fredag, april 30, 2010

Kald mig bare doven

Jeg er igang med at strikke en oversized bolero fra Rasmilla og tror jeg sådan nogenlunde er ved at være halvvejs.

bolero 001

Den er utrolig nem at strikke og hulmønsteret synes jeg er rigtig fint og nemt at huske.

bolero 003

Så har jeg lige et spørgsmål til alle jer der ligesom mig strikker. Er man doven fordi man sætter sig og strikker? En, lidt fjernt bekendt af mig, er med i diverse bestyrelser og foreninger her i byen og har udtalt sig til et blad, at hun ikke er sådan en person der bare sætter sig i et hjørne af sofaen med et strikketøj. Måske er det ikke negativt ment, men jeg føler mig lidt stødt af det, netop fordi jeg før har hørt at nogen har den holdning. Hmm, jeg synes jo at jeg passer mit hjem og mine børn hver dag. Ok jeg er et rodeøre, men det er der da også så mange andre der er og vi har vel forskellige opfattelser af, hvad der er rod. Det jeg synes er rod, behøver du eller andre jo ikke at opfatte som rod eller omvendt. Og så er det vel en prioteringssag om man vil sætte sig med strikketøj eller man vil rende til bestyrelsesmøder i sin fritid, man kunne jo evt. også ha´ strikketøjet med til bestyrelsesmødet så man ikke bare sidder og dovner i sofaen. Okay det er nok bare mig, der har opfattet det forkert og uanset om jeg er doven eller ej, så strikker jeg videre, alt det jeg har lyst til……

19 kommentarer:

  1. Et interessant aspekt du kommer med... for i nogle menneskers verden er man doven, i andres er man kreativ.. Igen kan spørgsmålet være hvad den enkelte definerer som dovenskab...men omvendt kan det så ikke være et muligt tegn på misundelse eller måske uvidenhed omkring at strikke, men vi har jo alle vore interesseområder...og man sidder jo ikke nødvendigvis passivt i sofaen med strikketøjet, hvis det er sådan det skal forstås. At være strikker er faktisk en krævende disciplin!!! Det kræver både gode regnekundskaber, læseegenskaber og ikke mindst sprogkundskab for udfordringer ud i fremmedsprog... Men hvis dit hjem ser pænt ud - udfra det du ønsker - og du føler at du er noget for dine børn...så er det på ingen måde dovenskab at sidde i en god sofa med strikketøjet..
    Mod uvidenhed/dumhed kæmper selv guderne forgæves - sagde min far altid....

    SvarSlet
  2. Jeg kan ikke se det dovne i det, men det er vel på samme måde som folk, der gerne bruger flere timer om dagen på at se fjernsyn eller vente, der mener, at de ikke har tid til at strikke. Jeg ser det bare som en anden måde at udnytte min tid på. Nogen vil gerne være med i bestyrelser, jeg gider ikke. Sådan er vi så forskellige.

    SvarSlet
  3. Sådan noget kan simpelhen give mig et blodtryk helt oppe i det røde feldt. Jeg kan ikke se at man dovner, man skaber noget med sine hænder. Men det kan være at dem som ikke er kreative ser ned på os fordi de ikke selv kan finde ud af det ;-) Men idag skal man bare altid fare rundt til både det ene og det andet for at man er noget. Men vi er faktisk nogle som ikke kan holde til det tempo på grund af ens helbred, men derfor skal man ikke se ned på os. Jeg har altid mit strikketøj med rundt, for jeg skal bare have noget i hænderen og sådan er det bare. Det har ikke en skid med dovenskab at gøre, men det er nu bare det at man ikke så let kan gå rundt og strikke eller hækle, så derfor sidder man ned !!!!!!

    God weekend fra mig :-) jeg vil sætte mig og strikke !!!!!

    SvarSlet
  4. Hvis det er dovenskab at sidde med et strikketøj, er det vel også dovenskab at læse en bog - eller se TV for den sags skyld.
    Jeg føler mig bestemt ikke doven, hverken når jeg læser eller strikker.
    Jeg betragter det som "kvalitetstid" for mig selv og samtidig er det jo utroligt afstressende.

    SvarSlet
  5. I mine ører er det en ganske nedgørende bemærkning overfor os strikkere. Næ, det er vigtigt arbejde at være medlemmer af bestyrelser og foreninger, for så er man jo nogenlunde sikker på at få opmærksomhed - negativ som positiv.
    Man skal ... passe på med at dømme andre mennesker - det rammer en selv på et tidspunkt!
    Strikketøj er - udover en praktisk ting - også godt for den mentale balance, den kommer i harmoni!
    Forleden dag i TV-Avisen var der et klip fra SFs landsmøde, og der sad flere kvinder og strikkede :-)
    Så foreningsarbejde og strik kan udemærket forenes.
    Min mand fik flidspræmie i skolen, fordi han altid sad og tegnede, når læreren fortalte. Min mand fik præmien, fordi han var meget opmærksom.

    SvarSlet
  6. Selvfølgelig er man ikke doven hvis man strikker. Jeg mener man er doven hvis man ikke tager stilling til hvad man vil bruge sin tid til. Hvis man ser fjernsyn uden at tage stilling til det synes jeg godt det kan være dovent, men hvis man sætter sig ned for at se en film man hat glædet sig til synes jeg overhovedet ikke det er dovent.

