søndag, december 16, 2007

Julemanden er kommet til byen


I eftermiddag ankom julemanden til byen. Gad vide om rensdyrene var til julefrokost i går, siden han kom i helikopter. Da han var landet gik turen ned gennem byen med nisseorkesteret i spidsen indtil vi kom til torvet.

På torvet var der uddeling af slikposer og vi stod som sild i en tønde. Heldigvis var vi ikke så langt nede i køen, så vi kunne rimeligt hurtigt komme videre i programmet. Vi er lidt matte i koderne i dag efter fødselsdagsfesten i går.
Jeg ville egentlig gerne ha fremvist lidt strik, men sandheden er at der i de sidste 1½ uge ikke er blevet strikket ret meget. Sygdom og travlhed har taget det meste af min tid, men mon ikke det begynder at hjælpe på det nu.
I morgen skal jeg altså ha købt de sidste julegaver. Vi har aldrig før været så sent færdige med gaverne som i år, så nu skal det altså overståes.
Og så røg svigermor på sygehuset i nat. Hun fik pludselig frygtelig ondt i brystet og svigerfar var bange for om det var en blodprop. Det har de så heldigvis udelukket på sygehuset, men nu har de så taget en masse blodprøver for at finde ud af, hvad det så kan være. Hun fejlede ikke noget overhovedet, da de kørte herfra, men 4 timer senere lå hun på sygehus, så der kan sørme hurtigt ske noget. Jeg blev frygtelig nervøs for om det kunne være noget madforgiftning og har haft ringet rundt til gæsterne, men heldigvis er der ikke andre der fejler noget, så det har vi udelukket igen. Og med alle de virusser og bakterier der er i luften lige nu, så er det forhåbentligt bare noget harmløst af slagsen.

2 kommentarer:

  1. Fat det dog, min gode kvinde:
    Før jul bør du ej bruge strikkepinde;
    thi så kan du ej stå på en helt anden slags pinde.

    SvarSlet
  2. Åh,så koselig med juleparade =) Ser ut som om det var mange som hadde det kjekt!! Ha en flott advents tid =)

    SvarSlet