fredag, december 31, 2010

Goddag og farvel…

….er titlen på en sang Maria Stenz sang direkte ind på dansktoppen i 1972.

maria stenzBilledet er lånt hos nordjyske.dk

Her på bloggen er det et goddag til 2011 og farvel til 2010.

I 1973 sang Maria Stenz “Hvor er alle drømmene du drømte”

Tjaaa det kunne jeg også godt tænke mig at vide. Jeg har igennem årene haft mange drømme, bla. om uddannelse. Jeg har leget med tanken om at blive indretningsarkitekt, ejendomsmægler, køkkenassistent, klinikassistent ja sågar kostvejleder (hmm går det virkelig når man er overvægtig?), intet af det er jeg blevet og i stedet fik jeg et job som ferieafløser på en fiskefabrik, den ferie varede så i 18 år inden jeg måtte videre i tilværelsen.

Nu skriver vi snart 2011 og jeg er endelig på vej mod en faglig identitet som Social- og sundhedhjælper (hvis altså jeg består til nov) og den titel vil jeg bære med stolthed, selvom vi blandt nogle i befolkningen ikke regnes for noget som helst. Vi vasker jo bare r**…..nej vi gør ej. Det er så lille en del af jobbet, så I tror det er løgn. Vi udøver hjælp, støtte, pleje og omsorg til ældre, syge og handicappede borgere og er man parat til at give blot en lille del af sig selv, så får man SÅ meget tilbage.

Jobbet som SSH var ikke en del af mine drømme dengang, men det er det blevet, så forhåbentlig får jeg min drøm om uddannelse opfyldt i 2011.

nytår

Tak for alle de dejlige kommentarer I har lagt på min blog i årets løb. Dem er jeg rigtig glade for, selvom jeg ikke er så god til at få takket jer løbende.

Pas rigtig godt på jer selv i aften/nat.

RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE.

VI SES I 2011

16 kommentarer:

  1. Ja, drømme om uddannelse har vi vist alle haft, mange af dem er ikke realiseret - men når man så finder et arbejdsområde, får uddannelsen og job, og er tilfreds - så er det det hele værd.
    SSHudd. er bestemt et givende job - man får så meget igen fra de mennesker man arbejder med. Som du selv skriver er at vaske r... en ganske lille del...
    Jeg tror på at hvis man får SSH/SSA-udd når man har fået livsvisdom med i rygsækken, så når man meget langt og kan møde de mennesker man skal hjælpe med større forståelse - og det er vigtigt.
    Rigtig godt nytår til dig og familien - og tak for dejligt samvær i 2010... vi fortsætter i 2011....

    SvarSlet
  2. Rigtig godt nytår til dig og din familie!

    SvarSlet
  3. Jeg synes bestemt du og andre har ret til at bære titlen med stolthed. Lige nu er jeg bare så glad for at møde faglighed og forståelse på flere niveauer i sundhedsvæsenet i relation til mine svigerforældre, der i en meget høj alder pludselig har fået brug for hjælp. Og jeg oplevede hvad det betød for min far og hans kone da hun var døende, at der var nogen der kunne passe hende den sidste tid med værdigheden i behold og hjælpe ham videre. Jeg håber inderligt at der står nogen klar den dag det er mig der har behovet.
    At opleve andres glæde over det arbejde man udfører er vel ens uanset hvad det drejer sig om.
    Godt nytår

    SvarSlet
  4. Kære Jane. Vi har vist allesammen haft drømme, som ikke er blevet til noget. Men uden dem ville livet være fattigt, og de har jo også været med til at gøre os til den, vi er.
    Du kan bestemt bære din nye tittel med stolthed. For uden dig og dine kollegaer ville livet ikke være til at holde ud for mange. I gør en stor menneskelig indsats, og vi skylder Jer alle en stor tak.
    Og befolkningen ved det.
    Ønsker dig og dine et rigtigt godt og lykkeligt nytår.
    Knus herfra.

    SvarSlet
  5. Ja, drømme det har man altid lov til. Det er rart nå nogen af drømmene bliver opfyldt. Jeg er sikker på at en af dine drømme bliver opfyldt i november. Kan du og din familie have et godt nytår.

