tirsdag, juni 30, 2009

Lidt småtterier er færdige.

Allerførst er der et rigtig dårligt billede af min fod ;-)

Det er dejligt med godt vejr, men det er næsten for varmt til at strikke, så det er bare småting jeg har fået af pindene.
Den ene ting er et par ankelsokker eller footies kaldes de vist på udenlandsk. Egentlig ved jeg ikke hvornår jeg skal bruge dem. Lige nu er det ihvertfald for varmt at gå med strømper, selvom de er strikket i strømpegarn af bomuld, men det kan selvfølgelig hurtigt blive koldt igen og så kommer de sikkert på fødderne.

Jeg har brugt 40 gram Schachenmayr nomotta Regia Cotton India til sokkerne.
Opskriften er vist en blanding af flere. Jeg har slået 60 masker op på p 2½ og strikket 7 pinde rib 2 r, 2 vr. Derefter har jeg strikket en slip stitch heel
Gusset (beklager, men jeg aner ikke hvad det kaldes på dansk) er strikket efter Morags Smaug sokker og er helt sikkert en metode, jeg vil bruge en anden gang.


Så er der også denne lille undertrøje fra design-club.dk
Den har været færdig i et stykke tid, men jeg manglede lige at få syet en knap i. Utroligt så lang tid, det kunne tage ;-)

Baby i Rib er strikket i størrelse 6 - 9 mdr., men jeg synes nu den ser lille ud. Hvis jeg skal strikke den igen, blir det på p 3 istedet for p 2½.
Garnet jeg har brugt er NZ lammeuld fra Filcolana


4 kommentarer:

  1. Ja, det er ikke de store ting man sidder med her i varmen, men nogle småtterier er jo gode... men gode tanker om strik er jo heller ikke af vejen...altså planlægning af strik og lagergennemgang (*G*)
    Jeg har ihvertfald været mere end sløv idag i denne varme, og mere tænkt på strik end arbejdet med strik...

    SvarSlet
  2. Sikke nogen flotte farver dine strømper har. Men er de ikke for korte? Glider de ikke ned over hælen, når man går med dem på.
    Merete

    SvarSlet
  3. Hej Merete
    Jeg ved ikke endnu om de er for korte. Jeg har nemlig ikke rigtig gået med dem på endnu ;-)
    Jeg har set masser af den slags strømper inde på Ravelry og der er rigtig mange af dem der er så korte. Det blir spændende at finde ud af, men lige nu er det for varmt med strømper så det må vente. Jeg skal nok vende tilbage med et svar når de er afprøvet :-)

    SvarSlet
  4. Jane, de er skønne at gå med, de korte sokker eller sneaker sokker, som de hedder hos mig ;-). Jeg elsker dem i foråret og sensommeren, helst strikket med noget bomuld i.
    Jeg har ikke problemer med, at sokkerne glider ned. Mine er strikket med 15 pinde rib og 15 pinde ret, inden jeg strikker hælen.

    SvarSlet