Når nu ikke jeg kan få et nyt køkken lige nu, så må jeg nøjes med lidt nyt tilbehør.
Grydelapperne er hæklet i trods og arrigskab over en trøje, jeg bare ikke kan få til at lykkes.
Trøjen det drejer sig om er Amaya fra Rasmilla, og jeg vil pointere at det skam ikke er opskriften der er noget i vejen med. det er mig og min figur der bare ikke matcher med Amaya.
det har taget strikkelysten fra mig, men den skal nok indfinde sig igen, så Amaya kan blive færdig. Jeg er nu lidt spændt på det færdige resultat og om den nu er så slem som jeg tror. Men fordi jeg er kort og bred, så er der nærmest ikke andet end oppe-fra og ned modeller der passer til mig, der kan jeg jo selv regulere længden både på krop og ærmer.
Nå, men det var da egentlig ikke Amaya jeg skulle skrive om, men den fylder altså meget lige for tiden ;-)
Grydelapperne er hæklet i rester. Til hvert par har jeg hæklet 4 sekskanter og derefter hæklet dem sammen 2 og 2 i en kontrastfarve. nemt og overskueligt, når nu strikketøjet driller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar