fredag, december 04, 2009

Godter-i-nissen


Kagedåsen med pebernødder holdt ikke længe og her til morgen har jeg trillet pebernødder i lange baner, denne gang uden ungernes hjælp og mærkeligt nok så gik det hurtigere ;-)
Allerede på søndag skal der laves mere dej til pebernødderne, da jeg har meldt mig til at lave dej til Jonas´ klasse, så de kan hygge sig med at bage på mandag.
Jeg skal vist også ha´ lavet en dej til nogen Vanillekranse og til Jødekager så julebagningen kan gå i gang, men muligvis venter jeg til efter weekenden, jeg har ikke rigtig bestemt mig endnu.
Nissen på billedet er ikke én af mine kreationer. Jeg fik den i fødselsdagsgave af en kollega, da jeg blev 30, ja det er lige et par år siden eller mere :-)
Jeg kalder den for godter-i-nissen for hans mave er nemlig et syltetøjsglas og hovedet kan skrues af, så han kan fyldes med godter. Det har jeg nu aldrig gjort for jeg er bange for, hvis jeg tager glasset ud, når det skal vaskes op, at jeg så aldrig får det proppet ned igen, men ellers kunne jeg jo passende ha´ fyldt ham med pebernødder :-)

3 kommentarer:

  1. Sjovt med den nisse - jeg har en tilsvarende med et syltetøjsbæger indeni.

    SvarSlet
  2. Han er en dejlig nisse- det var da en dejlig og anvendelig gave. Skønt at høre om alle dine småkager.

    SvarSlet
  3. Du får da lagt noget dej, skøn julenisse !

    SvarSlet