Jonas har været hos tandlægen i dag. Desværre havde han et hul. Det har han ikke haft før, så det var første gang han skulle ha lattergas og bores, men det tog han nu i stiv arm. Han protesterede overhovedet ikke og ikke en lyd kom der fra ham mens det blev ordnet. Heldigvis er det blevet noget anderledes at gå til tandlæge end det var da jeg var barn. Jeg husker det ihvertfald som noget ganske forfærdeligt og noget med at man nærmest blev holdt fast i tandlægestolen. Jeg har ihvertfald udviklet en gedigen tandlægeskræk, som kulminerede en dag for ca 22 år siden. Ja det er nærmest pinligt at fortælle og heldigvis den eneste gang jeg har været voldelig, men tænk jeg stak tandlægen en lussing, bare fordi jeg skulle ha lavet et hul. Ja så bange var jeg!!!
Efter den hændelse fik jeg en anden tandlæge, jeg ved ikke om han er ekspert på området tandlægeskræk, men han har helt kureret mig og i dag er jeg overhovedet ikke nervøs. Selv en rodbehandling har jeg kunnet klare uden at gi lussinger, og mon ikke han er glad for det:-)
I dag er det heldigvis noget mere pædagogisk hos børnetandlægen, så mon ikke ungerne slipper for den trælse skræk, det håber jeg ihvertfald.
Godt gået af den unge mand!!
SvarSletMin egen tandlæge-fobi blev for 5 år siden kureret på Tandlægeskolen i KBH hvor jeg efter et par besøg simpelthen lå og faldt lidt hen selv mens de asede og masede - det var også klokken OTTE om morgenen *G*