søndag, juli 22, 2007

Hjemme igen

Så er jeg tilbage i det nordjyske igen. Vi har haft en pragtfuld ferie og vejret kan vi ikke klage over. Vi har set mange flotte steder i Sønderjylland og vi var osse lige en tur på den anden side af grænsen. Børnene har osse nydt ferien, sommerhuset lå 200 m fra feriebyens legeplads så der blev hoppet på hoppepude til den store guldmedalje. Desværre havde vores huspassere ikke været opmærksomme på at relæet havde slået fra i det voldsomme tordenvejr der havde været natten mellem mandag og tirsdag, så vi kom hjem til en fryser der ikke var særlig lækker. Jeg forstår ikke de ikke havde tænkt på at tjekke om der var strøm i huset når de var for at vande blomster og tømme postkasse, men de er nok blevet for gamle som svigermor siger. Skidt, der er ikke noget der er så galt at det ikke er godt for noget. Vi fik da vores fryser gjort ren, og der var heldigvis ikke så meget deri, men det var ikke lige det jeg var bestemt på at skulle hjem og lave:-(


Jeg har jo selvfølgelig osse strikket på ferien, og det blev til endnu en Green Gable. Den er strikket i Aldis bomuld som er lidt tyndere end det der skal bruges, så for at kompensere for det slog jeg lidt flere masker op. Det skulle jeg nok ikke ha gjort for nu ruller kanten helt vildt og det gør den altså ikke på den første jeg lavede, så det er lidt øv.


Jeg holdt skarpt øje med om der skulle være en garnforretning i nærheden når vi var på tur og det lykkes mig da osse at lokalisere nogen stykker, men den jeg synes bedst om var Uldtotten i Haderslev og der købte jeg noget lækkert Kauni effekt som jeg har planer om skal blive til en taske.

6 kommentarer:

  1. Hej Jane..
    Velkommen hjem, og jeg kan nu godt sætte mig ind i at det var lidt kedeligt at komme hjem til den fryser, øv..
    Og fed farve din GG har - meget smukt, er den blevet vasket??, tænkte om du ikke kunne snyde den til ikke at rulle mens den tørre??
    Skøn kauni, glæder mig til at se det strikket op;-)

    SvarSlet
  2. Velkommen hjem, Jane. Surt m den fryser.. Men minder mig om at min nok også kunne trænge til en omgang..

    SvarSlet
  3. Hej Tina
    Det var rigtig kedeligt med den fryser, det stank jo som en lokumsspand da vi åbnede den, føj.
    Min GG er ikke vasket endnu så måske kan jeg "snyde" den, ellers så pyt med det, den skal nok blive brugt alligevel.

    SvarSlet
  4. Hej Maria
    Ja fordelen var netop at jeg så fik den gjort ren, det trængte den nemlig til og jeg ved at det ikke var blevet gjort lige nu hvis ikke det lille uheld var sket.

    SvarSlet
  5. Hej Jane.
    Velkommen hjem.Øv med den fryser,godt der ikke var så meget i den så:-))
    Flot farve i kauni,glæder mig til at se hvad du skal igang med at lave:-))

    SvarSlet
  6. Hej Mona
    Tak skal du ha´. Jeg har planer om at strikke en taske af garnet, måske den der hedder Mettes kaffetaske, men jeg har lige lidt andet der skal være færdigt først.
    Kh Jane

    SvarSlet