I eftermiddags var vi til Halloween (u)hygge i Tversted Klitplantage sammen med 2.b (Jonas´ klasse)
Det var et par hyggelige timer med varm kakao over bål og hjemmebagte boller.
Og nu står den fineste græskar-lygtemand og lyser udenfor.
I eftermiddags var vi til Halloween (u)hygge i Tversted Klitplantage sammen med 2.b (Jonas´ klasse)
Det var et par hyggelige timer med varm kakao over bål og hjemmebagte boller.
Og nu står den fineste græskar-lygtemand og lyser udenfor.
Hr. gemalen har fødselsdag i dag og selvfølgelig har vi inviteret gæster og hvad sker så? Andreas er syg (knæk og bræk) så nu er gæsterne aflyst. Øv øv øv.
Nå, men tillykke du gamle, gæsterne må vente til en anden dag og vi kan sagtens spise kage alligevel.
Billedet er fra http://www.freedigitalphotos.net
UPDATE: svigerforældrene lod sig ikke skræmme af smittefare, så lidt gæster har vi trods alt haft
Det er bare nogen af de ting jeg husker fra 80´erne, jeg husker også Samantha Fox plakater, gulerodsbukser og rytmegymnastik iført hjemmestrikkede benvarmere. Det var også dengang vi ikke havde mobiltelefoner, til gengæld var der en telefonboks på hvert gadehjørne, som for det meste ikke virkede, fordi en eller anden kvajpande havde lavet hærværk. Det var dengang de fleste, stadig kun havde én eller højst to kanaler på tv, men skulle det gå vildt til, så lejede man en videobox i kuffert. I radioen lyttede vi til Tværs på P4 med Tine Bryld. Jow jow, det var skam tider dengang.
Når jeg fortæller husets teenager om den tid, så tror han mildest talt at jeg er opvokset i stenalderen.
Sådan så jeg ud den gang
Og et par år senere så jeg sådan ud
Jeg er royalist, så selvfølgelig skal jeg da også selv have et kongeligt sjal. Det første jeg strikkede har min mor jo fået, så det her er til mig.
Sjalet måler ca 150 x 60 cm
FAKTA
Opskrift: Sjal med kongelig kant fra rasmilla
Garn: Sjalsgarn, også fra rasmilla. Har brugt 87 gram af farven Ingelas rød
Pindestr: 6
Ændringer: Nixen
Efterårsferien er slut, men heldigvis er der stadig lidt weekend tilbage og den skal altså nydes!
Andreas har besøg af en klassekammerat, så jeg bagte lidt muffins til eftermiddagskaffen, ja faktisk bagte jeg så mange, at der nu ligger 14 muffins i fryseren.
Udenfor plaskregner det, men så er det da godt man kan sidde lunt og tørt indenfor og hygge sig med bloglæsning.
Det er ikke vildt meget jeg har strikket i ferien, men i aften, når jeg skal se min helt store krimihelt Barnaby, så skal pindene motioneres.
Billederne af orkidéerne er egentlig kun sat ind for at teste hvordan det dersens onlinealbum i Live writer fungerer.
Og så til et strikkerelateret problem. På Filcolanas hjemmeside er der lagt masser af nye opskrifter ind og jeg har selvfølgelig forelsket mig i en del af dem, bla. Rosa og Cecilie, men når jeg prøver at downloade kommer der sådan en boks frem…
…og ligemeget hvad jeg foretager mig, så kan jeg altså ikke læse opskriften, kun en forfærdelig masse tal og tegn og det kan jeg sgi da ikke strikke efter. Er der nogen der har forstand på, hvad der lige sker her og hvordan jeg kan downloade en læsbar opskrift? Det er lidt underligt for alle de gamle opskrifter der har været på siden i flere år kan jeg sagtens downloade. Håber der sidder en eller flere derude med lidt mere pc-forstand end jeg har.
UPDATE:
Løsningen på problemet er fundet og det viste sig at være fordi jeg bruger Google Chrome som min standardbrowser. Efter mandens forslag om at prøve at skifte til Internet Explore, så kunne jeg downloade opskrifter, så det har jeg gjort og derefter skiftet til Chrome igen, da IE efter min mening, ikke fungerer særligt godt sammen med Windows Vista.
