søndag, januar 31, 2010

Weekend-blogger

Det ser ud til at jeg er blevet weekend-blogger, men jeg håber energien vender tilbage når det bliver forår. Vintervejret gør et eller andet ved mig og jeg er nem til at blive deprimeret og fuldstændig energiforladt. Kulde gør mig ingenting, men sne kan jeg altså ikke samarbejde med i længere tid.
Nå, men sneen skal nu ikke ha´ al skylden for trætheden. Det er selvfølgelig også mit nye arbejde, som jeg forøvrigt er blevet rigtig glad for, der har noget af skylden. Når man har gået hjemme så længe som jeg har, så er det godt nok lige på og hårdt, at starte med et 37 timers job fra den ene dag til den anden og de første 2 uger var hårde at komme igennem, men allerede nu er det meget bedre, så bare vent, når det bliver forår er jeg forhåbentlig blevet til en energibombe igen :-))

Selvom projekterne ikke ligefrem sprøjter ud af strikkepindene lige nu, så er det alligevel lykkedes mig at blive færdig med Olive nr 2. Også denne gang er den med korte ærmer, selvom temperaturen udenfor indbyder til lange ærmer ;-)


Denne gang har jeg strikket den i beigefarvet uld, som jeg fik af Annette i sommeren 2008. Garnet er 100% uld og jeg tror det kan sammenlignes lidt med shetlandsuld. Det virker lidt stift, men det er kun indtil det er blevet vasket, så er det blødt og lækkert. De røde kontraststriber er strikket i Zauberball, en rest jeg havde tilbage fra mine Sunday Swing Socks.



Fakta
Opskrift: Olive af Helga Isager
Garn: 225 gram beige uld og 15 gram Zauberball
Pinde: Nr 3 og 4
Ændringer: Har lavet korte ærmer, ellers ingen.
Hot or not: Helt sikkert hot.

19 kommentarer:

  1. Den er mega smart. Her skinner solen, det får humøret frem hos mig :-)

    SvarSlet
  2. Den er vel bare så söd! Lige noget der måske kunne passe mig.

    SvarSlet
  3. Den er da bare så flot. God ide med korte ærmer. Sjovt at se den samme model, med forskellige ærmer.
    Merete

    SvarSlet
  4. Den vart kjempeflott! :) Sliter også med motivasjon til å blogge, ikkje minst tid. Veit korleis du har det.

    SvarSlet
  5. Hvor er den bare flot.
    Dejligt at du er glad for dit nye arbejde, og så kommer energien nok snart tilbage :-)

    SvarSlet
  6. Wauuu den er flot, jeg skal ogå have strikke sådan en på et tidspunkt;-)
    Og op på hesten,det bliver snart bedre med vejret...;-)
    Godt du er blevet glad for dit nye arbejde;-)

    SvarSlet
  7. Hvor er den bare lækker!!

    SvarSlet
  8. Den er bare flot- jeg må vist snart til at strikke noget med det der retrillestrik i bærestykket- har også kig på de der trøjer med hulkrus- man kan jo se hvor inspirationen kommer fra- Helga må synes der er dejligt at se hvordan hendes ideer bliver til noget helt nyt ude i strikkeland.

    God arbejdslyst på det nye job- at starte på noget nyt giver tit ny inspiration og energi- det håber jeg også for dig :-)

    SvarSlet
  9. Den er blevet rigtig flot må jeg sige... garnet indeholder spindeolie - derfor det stive og hårde garn at strikke af, men efter vask, blir det som du har opdaget - lækker blødt. Og så har du en meget varm bluse... god ide med Zauberball resterne...
    Ja, jobbet tager noget af krudet i starten - men håber du falder godt til.

    SvarSlet
  10. I længere tid har jeg ikke været så flittig på min blog, men det prøver jeg nu at lave om på. I perioder har jeg forsøgt at komme ind på din , men har ikke kunnet få adgang. Det kan jeg nu og det er rigtig dejligt, for som sædvanlig har du gang i mange gode spændende ting. Jeg håber, du også vil kígge forbi mig, nu jeg igen er aktiv.

    SvarSlet
  11. Hvorfor mon min kommenter ser anderledes ud edn andres????

    SvarSlet
  12. Hvor er den sød med kort ærme !

    SvarSlet
  13. nöj, hvor er den flot, din Olive!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  14. Nydelig Olive i herlige farger. Jeg holder på med en nå i petrol farge...men det går sagte.
    Fin blogg du har :-)

    SvarSlet