onsdag, november 11, 2009

Kuk kuk


Jeg eksisterer endnu, men har på en eller anden måde bare slet ikke haft lysten eller energien til at skrive på bloggen.
Andreas har været syg. Han havde et par dage med feber, forkølelse og dårlig mave, men ikke nok til at han ville aflyse fødselsdagsfesten for familien i lørdags. Så nu må vi bare håbe han ikke har smittet nogen.
På strikkefronten er sjalet færdigt, men jeg skal lige have det skyllet op og blokket inden det bliver fremvist. Derudover er jeg begyndt på et par sokker til min far. Mærkeligt nok kommer det bag på mig hvert år at det snart er hans fødselsdag (på søndag) og det er nærmest en tradition at han får et par hjemmestrikkede sokker. Ja han får altså også andet end det, men spørg vi hvad han ønsker sig, er svaret altid et par hjemmestrikkede sokker. Nå, men den ene sok er færdig så jeg når helt sikkert at blive færdig inden søndag :-)
Og så har jeg sagt mit abonnement op hos Ingelise. Jeg har ellers altid været glad for at modtage hendes blade og havde da også store forventninger til hendes nye tiltag med sy og strik hver for sig, men sådan skulle det altså ikke være.
Da vi skulle vælge abonnementsform, valgte jeg at få strikkebladene, men alligevel sendte hun mig hendes syblad. Jeg prøvede i mange dage på at få kontakt med firmaet, men det viste sig helt umuligt. Pludselig modtog jeg så også strikkebladet sammen med endnu et abonnementsnummer + en regning på et nyt abonnement. Det var lige dråben der fik bægeret til at flyde over.

7 kommentarer:

  1. Tillykke med knægten her om lidt. :o)
    Jeg har også opsagt mit abonnement hos Ingelise efter deres nye tiltag.

    SvarSlet
  2. Jeg tror at Ingelise taber lidt på dette. Idéen er ellers god for os som er uden interesse i sy verdenen, men deres nye strikkemagasin er næsten en tro kopi af deres andet strikkeblad Kreativstrik. Tillykke med både søn og din far..

    SvarSlet
  3. På forhånd tillykke med sønnen. Det er mærkeligt, jeg har bemærket at i enhver familie er der måneder, hvor der er booket op med fødselsdage...
    Jeg stoppede med abonnementet på Ingelise for flere år siden, da det blev slået sammen med Alt om håndarbejde. Jeg kan dog godt finde på at købe et blad engang imellem - jeg er heller ikke begejstret...

    SvarSlet
  4. Det samme skete for mig. Jeg var inde på deres hjemmeside og skrive at jeg skulle have strikkebladet og hvad kommer der:) Sybladet. Så ringer jeg derover hvilket nærmest er umuligt og får af vide at jeg får begge blade, det skal jeg jo ikke, så hun fik rettet det og jeg skal kun betale for det ene.
    Men meget for dårligt:(

    SvarSlet
  5. Tillykke med drengen, jeg kan fortælle dig at jeg også har sagt mit blad op hos Ingelise. Tror at de mister mange kunder på den måde.

    SvarSlet
  6. hehe... det er fuldstændig samme forløb hos mig, altså hvad ingelise angår - de fik en sviner af et brev, om hvor dårlig kundepleje de havde - og jeg må sige at min tålmodighed for alle Ingelise's påfund, den er skisme brugt op for resten af min tid.
    Ha' en god dag :-)

    SvarSlet
  7. Det er godt, at du er godt i gang med bloggen. Jeg holder heller ikke Ingelise, men låner det på biblioteket eller hvis det ser meget spændende ud, køber jeg det hos kiosken.
    Tillykke med knægten.

    SvarSlet