fredag, april 09, 2010

Forårsfornemmelser

flower-blume-003

Det er ganske vist…..foråret er endelig kommet. Det er slet ikke til at forstå at for bare en måned siden, var det hele dækket af sne. Nu myldrer blomsterne frem. Krukkerne er plantet til med stedmoderblomster, drivhuset er gjort forårsklart og vasketøjet kan igen komme ud.

På strikkefronten er der til gengæld ikke forår i luften…jeg har nemlig reddet mig en dårlig ryg og skulder og tror det er fordi jeg måske har strikket for meget i påsken. Det startede ihvertfald om søndagen i påsken, bare sådan puf ud i den blå luft. Strikkeriet får ihvertfald skylden, så jeg holder lige lidt lav profil indtil det er bedre igen, selvom det er lidt øv, jeg er jo lige startet på Rasmillas bolero.

Måske jeg kan bruge weekenden på at bage istedet for at strikke. Jeg skal nemlig ha´ indviet min nye ovn. Den gamle ovn kunne ikke lukke tæt længere, så det med at bage var efterhånden blevet noget ustabilt og da mandens danse-darling Vickie Jo dukkede op i reklamer for whiteaway.com, ja så havde han pludselig bestilt en ovn. Nemt, hurtigt og billigt. Den blev bestilt i onsdags og i eftermiddags blev den leveret.

RIGTIG GOD WEEKEND TIL ALLE DER LÆSER MED HER.

2 kommentarer:

  1. Og jeg vil ønske dig både en god bedring, men også en rigtig dejlig weekend. Den tegner allerede meget smukt vejrmæssigt ;-)

    SvarSlet
  2. Hei Jane!

    Ønsker deg God bedring og håper ryggen din blir fort bedre!

    Klem fra HildeGV

    www.hildegv.com/blog

    SvarSlet