tirsdag, juni 17, 2008

Rul Rul Rullemarie


De "feminine flæser" er færdigstrikket, men ak, kanten ruller rigtig meget. Jeg håber en omgang vask og strygning er nok til at klare problemet.
Et andet problem er, hvilke knapper jeg skal sy i den. På en måde har jeg lyst til knapper i 6 forskellige farver, ligesom på billedet i opskriften. På den anden side, vil den vel være mere stilren med råhvide knapper. Ja, jeg ved snart ikke, men hvis I har et bud så skal i ikke holde jer tilbage, selvom det ikke er sikkert jeg retter mig efter jer alligevel;-)
Når kanten og knapper er ordnet så skal der nok komme et billede af "flæserne"

Snart ryger der et nyt strikketøj på pindene her. Det drejer sig om February lady sweater. Jeg så den første gang hos Liselotte, siden har jeg også set den her, og jeg er altså vild med den. Garnet er bestilt og hvis jeg er heldig lander det her på matriklen i dag. Jeg vil lige sige at Marianne Svit har ydet superservice. Jeg var i tvivl om garnet nu også kunne bruges til modellen og skrev derfor en mail til Marianne. Allerede næste dag lå der lidt garn i min postkasse og jeg kunne lave strikkeprøve. Strikkefastheden holder nogenlunde. 19m/10cm mod opskriftens 18m/10cm så mon ikke det går. Og sandelig om ikke også jeg har bestilt en Addi turbo rundpind. Den er jeg godt nok spændt på. Alle mine strikkepinde er bare sådan nogen der er købt i et supermarked, så jeg er da spændt på om der er forskel.

10 kommentarer:

  1. OM der er forskel...? ;-)
    Joeh, jeg venter nu hvert øjeblik om at høre din mening - der er en verden til forskel, og du vil aldrig bruge de gamle pinde igen, hvis du kan slippe!

    Den sweater er også sat i kø hos mig - så lige om 3-4 år går jeg i gang *G*

    kh Vivian

    SvarSlet
  2. Hvad med perlemorsknapper? Det tror jeg ville passe rigtig fint. Glæder mig til at se det færdige resultat:-)Når jeg er færdig med min Plissé,vil jeg også i gang med Zimmermann-trøjen.Der er bare så mange,der er i gang eller skal til det:-)Men de bli`r jo nok allesammen forskellige afhængig af garn og farve.

    SvarSlet
  3. Med hensyn til knapper, så afhænger det vel hvad du har i tankerne den skal bruges til.
    Hvide bliver jo klassisk, mens forskellige farver giver lidt mere spræl.
    Glæder mig til at se resultatet.

    SvarSlet
  4. Jeg ville også som Irene vælge perlemorsknapper :-)
    Jeg er sikker på du bliver begejstret for din Addi rundpind, de er bare super at strikke med.
    Glæder mig til at se blusen :-)

    SvarSlet
  5. Jeg satte røde i min og lavede en anden kant, du kan se den i min blog.

    SvarSlet
  6. Jeg glemmer aldrig første gang jeg strikkede med Addi pinde... det var simpelthen fantastisk... og jeg syntes hvide knapper.. hilsner fra Ærø

    SvarSlet
  7. Da jeg læste dit indlæg, så så jeg perlemorskanpper for mig, lige som andre også har gjort. Du kan glæde dig til Addi pinden, der er forskel, og du vil synes at de gamle bliver tunge at strikke med.

    Merete

    SvarSlet
  8. Altså jeg er lidt en Rasmus-Modsat; jeg synes det kunne være rigtig flot med en turkis, en lime, en pink, en gul osv. knap i den "feminine"! :-)

    SvarSlet
  9. Jeg tænkte også perlemors knapper især til sådan noget hvidt feminint strik.... Den model du skal igang med.... den ser godt nok lækker ud - glæder mig til at fælge processen...

    SvarSlet
  10. Der er kæmpe forskel på pindene! Fx hvis det er rundpinde er der stor forskel på samling mellem kabel og pind.

    Du skulle tage at prøve Knit Picks. De er helt fantastiske! Den mindste størrelse jeg har er 3,5 så i øjeblikket gider ejg ikke strikke noget der skal længere ned i pinde størrelse. Tror aldrig jeg kommer til at bruge alle de andre pinde igen...

    Dine flæser er i øvrigt blevet super flot!

    SvarSlet