Vi har brugt et par dage af ferien på en hyggetur til grænsen. Juleslik og marcipan til fremstilling af konfekt er nu i hus. Godt gemt af vejen for diverse slikmunde.
Da grænsen igen var krydset satte vi kursen mod Kolding, hvor vi bla. stødte på denne sjove sten foran en brilleforretning.
Natten tilbragte vi på Hotel Scandic, hvor ungerne synes det var vildt sjovt at sove i et skab.
Da vi havde sovet, vendte vi snuden mod Randbøl, hvor vi blev beværtet efter alle kunstens regler med en lækker frokost og senere kaffe med hjemmebag. Og som om det ikke var nok, så havde Annette også en gave til mig, nemlig denne smukke webstriknål.
Annette er den mest gavmilde person jeg kender! Tusind tusind tak du skjønne quinde
Efter de sidste ugers travlhed er det bare super at have efterårsferie nu. Søndagen er brugt på ren og skær afslapning med strikketøj i hænderne.
TÆPPET MANGLER STADIG KANT PÅ DE 2 SIDSTE SIDER
Det jeg har valgt at strikke på i dag, er et tæppe til neonatal-afd. på Hvidovre hospital. Et projekt som I kan læse mere om ovre hos Christunte. Jeg regner med at strikke 3 – 4 tæpper inden jeg sender dem afsted, men ved så ikke om jeg når det inden konkurrencens deadline (1. dec.), men det er også ligemeget, da jeg ikke gør det for konkurrencens skyld, men fordi jeg selv har født børn for tidligt og ved, hvor stort et arbejde læger og sygeplejersker gør for at redde liv. Og så er det jo også en god måde til at komme af med sine rester af bomuldsgarn.
Opskriften på tæppet kan downloades ovre hos Pernille
Nu vil jeg fortsætte med at slappe af, mens manden kokkererer i køkkenet. Vi skal ha´ gammeldags grydestegt kylling og jeg lover jer det dufter himmelsk derudefra.
Kan man mon kalde den det? Uanset hvad den kan kaldes, så har jeg strikket efter en veste-opskrift og så tilsat et par ærmer og wupti, så har man en cardigan.
På billedet er den ikke vasket eller noget som helst, så derfor ser den lidt krøllet ud, men jeg er i underskud af overskud lige for tiden, så jeg sprang over det laveste gærde.
FAKTA
Opskrift: Fra et gammelt hæfte der var med Familie Journalen i 2006. Kan se opskriften stammer fra Sandnes, men jeg kan ikke finde den på deres hjemmeside.
Garn: 650 gram tyk Geilsk Uld, købt for en rund 10´er pr nøgle.
Pind: Nr 6
Ændringer: Strikket cardigan, istedet for vest.
Enhver strikker ved, hvornår man sidder med lækkert garn i hænderne og under hele strikningen af den her, har jeg aldrig været i tvivl om, at her sad jeg virkelig med noget guf :-)
I dag lå der en lille bitte pakke til mig i postkassen. Nemlig de søde øreringe, som jeg vandt i Gowrys give away. Tusind tak Gowry :-)
Den børnefri weekend rykkede virkelig ved skolearbejdet og jeg mangler kun 6 sølle spørgsmål i at naturfagsopgaven er færdig. Novellen er helt færdig, case-arbejdet er mest gruppearbejde og der er vi også godt med, så pludselig ser det hele lyst ud igen. Sådan kan tingene åbenbart hurtigt ændre sig og denne gang heldigvis i en positiv retning.
Jeg har også haft tid til at strikke det kongelige sjal færdigt. Spidserne er det, der tager længst tid at strikke, men efter ca 10 spidser sad mønsteret i fingrene og det gik derudaf.
Sjalet er en gave til min mor, der igen er indlagt på sygehuset.
FAKTA
Opskrift: Kongeligt sjal fra Rasmilla
Garn og forbrug: 60 g Rasmillas yndlingsgarn
Størrelse: 145 x 60 cm
Pinde: Rundpind nr 5
Godt eller skidt: Rigtig lækkert
Bemærkninger: Garnet er virkelig blødt og lækkert og fuldstændigt klø/kradsefrit.
