søndag, juni 02, 2013

Håbløst bagefter

 

Jeg er håbløst bagefter, både med at læse blogs, skrive indlæg og for den sags skyld med alt andet, men jeg har det super godt og trives så fint med min kostomlægning, som indtil nu har resulteret i 9 tabte kilo. Det er utroligt at man overhovedet kan få det så meget bedre bare ved at tabe sig….der er så mange ting der allerede er blevet nemmere og selvtillid får man også lige pludselig. Jeg har også pludselig fået lyst til at gøre mere ud af mig selv i stedet for hele tiden at være hende der prøver på at gå og gemme sig og hende der tager så neutralt tøj på som muligt i håb om at ingen lægger mærke til mig. Nu er jeg så småt begyndt at bruge en anelse make-up også til daglig og ikke bare når jeg skal i byen, tage øreringe på og f.eks har jeg købt mig et par skrigende pinkfarvede løbesko og de bliver ihvertfald lagt mærke til….jeg får mange kommentarer om dem ……bare for et ½ år siden kunne jeg aldrig ha´ fundet på at gå med pinkfarvede sko.

Nå, men nu tror jeg at jeg vil lave et strikkerelateret indlæg og derefter gi´ mig til at læse nogen af de 427 blogindlæg som jeg er bagefter. Jobbet kalder i eftermiddag, så der bliver ikke strikket meget i dag, men 2 fridage venter forude og så kunne det jo være at pindene bliver motioneret!

3 kommentarer:

  1. Jeg ønsker dig mange gode stunder i dine pink løbesko!!! Mine er sorte og kedelige; måske skulle jeg også købe nogle med knald på farven og skifte øreringene ud (har gået med de samme i årevis; hver dag!!!)....

    Fortsat god fornøjelse med den gode energi, Jane!

    SvarSlet
  2. Sådan nogle sko vil jeg da også have. Sejt at du har smidt 9 kg. håber du får masser af god vind også fremover - modvind når du motionerer skoene :-) det giver lidt mere, men ellers medvind.

    SvarSlet
  3. Forøvrigt - som du kan se, så er jeg en måned bagud med at læse mine blogs....hihi

    SvarSlet