I torsdags var det min fars fødselsdag. Selvfølgelig ringer jeg til ham og ønsker tillykke. Samtidig spørger jeg hvad han ønsker sig. Ikke andet end hjemmestrikkede sokker siger han så. Tør man spørge om jeg satte i gang med turbostrik. Vi var inviteret til rundstykker søndag, så stærk skulle det gå. Nåede jeg det så? Ja da, jeg strikkede de flotteste stribede sokker. Ikke i selvstribende garn, nej da, skam i 6 forskellige farver så der var rigtig mange garnender der skulle hæftes. Det var jeg færdig med sent lørdag aften og da var der ingen lys eller lyst til at fotografere, så det ville jeg gøre søndag morgen. Gjorde jeg så det? Nej da, jeg skulle jo skynde mig til fødselsdag og pakke gave ind og osse lige ha lavet et kort, så jeg glemte at fotografere. I blir snydt for at se sokkerne, men skidt I har jo set så mange sokker her hos mig.
Manden skulle til Skive i dag og jeg havde lyst til at ta med, mest fordi jeg så regnede med at vi lige kunne smutte indenom Henricksens Uldspinderi. Stor var min skuffelse da jeg på nettet i går lige ville tjekke deres åbningstider. Der er kun åbent tirsdag og torsdag. Argh når man endelig havde chancen for at komme derhen, øv der blev jeg snydt, men jeg tog nu alligevel med, når jeg nu havde lovet ham det.
Strikket har jeg ikke gjort så meget i, jeg kan altså ikke strikke i bilen, køresygen melder sig omgående og det gider jeg altså ikke.
Se, dét er da ægte far-datter-kærlighed! :-)
SvarSletGod tirsdag.
/mariee
Spørg lige om jeg er imponeret af dig og dine turbopinde. Nøj, der må have været fart på.
SvarSletHej Jane.
SvarSletSjovt du skriver det om at blive køresyg - det kan lade sig gøre at træne sig op til ikke at blive køresyg...det har jeg gjort. Jeg strikker kun på "lige strækninger" og på lige-ud-af-landevejen-ting...
og jeg bliver normalt køresyg af ingenting...
Dejlig gave til din far - ja hvad gør man ikke for forældrene, og når han nu ønskede lige dine strømper. sikke en anerkendelse!