Hvis der bliver lidt stille herinde, de næste par uger, så er det fordi vi har rigtig mange opgaver i skolen. Vi har en stor naturfagsopgave, novelleskrivning og en case. Alle tre opgaver skal være færdig til aflevering og fremlæggelse i ugen op til efterårsferien, så der er drøn på lige nu. Ikke at det gør noget, for det er faktisk rigtig spændende og især naturfag har fanget mig. Endda så meget at jeg har valgt ekstra naturfag istedet for engelsk som jeg har fravalgt.
Jeg håber nu alligevel der bliver lidt tid til strik og andet sjovt, ihvertfald her i weekenden, hvor vi har sendt ungerne på deres første spejderlejr. Uha, hvor bliver der stille i det lille hjem :-)
Vi “ses” lige pludselig :-)
Flere har spurgt, hvor opskriften på rendegraver-trøjen er fra.
Opskriften er fra Sandnes og kan findes i et hæfte fra 2003 “Sandnes Smart 0308 Barn”.
Hæftet er desværre ikke på deres hjemmeside mere, så det er nok tvivlsomt om det kan købes nogen steder længere.
Fredag aften slog jeg masker op til et nyt strikketøj. En trøje med rendegravere på i str. 4 år og hvis jeg selv skal sige det, så er den da ret sej!
Egentlig burde jeg have syet ærmer i min cardigan, men fristelsen til at starte på noget nyt blev altså for stor, så ærmerne de ligger og venter…..
Jeg er også begyndt på sjal nr 9, nemlig sjal med kongelig kant og der er jeg allerede begyndt på spidserne, men de næste par dage tror jeg trøjen ovenfor frister mest.
I år har jeg ikke strikket så mange par strømper som jeg plejer, men nu er der da to par færdige. De lyserøde/blå bliver her på matriklen, mens det andet par er til varmestuestrik. Forøvrigt sikkert det sidste varmestuestrik jeg laver foreløbig, da jeg har besluttet at holde en pause eller måske helt stoppe.
De stribede varmestuestrømper er strikket af 2 forskellige nøgler strømpegarn, købt i Aldi for et par år siden. jeg har strikket 4 omgange med hver farve, hælen af den ene slags og tåen af den anden slags.
De lyserøde/blå strømper er vist, hvad man kan kalde for nordiske strømper, da jeg har strikket på dem både i Sverige, Norge og Danmark. De var nemlig med på ferie i sommer. Garnet jeg har brugt hedder Fortissima Socka Mexiko Color og er fra Schoeller+Stahl. Farve nr 0032.
Min nye køkkenhjælper…Mr. Kenwood bliver leveret fra whiteaway en af de nærmeste dage.
Billedet er lånt fra whiteaway.com
Jeg glæder mig nærmest som et barn til juleaften ☺
Man tager 200 gram blandede frosne bær. Jeg har brugt hindbær, brombær og blåbær.
Smider dem ovenpå en kagedej.
Og bager kagen i ca 1 time.
Senere skal den pyntes med sigtet flormelis og serveres med enten creme fraiche eller flødeskum.
Opskrift fra Amo “Den store bagebog 3”
Derefter tager man 5 meget modne bananer. Moser dem og smider dem i en dej bestående af margarine, sukker, æg, havregryn, kærnemælk, mel, natron, vanille og salt.
Bager kagen i knapt 30 minutter og vupti har man kage til en hel masse mennesker :-)
Opskriften er fra Amo “Den store fødselsdagsbog”.
Og vupti så er den lørdag formiddag gået, når man ovenikøbet har tilladt sig den luksus at sove helt til kl 8.30. Det er så sjældent, jeg sover længe, men jeg må åbenbart ha´ trængt til det.
Jeg tror ikke min cardigan bliver færdig i weekenden som jeg havde håbet, jeg har masser af lektier der skal laves og i aften skal vi til fødselsdag hos svigermor. Pyt også med det, den skal jo ikke være til nogen bestemt tid, men ihh hvor jeg glæder mig til at kunne ta´ den på :-)
God weekend…
Ovenpå dagens problemformulering i skolen og en forkølelse der ligger på lur, så vil jeg altså rigtig nyde den time jeg skal være alene hjemme i aften. Manden skal til bestyrelsesmøde og ungerne skal til spejder, så der skal strikkes i det lille hjem.
Jeg er i gang med det sidste ærme på min cardigan og håber den er klar til montering i weekenden, hvis ikke der kommer alt for meget andet i vejen, så skulle det nok kunne lade sig gøre.