tirsdag, juli 28, 2009

Vejle tur-retur

I lørdags tog vi en tur sydpå. Vi skulle til Vejle og besøge Annette og hendes familie.
Sammen med Annette tog vi på en lille tur i omegnen.
Bla. besøgte vi Bindeballe købmandsgård som vist nok er Danmarks ældste købmandsgård der fortsat er i drift.



Udsigten over Vejle Ådal

Tørskind grusgrav hvor Robert Jacobsen har lavet en skulpturpark.


Efter at have overnattet på Hotel Scandic Jacob Gade i Vejle gik turen videre til Jellinge stenene, hvor der var så mange mennesker at det var umuligt at tage et billede uden at få andre mennesker med.


Inden vi fortsatte hjem til Nordjylland skulle vi en tur i Givskud Zoo
Her er Jonas og Andreas ved at klare Chimpanse-stien.



Dagens højdepunkt for børnene var da vi skulle køre inde hos løverne. Det havde de virkelig set frem til og snakket om i flere dage.



Tusind tusind tak til Annette og Ivan fordi vi måtte besøge jer. Det var rigtig hyggeligt. Og tusind tak for al den lækre mad du (Annette) diskede op med.
Hvor er det skønt at man kan igennem en hobby kan møde nye mennesker, som man aldrig ville have mødt ellers og at man selvom man ikke kender hinanden ret meget, bare sådan lige kan "falde i hak" og snakke som om vi har kendt hinanden i årevis.
Jeg håber vi kan blive ved at besøge hinanden i fremtiden.
Annette er en meget gavmild kvinde. Det var jo ikke meningen at jeg skulle have gave, men se lige hvad hun diskede op med. Zauberball strømpegarn i den lækreste farve, et pindeetui så jeg endelig kan få orden på alle mine strømpepinde, der lige nu bare står i en vase i stuen, og sidst, men ikke mindst en sød strikketøjspose. Tusind tusind tak fordi I ville se os, tak for en skøn rundvisning i omegnen, tak for mad og gaver. Ja tak for det hele.

2 kommentarer:

  1. Ja, derfor ikke....
    Netop dét at man kan skabe nye relationer på baggrund af blogs/grupper el. lign - og at det så fungerer i virkeligheden er jo en fantastisk ting...
    Jo, vi håber I havde en god tur herned - og fik set lidt af omegnen her...vi har mange flere dejlige steder, men dem kan I jo se næste gang I kommer forbi...
    Selv tak for den dejlige kurv med garn, rødvin, glasvarer m.m....

    SvarSlet
  2. Sikke en dejligt dag I har haft. Kan kun give dig ret i, det er utroligt, at man via en hobby, kan finde sammen med nogen pragtfulde mennesker.
    Merete

    SvarSlet