tirsdag, juni 26, 2007

Maskemarkører


Jeg har sat min mor på en opgave. Hun er lige begyndt at lave smykker og så tænkte jeg at hun måtte da kunne lave nogen maskemarkører til mig. Det her er så resultatet og jeg er meget tilfreds. Der knytter sig en lille historie til dem, for perlerne hun har brugt stammer fra en halskæde der har tilhørt min farmor. Min farmor døde desværre alt for tidligt for 21 år siden af brystkræft, så man kan næsten sige at markørerne har affektionsværdi. Det er ihvertfald helt sikkert at jeg vil passe godt på dem. Det er vel egentligt lidt sjovt at farmors halskæde skulle ende med at blive til maskemarkører til mig. Farmor var nemlig den eneste i familien der altid strikkede. Når hun ikke lavede huslige pligter sad hun i hendes stol og strikkede. Det må jo være hende jeg har arvet min strikkelyst efter. Nu mens jeg skriver det her vælter minderne jo frem og der er en ting jeg husker særlig tydeligt om min farmor. Hun duftede altid af en parfume der hed Maya, og i hendes skuffer med tøj lå der indtil flere pakker sæbe af samme mærke. Jeg tror de var i sorte æsker med en dame på, men måske husker jeg forkert, men jeg kan næsten dufte parfumen. Gad vide om den kan fåes endnu

10 kommentarer:

  1. Hej Jane.
    Den sæbeduft kan jeg også godt fornemme - jeg forbinder den med min mormor. Dine nye maskemarkør er søde og allerbedts kan jeg lide den historie, som gemmer sig bag perlerne :-)...at genbruge en ting fra et menneske, man holdt af, på en ny måde...skønt. Jeg har en crazyquilt hængende, hvor jeg har anvendt udklip fra en dug, som min mormor broderede. Dugen var slidt, men broderierne smukke.
    Mange hilsner Anne-Mette

    SvarSlet
  2. Det er en rigtig god ide at genbruge perlerne på denne måde,hver gang du bruger markøerne vil du tænke på farmor,og de dejlige minder,det er jo skønt og afslappende:-)) Jeg kan godt forstå du er rigtig glad for dem:-))

    SvarSlet
  3. sikke en skön idé! jeg har en patchwork dug min mor laved hvor hun har brugt et gammelt broderi fra min afdöde farmor til midten, den holder jeg meget af.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  4. Sikke dog en dejlig sød lille historie. Og så mindes du din farmor hver gang du bruger dine maskemarkører.
    KH Lise

    SvarSlet
  5. Go ide Jane..
    Jeg kan godt forstå du er glad for makørene..
    Og så kan du sende gode tanker til din farmor, når du sidder der og strikker;-)

    SvarSlet
  6. Jeg tror faktisk, at danmarks sidste Tatol forretning, som ligger i Skals, stadig sælger den sæbe. Den brugte min mor også for mange år tilbage

    SvarSlet
  7. Sikke dog en dejlig måde at bruge farmors halskæde... og det ville din farmor sikkert også have frydet sig over, at de blev brugt til noget "fornuftigt"... :o)

    SvarSlet
  8. Det var en fin liten historie om din bestemor, og ekstra fint er det jo at det er du som bruker hennes kjære perler til noe dere begge har felles, nemlig strikking!

    SvarSlet
  9. Hej Jane
    Tak for kommentaren!
    Sikke en smuk idé med dine maskemarkører! Jeg har selv tænkt meget på min mormor i den sidste uge - det var nemlig hende der lærte mig at strikke...

    SvarSlet