten af dagen bliver lige så god som formiddagen og mon ikke jeg lige strikker et par pinde eller tre? Det bliver jeg vist nødt til, men jeg passer på.

blomster 003

fredag, april 09, 2010

Forårsfornemmelser

flower-blume-003

Det er ganske vist…..foråret er endelig kommet. Det er slet ikke til at forstå at for bare en måned siden, var det hele dækket af sne. Nu myldrer blomsterne frem. Krukkerne er plantet til med stedmoderblomster, drivhuset er gjort forårsklart og vasketøjet kan igen komme ud.

På strikkefronten er der til gengæld ikke forår i luften…jeg har nemlig reddet mig en dårlig ryg og skulder og tror det er fordi jeg måske har strikket for meget i påsken. Det startede ihvertfald om søndagen i påsken, bare sådan puf ud i den blå luft. Strikkeriet får ihvertfald skylden, så jeg holder lige lidt lav profil indtil det er bedre igen, selvom det er lidt øv, jeg er jo lige startet på Rasmillas bolero.

Måske jeg kan bruge weekenden på at bage istedet for at strikke. Jeg skal nemlig ha´ indviet min nye ovn. Den gamle ovn kunne ikke lukke tæt længere, så det med at bage var efterhånden blevet noget ustabilt og da mandens danse-darling Vickie Jo dukkede op i reklamer for whiteaway.com, ja så havde han pludselig bestilt en ovn. Nemt, hurtigt og billigt. Den blev bestilt i onsdags og i eftermiddags blev den leveret.

RIGTIG GOD WEEKEND TIL ALLE DER LÆSER MED HER.

lørdag, april 03, 2010

Børnefødselsdag og Mygdalhus

4 af min bror og svigerindes børn har fødselsdag med få ugers mellemrum og havde derfor slået alle fødselsdagene sammen og det var så i dag det skulle fejres. Vi var inviteret til rundstykker og brunsviger i formiddags. Ungerne ønskede sig penge, da de sparer sammen til forskellige ting, bla. Nintendo DS.æsker 002 Det er nu ikke så festligt at komme med penge i en konvolut, så jeg kreerede lige 4 æsker af noget karton og limede et billede på af fødselsdagsbarnet. Indeni æsken kan man skrive en lille fødselsdagshilsen, smart ikke?

knitalot 001

  På vejen hjem fra fødselsdagen, slog vi lige et smut indenom Mygdalhus, hvor bla. Dorte Lyager fra Knitalot udstiller sine strikdesigns og sælger garn.

Der er masser af andre kunstnere der udstiller deres ting, men jeg må nok indrømme, at jeg stort set kun så på garn……lidt pinligt bagefter, for der var da mange flotte ting som nok var værd at se lidt mere på, men jeg havde altså kun garn og strik i hovedet :-))

Her kan i se hvad jeg købte i denne omgang. 400 gram Knitalot Soft Uld i farven Hyacint, som skal bruges til en Oversized Bolero fra Rasmilla.

knitalot 003

fredag, april 02, 2010

Andrea´s shawl

andreas shawl 004 Endnu et sjal til 10shawls2010 er færdigt. Sjalet er nummer 5 i rækken, så jeg er halvvejs nu.

Andreas shawl 001

Sjalet er ikke så stort, det måler 130 cm x 65 cm og selvom jeg egentlig mest er til små sjaler, kunne jeg nu godt tænke mig lige præcis det her sjal i en størrer udgave. Så på et tidspunkt vil jeg strikke det igen i noget tykkere garn, måske Smart fra Sandnes, men lige nu er der andet strik på programmet, så det må vente.

FAKTA

OPSKRIFT: Andrea´s shawl (Ravelry link)

GARN: Supersoft, købt hos Marianne Svit (sælges også hos Holst Garn)

FORBRUG: 60 gram i farven Chiffon og 20 gram i Topaz (farverne kan ses hos Holst Garn)

Pindestørrelse: Addi Turbo nr 4

andreas shawl 006

andreas shawl 008

P.S. Opskriften er i 3 størrelser, small, medium og large. Mit er størrelse large.