    SvarSlet
  6. I lige måde - og held og lykke med din uddannelse.
    En skam der ikke er flere der værdsætter SSH uddannet personale, vi skal huske på at det sikkert er en SSH'er der skal give os omsorg på et tidspunkt.

    SvarSlet
  7. Kære Jane.
    Godt nytår. Jeg nyder at læse med hos dig, selv om jeg ikke så tit får kommenteret.
    Jeg synes også at du skal være stolt af din kommende titel. Jeg er læge, og meget glad for at være uddannet i en tid hvor den tidligere meget skarpe rangorden mellem de forskellige faggrupper er under opløsning. Vi har alle brug for hinandens kompetencer og observationer, og det er aldeles meningsløst at forestiller sig at nogen har mere at være stolte af rent fagligt end andre. Det sjove ved at arbejde i sundhedsvæsenet er når det lykkes os sammen at få skabt et godt forløb for den enkelte patient/borger.
    Laura

    SvarSlet
  8. Jamen vi vasker r.., det er jo nu engang en nødvendighed for de mennesker der ikke af den ene eller anden grund selv kan. Hvis jeg skulle komme i den situation, ja så håber jeg at det er en person der vil tage opgaven alvorlig, vise respekt i det omfang, at man kan beholde sin værdighed. Samtiddig med at det er en person der kan li´ at arbejde med mennesker, er god til at snakke og forstå. Ja det hele hænger jo sammen for at blive en god ssh´er. Det er ikke bare så let som mange tror, det kræver mange egenskaber og ressourcer. Så kæmp for det. Pøj Pøj med uddannelsen og Godt Nytår til dig og din familie.

    SvarSlet
  9. Kære Jane ;)
    Drømme......jaaa dem har jeg også haft mange af og har stadig..gudskelov :)
    Det fag du har valgt er et af de fag jeg respekter allermest.Det du gør er at siv mennesker en dejlig sidste tid i deser liv og det er jo ikke alle som kan det ;) jeg tager hatten af for dig :)
    Jeg nyder at læse med her.

    Rigtig godt nytår til dig og dine.

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
  10. Kære Jane

    Du ønskes et rigtig godt nytår, vær du kun tilfreds med din indsats her i 2010.....godt gået !!!

    Knus

    JANE

    SvarSlet
  11. Må alle dine drømme for 2011 blive opfyldt. Rigtig godt nytår til dig og dine :-)

    SvarSlet
  12. Det er så trist, at nogle af de vigtigste funktioner i et samfund ikke altid respekteres som de retteligen burde - Du kan roligt være stolt af din uddannelse :-)

    Rigtig godt nytår til dig og din familie :-)

    SvarSlet
  13. Rigtigt godt nytaar til dig og dine med et kaempe tak for aaret der gik. Jeg krydser arme og ben for at alt gaar godt til november ( selvfoelgelig goer det det!!!) Hvad er livet uden droemme og planer??? De holder os jo koerende hihi. Men tak for et godt grin. Du beskrev det saa genkendende og humoristiskt.
    Vi "ses" i 2011

    SvarSlet
  14. Jeg syntes, det er super sejt af dig, at gå igang med uddannelse efter så mange år på fiskefabrikken. Det er et kæmpe spring du har taget. Jeg er sikker på, at du bliver glad for arbejdet, når den tid kommer og der vi altid være brug for dig. Rigtig godt nytår til dig og tak for et godt blogår:))

    SvarSlet
  15. Jeg tror helt sikkert, din drøm går i opfyldelse.
    Alle de bedste ønsker for dig og din familie i 2011.
    På genblog :)
    Kærlig hilsen
    Louise

    SvarSlet
  16. Hvem har ikke haft drømme om uddannelse, ikke alle går i opfyldelse pga. div. ting. Men "får man ikke den man elsker, må man elske den man får".
    Jeg kan kun tage hatten af for dem der kan tage vare om andre mennesker, for jeg kan ikke. Så held og lykke med uddannelsen.
    Rigtigt godt nytår til dig og dine.

    SvarSlet