fredag, august 10, 2018

Der var et....næhh hov der var to


Jeg har været effektiv med strikkepindene denne sommer, selvom det har været varmt og til tider ikke til at holde ud at strikke på store projekter i uld.
Det første sjal blev strikket under VM i fodbold og striberne symboliserer de mål Danmark scorede. Personligt havde jeg foretrukket lidt flere striber, men det kunne fodbolddrengene så ikke lige klare i år.

Det næste sjal er strikket under Tour de France og derfor har jeg døbt det til mit Tour sjal



Begge sjaler er strikket efter Bente Geils opskrift "Hareides Håb" også kaldet VM-sjalet. Opskriften kan downloades gratis på www.geilsk.dk 
Jeg er helt vild med den meget smukke blonde, som det lykkedes mig at få helt pæn på især det sidste sjal, hvor jeg gik ned i pindestørrelse da blonden blev strikket.

Til begge sjaler er der brugt garn (Holst supersoft) fra lageret, så det er jo ren win win.
Det blå sjal er strikket i enkelt tråd på pind 4 og er let og luftigt.
Tour sjalet er strikket i dobbelt tråd med en tråd i farve konkylie og en tråd camel og senere da jeg lavede striber forneden også dobbelt tråd i farve Maize strikket på p 4, så sjalet er en del mere kompakt end det blå, men helt sikkert lækkert og meget varmt. Blonden er til gengæld strikket i en enkelt tråd på p 3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar