Husker du hvad du lavede den dag?
Jeg havde på det tidspunkt barselorlov. Andreas var 10 måneder gammel. Manden havde fri den dag, så han var også hjemme. Vi havde været i Hjørring, hvor vi havde købt en putte-i-spand til Andreas inde hos BR. Derefter havde vi hentet svigermor, som vi senere skulle køre på sygehuset fordi svigerfar den dag var blevet opereret (ikke noget alvorligt). Hjemme igen skulle vi have noget eftermiddagskaffe, men inden jeg satte det på bordet skulle jeg lige ha´ skiftet Andreas´ ble og gik derfor på badeværelset med ham. jeg hørte at fjernsynet blev tændt inde i stuen, men tænkte ikke videre over det, for det kører sådan set konstant hjemme hos os.
Da jeg kom ind i stuen igen, sad både mand og svigermor og var helt forfærdede. Da var det første fly lige fløjet ind i WTC og ikke lang tid efter så vi det andet fly, flyve ind i tårnet. Jeg skal love for vi fik noget at snakke om ved kaffebordet den dag. Det var rædselsfuldt at se, bla. da tårnede styrtede i grus og man så hvor skrækslagne byens indbyggere var.
Når jeg tænker på, hvor skræmmende den dag var for mig, der trods alt var så langt væk fra begivenhederne, så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan de mennesker der stod lige midt i tragedien havde det. Jeg husker at jeg faktisk sad og tænkte, at det her kunne være starten på 3. verdenskrig.
Det er vel den terroraktion der har kostet flest menneskeliv nogensinde og nok også den terroraktion, flest mennesker verden over bliver ved med at huske. Det er garanteret en dag, jeg kan huske til evig tid.
Åh ja, den dag husker jeg. Altid. Jeg var hjemme hos Lukas - og tændte for en gangs skyld fjernsynet. Og blev fuldstændig lamslået. Jeg begyndte at græde - for det var dog det mest ondsindede...og jeg tænkte sådan set også 3. verdenskrig.
SvarSletSynes det var helt galt at se, da folk sprang ud - og da tårnene styrtede i grus. Tænk at sidde dér og vide, at det er slut. Og tænk at være pårørende og vide, at...
Dybt dybt forfærdeligt. Jeg håber aldrig, det bliver glemt.
KH Gittemay
Ja, den dag husker jeg godt. Vet godt hvor jeg var da P4 brøt inn med ekstra nyheter. Med det samme jeg hørte om fly nr 1 tenkte jeg, dette er en spøk, men forstod etter hvert at det ikke var det.
SvarSletJeg var i bilen, på vei hjem, men da jeg kom hjem, sendte jeg straks bekymringsmail til mine venner i USA, men fikk raskt bekreftet at ingen av de var rammet. Takk for det, selv om det var tragisk at så mange andre mistet livet.
Ja, ja. Livet er rått, brutalt og urettferdig til tider. Dette var en ekstrem påminner om det.
faktisk er det også datoen for murens fald, hvilket jeg synes er en vigtigere milepæl i vores del af verden, og jeg husker, som da tårnene faldt i NY, også hvor jeg var for netop 20 år siden d. 11/9 og hørte om det besynderlige og historiske optrin , der for mig udgjorde den første store begivenhed i historien , som jeg kunne sige at have oplevet.
SvarSletI lighed med de historier mine bedsteforældre og forældre kunne fortælle om krige osv fra deres liv, havde jeg nu også ,i mit, en ting at kunne fortælle videre til børn og børnebørn, hvilket gav det en ekstra dimention, og så er det jo foregået i vores egen baghave og ikke " over-there".
Hm, Zeusstrik, muren faldt i november 89, så hut jeg hvisker...? Den dag pjækkede min gemal og jeg fra skole, for dét skulle man følge med i.
SvarSletD. 11.september 2001 havde jeg præcist lige været ude for at købe en graviditetstest og havde testet positiv med min førstefødte...det var en virkelig bizar dag.
Bettina du har ret. Muren faldt den 9.11.1989
SvarSletZeus murens fald er selvfølgelig også en vigtig begivenhed og en milepæl, jeg husker det bare slet ikke så tydelig som jeg husker 11.9.2001. Måske fordi jeg slet ikke har nogen relation til Tyskland. ikke at jeg har meget relation til USA, men mine forældre har venner derovre, hvis søn på det tidspunkt var politibetjent i NY + at vores nabo havde en datter der boede i NY dengang.
Murens fald var en glædelig begivenhed og jeg er klar over at de mennesker der boede på den forkerte side har haft mange forfærdelige år, men alligevel synes jeg terroraktionen den 11. sep. er noget af det grusomste.