….sådan nogenlunde står der i Rasmillas beskrivelse af bolero`en og som skrevet så gjort :-)
Den ser ikke ud af meget, når den bare ligger der, men det hjælper gevaldigt på udseendet når den er syet sammen (man folder den og syr ribben sammen i begge sider) og der er strikket ærmekanter.
Under strikningen har jeg haft mine tvivl om, hvorvidt jeg ville komme til at bruge den, men nu er al tvivl borte med blæsten og jeg er sikker på, at den vil blive flittigt brugt på kølige dage.
Fakta
Opskrift: Rasmillas Oversized bolero str L
Garn: 350 gram Soft Uld fra Knitalot (sælges hos Mygdalhus)
Pinde-nr: 4 og 4½
Ændringer: Ingen, med undtagelse af at jeg ikke har strikket i originalgarnet.
Jeg har i den sidste tid haft en strikkekrise eller en strikkeblokering. Fakta er at jeg i flere dage i træk overhovedet ikke har rørt hverken garn eller strikkepinde og nogle dage har jeg kun strikket 2 – 3 pinde. Pyhaa det er skræmmende, men mon ikke det snart vender igen. Jeg har haft det sådan før og strikkelysten er heldigvis altid vendt tilbage.