fredag, oktober 17, 2014

Regnvejr.....en masse

Der er nok ikke nogen der er i tvivl om at vi har haft voldsomt vejr i Nordjylland og et af de værst ramte steder er Sindal og omegn. Billederne jeg har taget er endda fra før det blev rigtig slemt. Vi har flere veje der simpelthen er skyllet væk eller med store huller, broer der er styrtet sammen og åer der er gået over sine bredder og har forårsaget oversvømmelser og kældre fyldt med vand. Det er efterhånden svært at finde en åben vej ud af Sindal og man skal være ret så kreativ for at komme frem. Alle tog er aflyst, da skinnerne nogen steder er skyllet væk eller noget i den retning. DSB har sat busser ind i stedet, men de er forsinkede da det kom fuldstændigt bag på Bane Danmark at de nu skulle fælle vejnet med de øvrige bilister og at dette vejnet er betydeligt indskrænket!!!


Den lille vej mellem Sindal og Astrup er åben og nærmest eneste mulighed pt. så den er trafikkeret som en motorvej og vi kan næsten ikke komme ud herfra vores lille blomsterkvarter. Der plejer nærmest aldrig at komme en eneste bil, men nu kan man holde i en evindelighed for at komme ud :-)


Billedet her er taget fra bilen og derfor ikke den bedste kvalitet.
 Lokalt har vi fra onsdag morgen til torsdag aften fået 123 mm her hos os.

 Man kan komme næsten tørskoet i Rema.....eller kan man?? Mødte vores lokale borgmester der var meget bekymret over udsigten til en betydelig udgift for kommunen. Forøvrigt er vores borgmester trukket i gummistøvler og arbejdstøj og har sammen med beredskabet taget fat hvor der mangler hænder. Stor cadeau til Arne Boelt herfra.


Med kreativ tankegang og store omveje lykkedes det mig både at komme til arbejde og sørme også hjem igen......det sidste var jeg ved at være noget bekymret for efterhånden som meldingerne gik mere og mere på at Sindal var lukket land for omverdenen.

Angående min nedtur, så kan jeg fortælle at jeg er helt oppe igen. Sket er sket og jeg har lagt det bag mig og er på vej videre. Når én dør lukkes, så åbnes en ny og livet går videre :-)

2 kommentarer:

  1. Hej Jane. Og tak for førstehånds underrretningen om tilstandene i Nordjylland. Hold da op alt det vand :-) også dejligt at høre at du er ved at finde fodfæste igen. Mange hilsner Jette

    SvarSlet
  2. Der er vist ingen tvivl om, at I har fået så rigeligt med regn:-(

    SvarSlet