    SvarSlet
  7. Så kan vi være doven sammen;-)
    Sikke da en kommentar! Jeg gider ikke skrive en masse, så jeg nøjes med en let hovedrysten...og når jeg er færdig med at ordne vasketøj, så vil jeg finde et godt hjørne i sofaen og fatte strikkepindene.

    SvarSlet
  8. Med en hovedrysten og en skuldertrækning vil jeg da helt 100 procent tilslutte mig de andres kommentarer... ;-) Men jeg kender godt fornemmelsen og de tanker man gør sig, når man bli'r betragtet som doven...
    I mit job som dagplejer, har jeg også fået diverse hentydninger om at man "bare" går hjemme og laver ingenting; at man ikke gider at skal ud og på arbejde osv...
    Men det er nu engang et dejligt arbejde, som ofte indebærer nogle udfordringer; og det passer bedst i vores hverdag, da jeg jo kun har husbonden hjemme i weekenden, så der er kun mig til at klare ærterne til daglig... Og så har jeg jo en time eller to til middagsstrik, mens de små sover... ;o)Det er så dejligt afstressende...
    Jeg synes det er så dejligt at vi ikke alle er ens, og at vi er nogle der prioriterer lidt ved siden af "normen"...

    SvarSlet
  9. Ja , sikke da en kommentar..haha :-)
    Man kan kun ryste på hovedet og strikke lystig videre..:-)

    SvarSlet
  10. Strikning er den mest produktive dovenskab jeg kender ;-)

    SvarSlet
  11. Det er så forskelligt hvordan vi opfatter tingene. Jeg synes ikke det er at dovne at sætte sig med et strikketøj. Men jeg tror at nogen synes det, fordi det for det meste sker hjemme hos dig selv. Så opfattes det ikke at være aktiv, som hvis man styrter rundt til alle mulige ting. En af de fordele som der er ved at strikke, er at det er med til at forebygge stresse.
    Så doven nej.
    Merete

    SvarSlet
  12. Der jo sagt det hele--Så en del af mit liv er så forbeholdt "at dovne"
    Og ligemeget hvad "nogen" tænker vil jeg nyde resten af dagen med det ;-))

    SvarSlet
  13. Jeg er meget enig i alle de andre kommentarer, der allerede er skrevet.
    Et eller andet sted handler det vel også om, om man gerne vil ses være aktiv (som. f.eks. i bestyrelser), eller om man har det godt med at være aktiv for sig selv (som f.eks. ved at strikke.
    Nogle vil gerne flyve og fare omkring og have børnene til at gå til så meget som muligt. Jeg har altid sagt max. 2 ting af gangen, fordi jeg synes, børn også har brug for at være hjemme, nyde, være sammen og slappe af.
    Men sådan er vi heldigvis forskellige.
    Knus Louise

    SvarSlet
  14. Jeg ryster også af hovedet på det med dovenskab.
    Jeg spørger næsten altid andre, om de strikker hvis de viser interesse. 95% svarer, at de ville gerne, men de har "ikke tid".
    Er det mon ikke lidt i samme skuffe som det med dovenskab?
    Jeg strikker i toget, foran fjernsynet, til møder, når jeg besøger folk og ind imellem uden at lave andet end at strikke.
    Jeg spørger altid tilbage, om de da ikke har tid til at se tv?
    Folk har vist ikke helt fattet, hvor hyggeligt det er at strikke, og hvor skønt det er at lave noget produktivt, mens alle andre bare sidder dér eller evt. falder i søvn....

    SvarSlet
  15. Tak for alle jeres kommentarer, jeg kan heldigvis se, at I er enige med mig, så jeg slapper af og strikker/dovner videre he-he.

    SvarSlet
  16. Jeg kom også lige op i det røde felt ;-) At være produktiv og kreativ kan vist aldrig defineres som dovenskab!

    SvarSlet
  17. Sikke en selvforherligende kommentar at fyre af - og som flere kommentarer understreger, så udelukker det ene jo ikke det andet.
    Jeg går ud fra, at den "aktive" kvinde heller ikke tilhører den store gruppe, som gladeligt modtager eller køber hjemmestrikkede ting, da de er udført af dovne personer!!!
    Ak ja, og her på 1.maj dagen sendes mange tanker til alle de kvinder, der trods at skulle klare ALT hjemligt også måtte arbejde ude for at økonomien kunne række. Det førend supermarkeder/storcentres tid, og køleskab var en luksus. Der skulle handles ind dagligt, og når aftensmaden var spist, opvasken klaret, ja så "dovnede" fru moder med at sy og strikke til børnene, farmand og sig selv. Men en slags afslapning var det nok for de fleste, dog alligevel en nødvendig gerning.

    SvarSlet
  18. Hvis det er at være doven at strikke så elsker jeg godt nok at være doven, ville ikke kunne få ret mange dage til at gå uden den form for dovenskab.

    SvarSlet
  19. Hvad bilder hun sig ind, vi er da ikke dovne, men meget kreative, kan kun tilslutte mig alle de andre gode kommentarer.

    SvarSlet