Viser opslag med etiketten tagged. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tagged. Vis alle opslag

søndag, november 02, 2008

6 særheder om mig.

Annette har tagget mig og vil gerne høre om mine særheder;-)
Der er mange, men jeg vil prøve at indskrænke dem til 6 stk.

1. Jeg går fuldstændig i panik, hvis mine børn slår sig og jeg tuder ligeså meget som de gør. Jeg har efterhånden indset at det ikke er videre beroligende for dem, for når først jeg falder til ro igen, så gør de det som regel også.

2. Jeg er meget meget følsom og tuder næsten hver gang jeg ser tv-avis. Jeg synes der foregår så meget sørgeligt rundt om i verden.

3. Jeg er dybt bekymret for Danmarks fremtid. Danskerne er villige til at ofre mange mange penge på flere udlandsrejser om året, glaseret tegltag og fladskærmstv osv, men kommer det til snakken om at betale mere i skat, så vi kan få nogen ordentlige skoler til vores børn og en ordentlig pleje af vores ældre og syge, så er vi ikke så villige mere. Det synes jeg er bekymrende for det fremtidige velfærdssamfund.

4. Når jeg læser avis, starter jeg altid med at læse bagsiden først.

5. Jeg er vild med ost i alle afskygninger og min madpakke kan sagtens indeholde 4 halve med forskellige oste på.

6. Ballon´er er noget nær det værste jeg ved og jeg prøver altid på at undgå at børnene får nogen med hjem fra diverse børnefødselsdage, markeder og byfester. Det er nu ikke altid det lykkes mig. Grunden til jeg hader dem så meget, er et traume fra min barndom;-)

De fleste bloggere er vist allerede ramt af legen, så jeg gir ikke bolden videre, men er der nogen der føler sig forbigået, så værsgo!

torsdag, december 27, 2007

En lille julespøg

Annette har tagget mig
1.Fortæl om tre materielle ønsker: Led/links til Pandora-armbånd, Gulvlampe og Kenwood røremaskine
2. Hvilke tre personer kunne du tænke dig at holde jul sammen med : Det må blive manden, børnene og mine forældre.
3. Fortæl hvem der udover din familie, får en gave af dig: Det er der ikke nogen der gør.
4. Hvilke tre personer tagger du : Lise, Bodil og Helle det er måske nok lidt sent med julespøgen, men håber alligevel I har lyst til at være med.

mandag, september 24, 2007

Lidt sjov på bloggen

Jeg er blevet tagget af Anne og Jette. Og her står lidt om hvad man skal gøre.
1. Link til den der har tagget dig
2. Fortæl 7 sandheder om dig selv
3. Send videre til 7 andre bloggere
4. læg en besked i deres blog om at de er tagget
Her er 7 ting om mig
1. Jeg bander temmelig meget.
2. Jeg er ikke meget for store fester, elsker det stille hjemmeliv.
3. Jeg tror på liv efter døden.
4. Jeg tror på spøgelser og i det hele taget på alt overnaturligt.
5. Jeg blir nemt rørt til tårer.
6. Jeg hader havearbejde
7. Glemmer tit at lukke for vandhanen. En bivirkning fra et job med vandhaner der slukker automatisk.
Jeg sender bolden videre til disse 7 vidunderlige blogejere og jeg vil gerne understrege at det er helt frivilligt om I har lyst, for jeg ved jo godt, at det kan være temmelig anstrengende at blive tagget den ene gang efter den anden:-)
Gitte B, Anne, Krista, Jette, Tina, Mariann og Gitte

NB: Jeg var vist temmelig søvnig da jeg skrev dette indlæg. Havde skrevet Mona og linket til Jette. I er hermed begge tagget;-)

onsdag, juli 11, 2007

Tagged

Jeg er blevet tagged igen. Denne gang skal jeg skrive 8 ting om mig selv. Ja det blir sørme værre og værre, men jeg prøver selvfølgelig. Denne gang er det Jette og Tina der har tagged mig.

1. Først i 90´erne var jeg tæt på at stille op til kommunalvalg, men sprang fra i sidste øjeblik.

2. Jeg er engang blevet spået. Jeg grinede meget af noget af det og tænkte at det kommer jeg aldrig til at opleve, men det jeg troede mindst på blev faktisk til virkelighed.

3. Det værste jeg har oplevet var da jeg mistede min lille pige der var født 13 uger for tidligt og kun vejede 730 g

4. Jeg har overhovedet ikke grønne fingre og har taget livet af mange potteplanter.

5. Jeg er meget nærsynet -13,5 og bruger kontaktlinser

6. Jeg er meget meget bange for fyrværkeri og af den grund bryder jeg mig ikke om nytårsaften.

7. Jeg holdt op med at ryge for 7 år siden, nu bider jeg negle i stedet for;-)

8. Den værste film jeg nogensinde har set er "Nattevagten" jeg får næsten mareridt bare af at tænke på den og vil aldrig se den igen.

Det er lidt svært at følge med i hvem der er tagged, men jeg har fundet 8 jeg gerne vil vide mere om og håber I har lyst. Jeg ved mange har ferie lige nu og måske har travlt med andre ting, så det er helt i orden hvis I vælger at lade være, der er ingen "hard feelings" af den grund.
De 8 er Marlene, Maria, Fru And, Bebiane, Susanne, Siffe, Dorthe og Kamilla

torsdag, maj 24, 2007

Tagged

Kattemor har tagged mig. Godt nok på min gamle blog, men jeg er jo stadig den samme:-)
Jeg skal nævne 6 sjove ting om mig selv. Jeg har tidligere skrevet sjove ting om mig selv, men jeg gør det gerne igen

1. Jeg kan hele familiens nummerplader udenad. Og det griner de meget af. Når aldrig at hilse på dem, hvis jeg møder dem i bilen for jeg skal lige tjekke nummerpladen for at se om det nu osse var dem.

2. Jeg sover med strømper på hele året rundt.

3. Når jeg læser avis bladrer jeg bagfra.

4. Jeg er helt hysterisk med at strømperne skal parres rigtig sammen når de bliver hængt på tøjsnoren.

5. Jeg har et forfærdeligt rod i mine strikkepinde, men hvis jeg rydder op i dem, kan jeg ikke finde dem!

6. Jeg finder tit min tegnebog i køleskabet. Må være lidt distræt når jeg har handlet ind, for den havner tit derinde sammen med mælk og pålæg osv.

Nu er det så meningen at jeg skal tagge 6 andre, men her gir jeg op. Tror de fleste har haft den, men hvis nogen har lyst, så værsgo