lørdag, oktober 19, 2013

Styrbord og bagbord

På FB er jeg med i gruppen “Bittamis design for strikkelystne” Gruppen er lavet af den norske strikdesigner Bitta Mikkelborg….hende med den flotte nye bog Sokker strikking hele året.

Lige nu er der et sokkemysterie i gang og det kan jeg altså ikke stå for, så derfor er jeg hoppet med på mysteriet.

Del 1 blev frigivet i går og sådan her ser resulatat ud:

styrbord1 001blog

Nu er der bare tilbage at vente på næste fredag når del 2 bliver frigivet :-)

søndag, oktober 06, 2013

Uden dikkedarer

Til en længere biltur havde jeg brug for et nemt strikketøj uden en hel masse dikkedarer.

Da jeg er stor fan af pulsvarmere blev en hurtig beslutning truffet og valget faldt på Ribbed Hand Warmers fra Purl Bee.

Pulsvarmere 002blog

Garnet er Ranco Solid fra Araucania og er vistnok fra dengang Dorte Lyager solgte garn.

Jeg havde et fed med 100 gram og har brugt 42 gram til pulsvarmerne, så der kan blive til et par mere, men jeg tror det er mere sandsynligt det bliver til babystrømper til Mødrehjælpen.

Pulsvarmere 005blog

Haps….æbletræet er fyldt med æbler i år og der er allerede plukket 3 kasser. Nogen er kogt til æblemos og andre er lavet til æbletærter, men der er mange æbler endnu….uhmm :-)

lørdag, oktober 05, 2013

Squash–boller og kage

En kollega har foræret mig en squash, så formiddagen er blevet brugt i køkkenet, hvor jeg bla. har bagt lækre madboller med squash, hvidløg, soltørrede tomater og persille.

Jeg har brugt opskriften på dette brød fra Arla, men lavet en del ændringer på baggrund af kommentarerne. Jeg har brugt 500 gram hvedemel og 300 gram hvid hvede + jeg har tilsæt hvidløg og soltørrede tomater og drysset rosmarin på toppen.

 

collagesquash

Imens bolledejen stod til hævning lavede jeg en sukkerfri squashkage. Jeg har brugt denne opskrift, men i stedet for sukker har jeg brugt 175 gram Perfect Fit fra ISIS og desuden har jeg halveret mængden af olien.

Vi har ikke smagt på kagen endnu, men jeg har flere gange bagt efter helt almindelige opskrifter, hvor jeg bare bruger sødemiddel i stedet for og det er gået godt hver gang, så mon ikke også det er tilfældet her.