tirsdag, maj 29, 2007
Sokkoman
Jeg er åbenbart afhængig af at strikke sokker. Har i et stykke tid kunnet mærke at det ligesom var på tide der kom sokker på pindene. Nanna har strikket flotte sokker og ikke mindst Karen og det har kriblet i fingrene efter at komme i gang. I morges så jeg så at Line havde et indlæg om hendes strømpegarn. Det var mere end jeg kunne klare og jeg dykkede ned i posen med resterne i, for det skal altså bruges først. Jeg har så mange rester, hvor der er 30-40 g tilbage og sammen med en ensfarvet rest kan der godt blive et par sokker. De sidste bittesmå rester der typisk blir tilbage har jeg besluttet mig for, at der skal hækles oldemorsfirkanter af, som skal blive til et tæppe, men det er vist langt ude i fremtiden. Det er lidt svært at se på billedet, men jeg har nærmest sådan for sjov skyld lavet et par små snoninger på dem. Jeg har det ellers bedst med helt almindelige sokker, men lidt nyt må der til indimellem. Håber ikke de mislykkes som alt hvad jeg ellers har bedrevet i dag. Det er åbenbart ikke min dag i dag. Kagen jeg har bagt er faldet sammen og ser mildest talt noget miserabel ud og aftensmaden deen burde jeg slet ikke skrive om for den gik helt og aldeles i fisk, ja nærmest plukfisk, så manden og børnene er gået ombord i pølser og brød. Pinligt, men det kan absolut kun blive bedre i morgen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sokker kan altid bruges jo :-)
SvarSletHvis bare det er en sand- eller mamorkage du har bagt, så er den mest lækker når den er "klappet" sammen. Jeg kan finde på at smække ovnlågen hårdt i under bagning af en sådan, udelukkende fordi jeg synes den er så lækker :-))
Håber de selv fik strikket deres pølser og brød sammen. Det skader jo ikke *s*
Spændende sokker med den lille snoning:)) Ja, sjovt nok, nogle dage kan det være sådan, at der bare ikke er noget der vil lykkedes:-))
SvarSletHejsa enaj..
SvarSletMåske du bare trænger til en time out??
Sådan er det bare nogle gange..det bliver bedre i morgen, hvis du får sovet;-))
Og go ide med at bruge rester til sokkerne..glæder mig til at føjge dem, og GG;-)) hi-hi
Sokker kan man ikke få nok af! Hverken til brug eller til at strikke... jeg kan kun bifalde at bruge rester, man kan jo altid strikke striber i sokkerne ;-)
SvarSletGod fornøjelse!